Afdelingssygeplejerske og souchef

Dalsmark plejehjem Publiceret 29. september 2025
Ansøgningsfrist 24. oktober 2025

AFDELINGSSYGEPLEJERSKE OG SOUSCHEF

Dette er en spændende stilling med masser af udviklingsmuligheder og stort potentiale. Vi søger en erfaren afdelingssygeplejerske/ daglig leder til vores unikke plejehjem. Vores profil er Diakoni, Eden og Natur og vi er netop udnævnt som Region Syddanmarks bedste plejehjem. Du vil være souschef og stedfortrædende for vores forstander når hun har fri/ferie eller opgaver uden for hjemmet.

Som afdelingssygeplejerske i Dalsmark plejehjem bliver du en del af Danske Diakonhjem. Danske Diakonhjem er et privat, non profit, alternativ til det offentlige. På Dalsmark har vi Driftsoverenskomst med Sønderborg kommune, som vi har et solidt og godt samarbejde med. Vi udvikler os hele tiden i stærke faglige kompetencer og medmenneskelige værdisæt. Vi ser altid mennesket først. Dernæst bliver du en del af et fagligt stærkt hold med et godt sammenhold og en hverdag præget af godt humør, høj faglighed og et godt psykisk arbejdsmiljø. 

 

Vi arbejder ud fra Danske Diakonhjems værdier, med rod i det kristne menneskesyn, samt ud fra The Eden Alternative tankegang, hvor livet skal være værd at leve. Vi arbejder med at skabe hjem og ikke institution. Vi har i alt 38 lejligheder, hvor der også kan bo ægtepar. Derudover har vi en Naturprofil, som gør at vi anvender naturen i hverdagen, således at vi er meget ude i haven og på ture, og også oplever kultur.

 

Vi søger en afdelingssygeplejerske, timeantal kan forhandles, så det passer til dig. Arbejdstiden ligger i hverdage, uden weekend- og helligdagsarbejde. 

Vi søger en fagligt erfaren og kompetent sygeplejerske og leder. Du skal have erfaring med ledelse og have flair for at skabe rammer og systemer der virker, så personalet kan arbejde i forudsigelige og trygge rammer med styr på fagligheden og udviklingen, og som til stadighed lever op til kravene fra diverse myndigheder og tilsyn. Og du skal styre den daglige fordeling af personale og have overblik over vagtplanen.

Vi ønsker en holistisk tilgang omkring vores beboere. En høj faglighed skal gå hånd i hånd med vores værdier. 

Vi arbejder meget ud fra det etiske landskab og relations dannelse. Så din opgave består også i høj grad af at skabe et tillidsfuldt og trygt arbejdsmiljø, som går gennem åben dialog, blik for forskellighed og evne til at reflektere over egen adfærd. Derudover at kunne tage ansvar ved at agere aktivt i relationerne med kolleger også i dilemmahåndtering. Du skal kunne agere og tage særligt ansvar for udlevelse af dette, da det er hele vores værdigrundlag.

 

Vi er et visionært plejehjem, med værdier der gør, at vi gerne vil være banebrydende for andre, og være med til at ændre synet på at bo på plejehjem. Hele vores fokus ligger i kerneopgaven: beboerens liv. 

 

Vi forventer, at du: 

 

  • Er uddannet sygeplejerske med solid erfaring.
  • Har solid erfaring som leder/mellemleder.
  • Har erfaring med vagtplan.
  • Har gerne diplom i ledelse, men dette kan også tages her, hvor det vil være muligt med en diplomuddannelse med diakoni som linjefag, og dermed kan du få uddannelse til diakon samtidig. Denne uddannelse foregår i Dianalund på Kolonien Filadelfia.
  • Er en synlig og myndig person som kan guide og udvikle plejepersonalet, ved selv at være et forbillede.
  • Ser det som centralt, at kommunikation skal være centreret ved konfliktløsende dialog hvor de etiske principper respekteres. Uddannelse tilbydes på Dalsmark via konsulentfirmaet Etikos. 
  • Agerer med loyalitet overfor organisationen og ledelsen og kolleger og de diakonale værdier.
  • Har interesse for, og erfaring med demensområdet.
  • Trives i en mindre organisation, hvor vi hver dag hjælper hinanden for at nå i mål
  • Kan lide et familiært, inkluderende arbejdsmiljø
  • Vi forventer at du i særlig grad er optaget af et godt samarbejde med dine kollegaer og ledelsen. Det betyder at du finder det naturligt at drøfte ting med hinanden, altid ud fra målet om den gode dialog.
  • Vi forventer du har sat dig ind i Danske Diakonhjems værdisæt og tjekket facebooksiderne inden du sender en ansøgning og evt. kommer til samtale. 
  • Da vi er et registreret Eden hjem, betyder det at vi har en strategi for at være et hjem og ikke en institution, og det skal du kunne gå foran med. Og du skal kunne lide dyr, have og Udeliv, og indtænke dem som en naturlig del af hverdagen og som en kompetence i forhold til den glæde det kan give beboerne. Du ejer den livsindstilling at mennesket har brug for naturoplevelser og være en del af naturen i dagligdagen, og du skal have lyst til også at deltage aktivt i livet med beboerne.
  • Er opsøgende og initiativrig i forhold til udvikling, både fag-fagligt og personfagligt.
  • At du er en leder der formår balancen i anerkendelse, at kunne få mennesker til at vokse og udvikle sig og også kunne sætte rammer, stille passende krav og skride ind, såfremt faglighed og værdier ikke respekteres. 
  • At du har et personligt overskud og et yderst stabilt fremmøde, så du kan være givende overfor personalet
  • At du deltager i, og tager initiativ til, sociale arrangementer i på plejehjemmet og i personalegruppen
  • At du har dannelse, det vil sige en person der oplever kultur og natur, forholder dig til omverdenen således at du kan gå foran og give input og udvikling til både personale og beboere.
  • At du har en positiv, tillidsfuld og generøs fremtræden.

