Salgsrådgiver ŠKODA

Skive Biler A/SPubliceret 14. december 2020
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

SALGSRÅDGIVER TIL ŠKODA

Skive Biler A/S, en del af Sølvsten Biler A/S i Viborg, er autoriseret ŠKODA og Volkswagen forhandler. 

Vi råder over topmoderne og indbydende biludstillinger med et bredt produktsortiment, højeffektive værkstedsfaciliteter med alt i avanceret værktøj, måle- og opretningsudstyr samt eget dæk- og klargøringscenter med alt i bilplejeprodukter og -tilbehør.

Virksomheden servicerer en omfattende kundekreds i hele det midtjyske område, herunder såvel private som offentlige virksomheder. Vi lever og brænder for at levere bilbranchens højeste kvalitet og kundetilfredshed. 

ARBEJDSOPGAVER & ANSVARSOMRÅDER

Som følge af fortsat vækst søger vi nu en kompetent salgsrådgiver til ŠKODA salgsteamet. Med reference til salgschefen vil dine arbejdsopgaver primært bestå af personligt salg, herunder opnåelse af salgs- og kundetilfredshedsmål i tæt samarbejde med dit team. Du vil tillige få ansvaret for lager- og salgsstyring af brugte biler og demo- /udlejningsbiler. Du er indstillet på at arbejde regelmæssigt på søndage, samt at deltage i kundeevents og åben hus arrangementer. 

FAGLIGE & IT KVALIFIKATIONER

Den ideelle kandidat kan dokumentere solid erfaring fra et lignende job i bilbranchen, med hovedvægten på salg, kundebetjening. Du er formentlig uddannet Handelselev Auto, Biløkonom eller har anden relevant afsætningsøkonomisk uddannelse. Du har en bred viden om finansiering, leasing, bilforsikring, serviceabonnementer og lignende loyalitetsskabende tillægsprodukter. Du er erfaren bruger af IT salgsværktøjer, og du har flair for digital kundebetjening, så du via online kommunikation og video kan og vil bidrage til vores digitale tilstedeværelse på diverse sociale medier.  

PERSONLIGE KVALIFIKATIONER

Du er struktureret, systematisk og energisk i din opgaveløsning, og er samtidig en god teamplayer med en udadvendt, positiv og videbegærlig attitude. Vi forventer at du er en god og tillidsskabende kommunikator og fremstår med et vindende væsen. 

SKIVE BILER A/S TILBYDER

En spændende og udfordrende arbejdsdag i et uformelt men professionelt arbejdsmiljø med stærke brands og dedikerede kolleger. Gagepakken forhandles individuelt på et attraktivt niveau iht. dine kvalifikationer. Du tilbydes hertil muligheden for personlig og faglig udvikling i en topmoderne bilforretning med optimale rammer for at skabe de bedste kundeoplevelser.

YDERLIGERERE INFORMATION

Hvis du har spørgsmål til stillingen, eller til Skive Biler A/S generelt, bedes du kontakte lemo-recruitment ApS, rekrutteringschef Morten Madsen på tlf. +45 2176 0776, eller mail morten@lemo-recruitment.dk

ANSØGNING

Vi ser frem til snarest muligt at modtage din motiverede ansøgning vedlagt CV og relevante bilag.  Da vi vægter diversitet i organisationen, opfordrer vi alle uanset køn, etnicitet, alder etc. til at søge stillingen.   Bemærk at vi ønsker tiltrædelse hurtigst muligt, og derfor afholder samtaler løbende. Stillingen lukkes derfor, når vi har fundet den rette kandidat. 

 

Tip en venAndre stillinger