Kundeservicemedarbejder hos City Container, Odense

City Container A/S 

Til vores kundeservice team hos City Container A/S søger vi en positiv kollega, der vil være med til at sikre, at vores kunder altid får den mest professionelle og effektive oplevelse, når de kontakter os. Vi søger en kollega, der er holdspiller og som ved, hvor vigtigt det er at bidrage positivt til teamsamarbejdet. 

Stillingen kan både være på fuld tid eller på deltid. 

 

Vær med til at vækste forretningen med sublim kundeservice

Som kundeservicemedarbejder skal du være med til at sikre, at vi med kunderejsen for øje, giver vores kunder en professionel og gnidningsfri oplevelse, når de handler med os. 

Vi har netop lanceret vores 2027 strategi. Kundeservice teamet skal sikre, at 2027 strategien fra en kundeservice vinkel bliver solidt forankret i forretningen. 

 

Customer Experience 

Kundeserviceteamet er en del af Customer Experience, som består af to teams. Et kundeservice team (front end) og et back end team. Det er Customer Experience teamets ansvar at supportere og servicere kunden i hele kunderejsen fra ordreindtag til levering til fakturering.  

 

Arbejdsopgaver

Arbejdsopgaver vil være fokuseret på at besvare daglige henvendelser fra nye og eksisterende erhvervskunder via telefon (80 % af tiden) og mail som bl.a.:

  • ordreafgivelse
  • opfølgning på bestilte leverancer
  • rådgivning

Det går til tider stærkt i kundeservice. Det er derfor vigtigt, at du både kan bevare overblikket og prioritere opgaver samtidig med, at du følger op på åbne henvendelser fra kunder og kollegaer.  

 

Erfaring med kundeservice

For at få succes i rollen, er det vigtigt at du kan sige "ja" til følgende: 

  • Service minded og brænder for at skabe gode kundeoplevelser
  • God til at samarbejde
  • God til at bevare overblikket 
  • God til at lytte og tale med mange kundetyper
  • God til at skrive kort og præcist på dansk
  • Professionel attitude
  • Mødestabil

Det er en fordel hvis du også har branche erfaring, men ikke et krav. 

 

Ansøgning inden den 6. januar 2025

Vi opfordrer alle til at søge uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse. For at sikre en fair rekrutteringsproces bedes du også undlade at inkludere et billede af dig selv i CV'et. 

Lyder muligheden som noget for dig, så skynd dig at sende dit CV med en kort beskrivelse af, hvad du kan bidrage med. Vi glæder os til hurtigst muligt at høre fra dig. Hvis du har spørgsmål til rollen, så er du velkommen til at kontakte Thomas Whinter på mail: thw@citycontainer.dk.  

 

Om City Container A/S

City Container A/S er en af Danmarks førende virksomheder inden for affaldshåndtering og transport. Med over 35 års erfaring leverer vi smarte og miljøvenlige løsninger til både private, virksomheder og kommuner. Vores team på 200 dedikerede medarbejdere og vores moderne vognpark på 180 biler sikrer, at vi altid sætter kunden i centrum og leverer den bedste service. Vi er kendt for vores høje serviceniveau og bestræber os på at give den bedste og mest professionelle hjælp og rådgivning.

City Container A/S er en del af Reconor Group A/S, som er en af Danmarks førende miljøservicekoncerner. Gruppen er en moderne logistik- og ressourceløsningsudbyder med det formål at reducere affaldsproduktionen gennem forebyggelse, reduktion og genbrug af materialer. Vi arbejder også på at mindske brugen af naturressourcer ved at anvende principperne for cirkulær økonomi, som understøtter FN’s verdensmål. Reconor Group er ejet af Basalt Infrastructure Partners, har over 600 ansatte og en årlig omsætning på ca. DKK 1,2 mia.

Tip en ven

Publiceret20. december 2024

Ansøgningsfrist6. januar 2025

KontaktThomas Wintherthw@citycontainer.dk

Arbejdsstedets adresseP. L. Brandts Allé 5, 5220 Odense SØ, DanmarkÅbn i Google Maps