 

Dine primære opgaver vil være:

  • Tilrettelægge en hverdag med struktur, kontinuitet og overblik, herunder mødetilrettelæggelse og undervisning.
  • Have overblik over vagtplan og den daglige fordeling af arbejdsopgaver. Vi har pt. en vagtplanlægger men det er en opgave der gerne må varetages af afdelingssygeplejersken på sigt.
  • Være synlig og fyrtårn for værdierne, så disse udleves og efterleves.
  • Ansvarlig for det sundhedsfaglige område, herunder krav hørende under alle former for tilsyn og lovgivning.
  • Være en samlende figur i huset

 

Vi kan tilbyde: 

  • En arbejdsplads der er kåret til Region Syddanmrks bedste plejehjem af Danske Seniorer.Er i spil til Danmarks bedste plejehjem.
  • En arbejdsplads som lever sine værdier i praksis.
  • Stærke sociale relationer blandt kollegaer.
  • En rummelig arbejdsplads hvor dine gode ideer kan komme i spil.
  • En dagligdag hvor aktiviteter og beboernes livskvalitet sættes højst.
  • Et godt psykisk arbejdsmiljø med lavt sygefravær.
  • Kompetenceudvikling såvel personligt som fagligt.
  • Et familiært sted.
  • Ordentlighed.
  • Medindflydelse og tæt samarbejde med forstander og stedets sygeplejesker.
  • Synlig og nærværende ledelse.
  • Et respektfuldt samarbejde hvor du som medarbejder har stor værdi og indflydelse.
  • En hverdag uden stres og jag, med mulighed for at gå i dybden med dit sygeplejefaglige- og ledelsesvirke og med meningsskabelse, og det giver en meget høj grad af arbejdsglæde.
  • Tæt kollegaskab, sparring, kompetenceudvikling og mulighed for personlig udvikling.
  • Høje ambitioner både fagligt og menneskeligt. Vi arbejder med alle de fag-faglige emner, og vil altid være på det højest tænkelige niveau, og vi arbejder med de menneskelige aspekter, også i en faglig term. Således er også emner som åndelig omsorg, palliation, etik og kommunikation, relationelle stærke faglige kompetencer hos os. Vi taler om tingene, og vi taler åbent og tillidsfuldt. Alt dette, fordi mennesker fortjener at leve i et tillidsfuldt og trygt miljø.

 

Ansættelse sker under Danske Diakonhjem.

Løn og ansættelse sker i henhold til gældende lederoverenskomst.

Yderligere oplysninger kan ske ved henvendelse til forstander Maibritt Elm Nielsen, tlf. 20474303 Email: men@diakon.dk

Ansøgningsfrist: 24.10.2025

Ansættelsessamtaler: Uge 44

Tiltrædelse: 1.12.2025

 

Hjemmeside: 

www.dalsmark.dk

Facebook: Danske Diakonhjem Dalsmark plejehjem 

 

Tip en venDetaljer

Fast aftenvagt

Dalsmark plejehjem Publiceret 17. juli 2025
Ansøgningsfrist: Løbende

Et af Danmarks bedste plejehjem søger en fast aftenvagt.

Vi søger en Social-og Sundhedshjælper/assistent eller en sygeplejerske som vil arbejde i plejen, til en fast aftenvagt på 30 timer, på vores unikke plejehjem. Du vil opleve en familiær og kærlig arbejdsplads, hvor din trivsel, såvel som beboernes, er det vigtigste. Vi udmærker os ved, at vi har et helt fantastisk godt psykisk arbejdsmiljø og dermed trivsel.

