Grafisk Marketingkoordinator

Sinnerup/Créton Virklund, SinnerupPubliceret 16. september 2025
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

Grafisk marketingkoordinator med grafisk og kreativ styrke

Har du øje for det visuelle og flair for grafisk design? Hos SINNERUP søger vi en grafisk marketingkoordinator, der brænder for at skabe visuelt stærkt materiale og sikre en rød tråd i vores brandunivers både online og i butikkerne. Du bliver en central del af vores marketingteam, hvor du får en bred rolle med stor indflydelse.

Om Sinnerup

SINNERUP er et dansk livsstilsbrand med fokus på design, kvalitet og inspiration. Siden den første butik åbnede i Holstebro i 1971, har vi arbejdet for at bringe boligdesign ind i hverdagen. I dag driver vi butikker og webshop i Danmark og er på vej på en ny international vækstrejse. Hos os bliver du en del af et dynamisk og kreativt miljø med højt tempo og store ambitioner.

Din rolle

Som grafisk marketingkoordinator vil du arbejde med hele processen fra idé til færdigt materiale. Du får ansvar for grafisk design, billedhåndtering, billedredigering og kampagneoplæg, og du bliver en vigtig drivkraft i at sikre en stærk visuel identitet på tværs af platforme.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Udarbejde grafisk materiale til webshop, nyhedsbreve og digitale kampagner
  • Skabe kampagneoplæg og POS-materialer (skilte, plakater m.m.)
  • Planlægge, koordinere og eksekvere fotoshoots i samarbejde med indkøb
  • Behandle, fremkalde og redigere billeder (inkl. originale fotos)
  • Sparre og samarbejde med grafisk afdeling i Harrislee, Tyskland
  • Indgå i en supporterende rolle på andre og blandede opgaver i marketingteamet

Vi søger dig, som

  • Har stærke kompetencer i Adobe InDesign og Photoshop
  • Har kendskab til billedbehandling - Capture One er en bonus
  • Er kreativ, detaljeorienteret og har sans for æstetik
  • Arbejder struktureret, tager ansvar og trives med mange projekter
  • Har 2-5 års erfaring fra en lignende rolle, gerne i livsstilsbranchen
  • Kommunikerer flydende på dansk og engelsk

 

Arbejdssted: SINNERUPs hovedkontor i Silkeborg
Stillingen er fuldtid (37 timer), og løn aftales efter kvalifikationer.

Er du klar til at sætte dit præg på SINNERUPs visuelle udtryk? Upload din ansøgning via vores ansøgningssystem. Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Mads Sejr Elmholdt-Schoop på mse@sinnerup.com

Tip en venAndre stillinger