Frokostkok til kold afdeling

Smag&SmilPubliceret 30. august 2021
Ansøgningsfrist: Ikke angivet

Smag & Smil søger kreativ og engageret frokost kok

Smag & Smil er en del af Odense Sport & Event koncernen som omfatter Odense Congress Center, Odense Boldklub, Live Culture, Smag & Smil, Hotel Odense og Hotel Odeon. Hvert år leverer vi messer, konferencer, topfodbold, koncerter med videre til flere end 700.000 mennesker og servere frokost til mere end 1.200 dagligt.

Da vi vokser, søger Fyns største underholdningskoncern en dygtig frokostkok, der brænder for sit fag og som kan give vores kunder en høj gastronomisk oplevelse.

Brænder du for at lave gode madoplevelser, service og udvikling - og ønsker du samtidig at være en del af en koncern, som skaber unikke, enestående oplevelser for hundredtusindvis af danskere? Så er denne stilling noget for dig.

Frokostafdelingen består ud over dig af et team af dygtige, glade og engagerede kollegaer. Din hverdag bliver i Smag & Smil lokaler på Rolundsvej. Men du bliver kollega med godt 150 ansatte i mange forskellige faggrupper og lokationer på tværs af organisationen, der alle har fokus på samarbejde og at spille hinanden gode i alt hvad vi gør.

Om jobbet

Du vil efter grundig oplæring i vores rutiner og procedurer i køkkenet, bl.a. få følgende faste opgaver.

  • Produktion og klargøring af dagens frokost til mere end 1.200 kuverter
  • Ansvar for dine egne retter, hvor du har mulighed for at sætte dit eget personlige præg
  • Du vil have dit primære ansvar for det kolde køkken, men skal kunne hjælpe til i det varme køkken
  • Sikre en høj gastronomisk oplevelse med de givne vare- og lønprocenter.
  • Bidrager til udvikling af menuer, sortiment og retter
  • Hjælper køkkenchefen med indkøb mv.
  • Diverse ad-hoc opgaver

Din Profil

Vi forestiller os, at du som vores nye kok er gastronomisk velfunderet og har erfaring med tidens trends og udvikling herfor. Du arbejder struktureret, energisk og bidrager med et godt humør. Din faglige nysgerrighed er stor og en naturlig del af din tilgang til at løse opgaver. Vi forventer, at du:

  • Du trives i en alsidig hverdag med sparring, respekt for de gode råvarer og mennesker.
  • Du skal have lyst til at arbejde i et ærligt køkken, hvor kundens ønsker og behov altid er i fokus.
  • Du er uddannet kok
  • Du er kreativ
  • Du har ordenssans
  • Trives med mange bolde i luften
  • Tager ejerskab og medansvar
  • Har holdning til håndværket
  • Er selvstændig
  • Har tanke på madspild

Det vil være en fordel hvis du har erfaring fra drift af storkøkken, catering eller lign.

Vi tilbyder

  • Arbejde i en organisation i udvikling og vækst
  • Et positivt og travlt arbejdsmiljø, gode kollegaer og en uformel omgangstone
  • Egne ansvarsområder
  • Et dynamisk og uformelt miljø, der gør det sjovt at gå på arbejde
  • Kantineordning samt sociale events arrangeret af personaleforeningen
  • Attraktive arbejdstider i dagtimerne mandag til fredag
  • Udfordringer både arbejdsmæssigt og personligt
  •  Faglige og personlige udviklingsmuligheder
  • Fast ansættelse med gode forhold
  • Løn efter kvalifikationer
  • Pensionsordning

Den rette person vil have gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

Hvis du har nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Adm. Direktør Rasmus Fredslund på tlf. 40299192. Alle henvendelser vil blive behandlet i fortrolighed.

Du kan søge jobbet via følgende link:   https://app.jobmatchprofile.com/tccwxf

Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat. Vi vil løbende kalde kandidater til samtale.

Om Odense Sport og Event Odense Sport og Event-koncernen (OS&E) er skabt via sammenlægning af en lang række selskaber, der alle er væsentlige regionale aktører indenfor deres respektive områder af oplevelsesindustrien. Koncernens forretningsområder kan umiddelbart virke langt fra hinanden, men faktisk leverer de den samme kerneydelse: Oplevelser og unikke øjeblikke!

Koncernens mest profilerede selskab er Odense Boldklub. OS&E har i dag ca. 150 fastansatte og ca.  300-400 reserver og omsatte for over 300 mio. kr. i 2019. OS&E ejes af den stærke 3C-koncern, der ejes af den fynske erhvervsmand Niels Thorborg. 

 

Tip en venAndre stillinger