 

Som Social-og Sundhedshjælper/assistent eller sygeplejerske i Dalsmark plejehjem bliver du en del af Danske Diakonhjem. Danske Diakonhjem er et privat, non profit, alternativ til det offentlige. Vi udvikler os hele tiden i stærke faglige kompetencer og medmenneskelige værdisæt. Vi ser altid mennesket først. Dernæst bliver du en del af et fagligt stærkt hold med et godt sammenhold og en hverdag præget af godt humør, høj faglighed og et godt psykisk arbejdsmiljø. 

 

Vi arbejder ud fra Danske Diakonhjems værdier, med rod i det kristne menneskesyn, samt ud fra The Eden Alternative tankegang, hvor livet skal være værd at leve. Vi arbejder med at skabe hjem og ikke institution. Vi har i alt 38 lejligheder, hvor der også kan bo ægtepar. 

 

Vi søger en Social-og Sundhedshjælper/assistent eller sygeplejerske på 30 timer. Der er weekend vagt hver 2. weekend. 

Vi har en holistisk tilgang omkring vores beboere. Faglighed skal gå hånd i hånd med vores værdier. Dalsmark har en bred vifte af tilbud. Det vil være din opgave, at sørge for at alle beboernes ressourcer kommer i spil, på en måde, så deres livsudfoldelse er i top. 

Vi er et visionært plejehjem, med værdier der gør, at vi gerne vil være banebrydende for andre, og være med til at ændre synet på at bo på plejehjem. 

Du vil være en del af et team på 5 faste aftenvagter

 

Vi forventer, at du: 

 

  • Er uddannet Social-og Sundhedshjælper eller Social- og Sundhedsassistent
  • At du fagligt ambitiøs og velfunderet.
  • At du har lyst til kompetenceudvikling. 
  • Er en varm og omsorgsfuld person.
  • Er god til at danne relationer. 
  • Er positiv, ærlig og loyal. 
  • Er loyal overfor det diakonale værdigrundlag.
  • Har lyst til at arbejde ud fra the Eden Alternatives principper.
  • Har interesse for, og gerne erfaring med demensområdet.
  • Kan arbejde selvstændigt ud fra gældende regler og værdier. 
  • Er en god rollemodel og sparringspartner 
  • Trives i en mindre organisation, hvor vi hver dag hjælper hinanden for at nå i mål
  • Kan lide et familiært, inkluderende arbejdsmiljø
  • Vi forventer at du i særlig grad er optaget af et godt samarbejde med dine kollegaer og ledelsen. Det betyder at du finder det naturligt at drøfte ting med hinanden, altid ud fra målet om den gode dialog.
  • Vi forventer du har sat dig ind i Danske Diakonhjems værdisæt og tjekket facebooksiderne inden du sender en ansøgning og evt. kommer til samtale. 
  • Da vi er et registreret Eden hjem, skal du kunne lide dyr, have og Udeliv, og indtænke dem som en naturlig del af hverdagen og som en kompetence i forhold til den glæde det kan give beboerne.

 

Vi kan tilbyde: 

 

  • En arbejdsplads som lever sine værdier i praksis.
  • Stærke sociale relationer blandt kollegaer.
  • En rummelig arbejdsplads hvor dine gode ideer kan komme i spil.
  • En dagligdag hvor aktiviteter og beboernes livskvalitet sættes højt.
  • Et godt psykisk arbejdsmiljø med lavt sygefravær.
  • Kompetenceudvikling såvel personligt som fagligt.
  • Et familiært sted.
  • Ordentlighed.
  • Medindflydelse.
  • Synlig ledelse.
  • Vi tilbyder et respektfuldt samarbejde hvor du som medarbejder har stor værdi og indflydelse.
  • Du vil få en hverdag uden stres og jag, med mulighed for at gå i dybden med dit faglige virke, og det giver en meget høj grad af arbejdsglæde.
  • Vi har høje ambitioner både fagligt og menneskeligt. Vi arbejder med alle de fag-faglige emner, og vil altid være på det højest tænkelige niveau, og vi arbejder med de menneskelige aspekter, også i en faglig term. Således er også emner som åndelig omsorg, etik og kommunikation, relationelle stærke faglige kompetencer hos os. Vi taler om tingene, og vi taler åbent og tillidsfuldt. Alt dette, fordi beboerne fortjener at leve i et tillidsfuldt og trygt miljø.
  • Du vil indgå i et fast team af kolleger, som er velfungerende med meget lavt sygefravær, godt humør og et fantastisk godt psykisk arbejdsmiljø.

 

 

 

Ansættelse sker under Danske Diakonhjem.

 

Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

 

Yderligere oplysninger kan ske ved henvendelse til forstander Maibritt Elm Nielsen, tlf. 20474303 eller mail: men@diakon.dk, eller afdelingssygeplejerske Kathrine Lehmann, mail kale@diakon.dk

 

Ansøgningsfrist: 1.9.2025

Samtaler sker løbende derefter.

Tiltrædelse senest 1.11.2025, men gerne før.

 

Tip en venDetaljer