Vær med til at vækste forretningen
Brænder du for tal og analyser? Vil du gerne arbejde med økonomistyring og fakturering? Har du et smittende humør og god energi. Så er det dig vi har brug for til vores nyoprettede stilling som Business Analyst Student Assistant.
Om jobbet
Du bliver en del af vores team i Back Office med opgaver indenfor forretningsanalyse, økonomistyring og fakturering. Vi forestiller os, at jobbet er på 15-20 timer om ugen med fleksibilitet i eksamensperioder og ferier. Arbejdsstedet er Farum og du vil referere til Team Lead for Back Office.
Arbejdsopgaver
Dine opgaver vil løbende udvikle sig i takt med, at du udvikler dig i jobbet, men vil som udgangspunkt være:
- Dataanalyse
- Faktureringsopgaver
- Opgaver med dataopsætning og prisreguleringer
Om dig
Det er vigtigt, at du har lysten til at hjælpe og supportere, og ikke er bange for at hjælpe med små såvel som store opgaver.
Vi søger dig der er:
- Økonomistuderende og godt i gang med dine studier. Du er måske i slutningen af din bachelor eller lige startet på overbygningen
- Skarp til Excel, god til at regne og nysgerrig på data
- Interesseret i økonomistyring og evt. bekendt med Navision
- God til at kommunikere på både mundtligt og skriftligt dansk
Hvad kan du forvente
Vi tilbyder dig en spændende stilling i en virksomhed i vækst, hvor tempoet er højt, og der er gode udviklingsmuligheder. Du vil få en bred berøringsflade både internt og eksternt og blive inddraget i mangeartede opgaver. Vores organisation er flad, og vi har et uformelt miljø, hvor vi sætter pris på en positiv og humørfyldt hverdag.
Ansøgning
Vi opfordrer alle til at søge hurtigst muligt uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse. For at sikre en fair rekrutteringsproces bedes du undlade at inkludere et billede af dig selv i CV'et.
Lyder jobbet som noget for dig, så skynd dig at sende dit CV og en ansøgning med en kort beskrivelse af, hvad du kan bidrage med. Vi glæder os til at høre fra dig. Har du spørgsmål til rollen, er du velkommen til at kontakte teamleder for Back Office Isabell Christensen på mail: ICH@citycontainer.dk.
Tip en venAndre stillinger