Struktureret og serviceminded sekretær til Kristinehøj plejehjem
Vi søger en nøgleperson til opgaven som administrativ blæksprutte på Kristinehøj plejehjem i Helsingør
Så har du hjertet på rette sted og struktur i dine arbejdsopgaver, så er det måske dig, vi søger.
Vi søger en sekretær med løn- og regnskabserfaring, som kan arbejde selvstændigt og samtidig have for øje, at vi lykkes bedst i fællesskab. Vi søger NETOP dig, som trives med mange forskelligartede opgaver, og som kan skabe struktur og understøtte både kolleger og ledergruppen.
Du ER vores ansigt udadtil, og indadtil skal du sørge for at vores administrative fundament er stabilt og sikkert, så hverdagen omkring beboerne er tryg og forudsigelig
På Kristinehøj bor der 62 beboere og der er ca. 75 fastansatte. Der er tilhørende 7 ældreboliger som vi har det administrative ansvar for.
Du bliver en del af et hjem, hvor tilgangen er åben, respektfuld og imødekommende, og vi gør os umage for at skabe et hjem, hvor vores pleje og omsorg tager afsæt i den enkelte beboers ønsker og behov.
Vi ser det tværgående samarbejde som en forudsætning for at kunne lykkes, og hos os er der mennesker med mange forskellige fagligheder, som alle bidrager til at skabe et godt hjem og en god arbejdsplads.
Dine opgaver og ansvarsområder
Stillingen som sekretær er en fast stilling på 28 - 30 timer om ugen med mulighed for fx en ugentlig fridag eller anden fleksibilitet.
Som sekretær på Kristinehøj bliver du en central person med et stort medansvar for, at hverdagen fungerer.
Som vores administrative medarbejder får du ansvaret for vores bogholderi. Du vil indgå i et tæt samarbejde med ledelsen og vores vagtplanlægger der har timer til ADM-support.
Dine opgaver og ansvarsområder vil blandt andet være:
- At tage godt imod alle, der ringer eller kommer som gæster på hjemmet.
- At hjælpe informationer godt ind i vores forskellige systemer.
- Oprettelse af nye medarbejdere, bestille koder samt holde data ajour.
- At udforme forskellige materialer til understøttelse af ledelse eller kollegers opgaver, fx skemaer, opslag, kommunikation (SoMe, hjemmeside) eller brochurer.
- At sikre at de administrative opgaver omkring beboerindflytning varetages, opkrævning af serviceydelser m.m.
- Kontakt til relevante samarbejdspartnere
- At udfærdige de månedlige fakturaer til hjemmets beboere i økonomi systemet vi bruger Business central, Continia
- Øvrige ad-hoc opgaver af kortere eller længere varighed
Vores forventninger til dig
Vi søger en person, som er serviceminded og imødekommende, og som er god til at samarbejde i mange forskellige relationer. Du er fleksibel, struktureret, ordentlig og detaljeorienteret med dit arbejde, og du har overblik og kan bevare roen og overblikket i hverdagen, også når det hele går stærkt.
Vi forventer, at du har nemt ved IT og systemer, og at du har en relevant uddannelse og/eller erfaring med lignende opgaver - gerne fra en lignede stilling
Vi tilbyder
På Kristinehøj Plejehjem er vi sammen om at gøre hjemmet til et godt sted at leve og en god arbejdsplads, hvor vi møder mennesker med tillid og imødekommenhed, så alle føler sig velkomne på hjemmet.
Du vil få stor selvbestemmelse på egen arbejdsdag og dermed et stort ansvar for at relevante opgaver bliver løst på hjemmet. Vi vil have fokus på faglighed og udvikling, og der vil være åbenhed og plads til idéer og initiativer, ligesom du får mulighed for at lære og udvikle dig som menneske og fagperson.
Vi håber, du har lyst til at være en del af holdet på Kristinehøj plejehjem, og vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Praktiske oplysninger
Ansættelsen vil fortrinsvis være placeret i dagtimerne. Aften og weekend kan forekomme i mindre grad i forbindelse med fællesarrangementer.
Lønnen fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Derudover har vi forskellige personalegoder og sundhedsforsikring
Har du spørgsmål og vil du høre mere om hjemmet, er du velkommen til at kontakte forstander Betina Peters, Kristinehøj plejehjem 49 21 33 45
E-mail bete@diakon.dk
Tiltrædelse: 1.8- 2+2025 eller efter aftale
Ansøgning + relevante bilag kan kun sendes via vores online rekrutteringsplatform.
Tip en ven