Business Development Manager

Commercial Management, OpenNet A/SPubliceret 11. december 2025
Ansøgningsfrist: Løbende

Tænk stort, byg nyt - bliv Business Development Manager i OpenNet og vær med til at forme fremtidens telemarked  

 

Har du et skarpt strategisk mindset, og kan du gøre det komplekse enkelt - og omsætte det til klare beslutningsoplæg?  

Vi søger en Business Development Manager, som kan bidrage til den fortsatte udvikling af en forretning, der er veletableret i Danmark, og som netop er i gang med at ekspandere til udlandet. 

Som Business Development Manager sikrer du, , at OpenNet ikke blot følger med, men formår at sætte retning for vores mange samarbejdspartnere. Du er nemlig den, der ser muligheder og mønstre, hvor andre ser kompleksitet, og så udfordrer du status quo - for ligesom os, tror du på, at vi skal turde tænke stort for at være et skridt foran og bygge nyt.  

 

Fra ide til impact - vær med til at sætte retningen i OpenNet 

Telebranchen er i en rivende udvikling i disse år, hvor digitalisering af samfundet stiller store krav til telebranchens mange aktører. Du bliver en central drivkraft i udviklingen af OpenNets forretning, og du får en nøglerolle i at sikre, at virksomheden kan agere proaktivt og innovativt i et marked præget af høj kompleksitet og hastig teknologisk udvikling.  

Stillingen er placeret i krydsfeltet mellem forretning og teknologi, hvor du med udgangspunkt i OpenNets strategi skal identificere og drive nye muligheder, både internt og i samarbejde med eksterne partnere. Rollen indebærer et stort strategisk ansvar- og med høj grad af frihed til at påvirke både stillingen og de konkrete arbejdsopgaver. 

Dine kerneopgaver vil blandt andet omfatte:  

  • Spotte udvikling, muligheder og trends i tele- og IT-branchen, analysere dem og omsætte dem til relevante strategiske tiltag. 
  • Omsætte komplekse problemstillinger til præsentationer, oplæg og/eller businesscases, som giver et solidt beslutningsgrundlag for OpenNets ledelse, og som kan præsenteres for samarbejdspartnere og øvrige interessenter. 
  • Bidrage til udvikling af nye produkter, forretningsmodeller og partnerskaber, samt den konstante udvikling og tilpasning af eksisterende produktportefølje og IT-løsninger. 
  • Sikre tæt samarbejde mellem udvikling og drift, så nye tiltag og produkter bliver velimplementeret i forretningen.  
  • Agere sparringspartner for ledelsen i forhold til fremtidig positionering af OpenNet. 

Du får reference til Director of Strategy, Legal & Commercial Management, Jeppe Skou Westergaard, som fortæller:  

"OpenNet er allerede i dag en innovativ virksomhed, hvor der er kort vej fra idé til handling, og du skal sikre, at OpenNet i endnu højere grad griber de muligheder, den teknologiske udvikling tilbyder. Du bliver en del af et dynamisk miljø med mange snitflader på tværs af organisationen og vores mange samarbejdspartnere. Her er højt til loftet, rart at være og frihed under ansvar." 

Stillingen er en fuldtidsstilling uden personaleledelse, hvor du som udgangspunkt arbejder fra vores lokaler i Silkeborg. Vi sætter pris på hinandens selskab og tror på, at vi skaber de bedste løsninger sammen, men har også gode muligheder for at arbejde hjemmefra. 

 

Hvem er du? Du er nysgerrig, initiativrig og eksekverende   

Når ideer skal omsættes til strategiske tiltag og konkrete opgaver i OpenNet, har du en solid værktøjskasse, du trækker på. Vi forestiller os at du er analytisk, nysgerrig og motiveres af innovation og forretningsudvikling. Du formår med andre ord at kombinere analyse med iværksætteri, og du løber med opgaven distancen ud - fra første idefase til reel implementering.  

Du er imødekommende og samarbejdsstærk, og du er klar og præcis i din kommunikation. Samtidig har du en åben og inkluderende måde at arbejde på, så alle føler sig hørt.  

Derudover forventer vi, at du:   

  • Er strategisk tænkende og trives med at omsætte komplekse problemstillinger til konkrete handlingsforslag. 
  • Tager ejerskab over opgaver og arbejder selvstændigt. 
  • kan begå dig blandt mange forskellige interessenter og balancere forskellige ønsker. 
  • har stor erfaring med Microsoft Powerpoint og Excel. 
  • Mestrer engelsk i både skrift og tale.  

Vi forestiller os umiddelbart, at du har relevant erfaring fra telebranchen, IT-branchen eller energibranchen eller beslægtede brancher. Det vigtigste er dog en solid værktøjskasse, som du kan trække på, når brancheudviklingen skal omsættes til handling og en naturlig nysgerrighed på den teknologiske udvikling. 

Vi skal nok bidrage til at sikre, at du får en grundig introduktion til vores IT-landskab og samarbejdspartnere. Vi forventer ikke, at du er ekspert i hverken vores forretningsmodel eller platform på forhånd. 
 

Hvorfor OpenNet? Bliv en del af et fællesskab, der gør en forskel i branchen 

OpenNet er både en forretning og et fællesskab. Vi skaber værdi for branchen med vores platform - men det er menneskene bag, der gør forskellen. Vi er 25+ engagerede specialister, der løfter i flok, deler viden og har det sjovt undervejs. 

  • Udover en god arbejdsplads med gode kolleger og spændende opgaver får du:  
  • Mulighed for at arbejde hjemme. 
  • En rigtig god frokostordning. 
  • Ingen loft på barnets sygedage. 
  • To seminarer om året sammen med kolleger, der sikrer, at vi fortsat udvikler os sammen

Sommerfest og julefrokost samt andre sociale arrangementer, for stærke relationer styrkes, når vi også mødes uden for kontorets rammer. 

Vi har siden 2019 leveret en samarbejdsmodel og IT-platform, der åbner fibernet og gør samarbejdet mellem netejere og tjenesteudbydere nemmere. Det gavner både vores samarbejdspartnere og ikke mindst slutkunderne, som får flere valgmuligheder på deres fiberforbindelser. På den måde accelererer vi den digitale udvikling i Danmark, mens vi realiserer vores mission: at binde branchen sammen og gøre det komplekse enkelt. 

Tip en venAndre stillinger