Data Scientist med forretningsforståelse

BI & Data, 3C RETAIL A/S

Har du forretningsforståelse og brænder du for data science, AI og machine learning i praksis? Så vil du måske med på en spændende teknologisk rejse, hvor vi udvikler intelligente, datadrevne løsninger med moderne cloud- og AI-teknologier i Azure. Ønsker du samtidig at blive en del af et fagligt stærkt team, hvor forandring er en del af hverdagen, og har du lyst til at arbejde i 3C Retail A/S, en ambitiøs vækstkoncern med brands som L'EASY, L'EASY Business, Thorn og D|E|R Privat Finans? 

Så læs videre!   

Vi søger en Data Scientist med stærke kompetencer inden for data science, AI og machine learning, som vil være med til at udvikle næste generation af intelligente, datadrevne løsninger og AI-agenter på moderne cloud-platforme. 

Du kommer du til at arbejde med udvikling af avancerede AI-løsninger, både machine learning-modeller og AI-agenter, defineret i tæt samarbejde med en bred kontaktflade i koncernen. Du får mulighed for at omsætte data til forretningsværdi på tværs af lande, brands og selskaber i 3C Retail-koncernen - fra eksperimenter og proof of concepts til skalerbare løsninger i drift. 

Du bliver en del af et dedikeret team med stort fokus på samarbejde, faglig sparring og innovation. Samtidig forventer vi, at du selvstændigt kan identificere muligheder i data, eksperimentere med modeller og agentbaserede løsninger samt bidrage til at fremme virksomhedens forretningsmæssige potentiale gennem ansvarlig og værdiskabende brug af AI. 

I 3C Retail befinder vi os i en dynamisk udvikling og er ikke bange for at tage nye IT-tendenser i brug. Samtidig holder vi fast i, at medarbejderne er vores vigtigste ressource - derfor er engagement og motivation i højsædet, og som ny kollega får du mulighed for at gøre en forskel fra første dag. 

Din baggrund  

  • Du er en analytisk og teknisk stærk profil med relevant uddannelsesbaggrund inden for data science, statistik, matematik, datalogi eller lignende, og du trives i krydsfeltet mellem forretning og teknologi. Du formidler komplekse analyser og modelresultater på en forståelig måde til forretningsbrugere og beslutningstagere. 
  • Du har erfaring med dataforberedelse, feature engineering, modeludvikling og evaluering, og du er stærk i Python, SQL og moderne cloud-baserede data- og AI-platforme. Du motiveres af at arbejde med hele værdikæden fra datagrundlag og eksperimenter til operationalisering af machine learning-løsninger i produktion. 
  • Dine kompetencer vil blive udviklet gennem tæt sparring i dataorganisationen - blandt andet med fokus på modernisering af model- og AI-landskabet, skalering af machine learning-initiativer samt etablering af robuste og governance-understøttede løsninger i cloud-miljøer. 
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med et eller flere af følgende områder: Notebooks, MLflow, Azure Data Factory, API-integrationer, moderne cloud-baserede data- og AI-platforme, generativ AI, agentbaserede løsninger, RAG, embeddings og prompt engineering. 

Arbejdsopgaver  

  • Udvikling, træning og evaluering af machine learning-modeller med fokus på kvalitet, performance og forretningsmæssig anvendelse. 
  • Udvikling og afprøvning af AI-løsninger, herunder generativ AI, agentbaserede løsninger og løsninger baseret på moderne cloud- og dataplatforme. 
  • Omsætning af forretningsbehov til datadrevne use cases, eksperimenter, modeller og agentflows med fokus på reel forretningsværdi  
  • Selvstændig gennemførelse af analyse- og AI-projekter - fra idé, afklaring og proof of concept til implementering og opfølgning  
  • Arbejde med forskellige datakilder og teknologier, herunder API’er, strukturerede og ustrukturerede data, embeddings og vektorbaserede søgeløsninger  
  • Bidrage til operationalisering, monitorering og løbende forbedring af modeller, AI-agenter og analytiske løsninger i drift  
  • Arbejde med integrationer mellem AI-/ML-løsninger og eksisterende forretningssystemer, datakilder og platforme. 

Derudover skal du løbende understøtte implementeringen af 3C Retails IT- og AI-strategiske mål og være med til at sikre, at data- og AI-landskabet følger den teknologiske udvikling - med fokus på skalerbarhed, ansvarlig AI og forretningsmæssig effekt. 

Vi søger dig som  

  • Vil tage del i implementeringen af 3C Retails IT- og AI-strategiske mål og være med til at sikre, at organisationen udnytter mulighederne i data science, machine learning og AI-agenter  
  • Har kendskab til Python og moderne AI-/ML-værktøjer samt erfaring med eller interesse for Microsofts cloud-baserede data- og AI-platforme 
  • Tager ejerskab over dine analyser, modeller, eksperimenter og projekter  
  • Er en analytisk og teknisk stærk person, der trives med at samarbejde tæt med forretningsbrugere og omsætte behov til datadrevne løsninger  
  • Behersker dansk og engelsk på højt niveau, både skriftligt og mundtligt. 

Det er en fordel, hvis du har  

  • Evner inden for et andet skandinavisk sprog  
  • En kommerciel forretningsforståelse  
  • Interesse for - eller erfaring med - generativ AI, AI-agenter og machine learning i praksis. 

For at lykkes i rollen er dine personlige kompetence:  

  • Samarbejdsvillig  
  • Selvkørende  
  • Forretningsorienteret

Vi tilbyder dig 

  • At blive en del af en udviklingsorienteret koncern, der er præget af et højt aktivitetsniveau, afveksling og uformelt arbejdsklima  
  • Faglige udfordringer og mulighed for sparring i et fagligt stærkt miljø  
  • At blive en del af en foranderlig hverdag med hovedkontor i hjertet af Odense  
  • Fordelagtige ansættelsesforhold, løn efter kvalifikationer og tilbud om kantineordning samt massageordning  
  • At få ansvar for at drive og implementere konkrete AI- og data science-initiativer i en stor koncern

Såfremt du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kasper Kold Jørgensen på tlf. 20 60 10 09.  

Interesseret?

Så modtager vi gerne dit CV og din ansøgning hurtigst muligt. Vi behandler løbende de indkomne ansøgninger, indkalder til samtaler og lukker stillingen, når vi har fundet den rette kandidat. Tiltrædelse er hurtigst muligt.  

 Vi gør opmærksom på, at vi grundet GDPR kun ønsker at modtage ansøgninger via vores jobportal.  

 Vi agerer i et dynamisk marked, der er præget af innovation og store forandringer. Det kalder på vores evne til kontinuerligt at præge og tilpasse os nye tendenser. Vi fokuserer på kompetence- og karriere udvikling med afsæt i 3C RETAILS mål kombineret med medarbejdernes personlige ambitioner. I en stor international koncern er udviklingsmulighederne mange.  

Tip en ven

Publiceret21. august 2026

AnsøgningsfristHurtigst muligt

KontaktKasper Kold Jørgensen+45 20 60 10 09

Arbejdsstedets adresseØstre Stationsvej 1, 5000 Odense C, DanmarkÅbn i Google Maps