Operatør til nathold

Fertin Pharma A/S 

Vil du være en del af vores produktionsteam, i en af verdens førende B2B virksomheder inden for vores område? Med stabile arbejdstider og dygtige kollegaer er du bl.a. med til at producere nikotintyggegummi der skal hjælpe rygere med deres rygestop. I samarbejde med resten af afdelingen, er du med til at sikre god kvalitet, hvor der produceres under høje kvalitetskrav.

 

Jobbet:

Du bliver en del af vores pharma produktion, der er kendetegnet ved høje kvalitetskrav og produktion under GMP hvilket betyder, at korrekt dokumentation og omhyggelighed er en selvfølge. For at lykkes i rollen er det derfor vigtigt, at du som person er struktureret og trives med at følge faste procedurer.

Som operatør til nathold har du ansvar for betjening og overvågning af procesanlæg, samt rengøring af produktionsudstyr. Det er derfor vigtigt, at du i jobbet følger faste regler og retningslinjer inden for produktionsfremstilling, housekeeping, hygiejne og sikkerhed. Ved uregelmæssigheder er du ansvarlig for at rapportere fejl og mangler til rette vedkommende.

Som en del af et team deltager du i løsning af de daglige opgaver, der opstår i en travl hverdag. Nogle dage kører maskinerne som smurt, mens der andre dage vil opstå situationer, der kræver problemløsning og overblik. Derfor er vigtigt at du sikrer en god skiftoverlevering mellem dig og dine kollegaer, hvor problemstillinger videregives med fakta i fokus.

Arbejdstid er i faste skift søndag til fredag kl. 21.56 - 6.00.

 

Du skal blive en del af teamet hvis du leder efter:

  • En arbejdsplads med fokus på trivsel så vi sikrer, at du er glad både når du tager på arbejde og når du skal hjem igen.
  • Faste arbejdstider, hvor du arbejder når du er på arbejde, og holder fri når du har fri.
  • En aktiv personaleforening, der elsker at arrangere sociale arrangementer så som bingoaften, svampejagt, fællestur til håndboldkamp - eller kom selv med forslag til hvad vi skal lave næste gang.
  • En lækker kantine med mulighed for at bestille mad uden for åbningstiderne.
  • Mulighed for at bestille massage ved vores hus-massør John der kommer forbi 2 gange om ugen.
  • Konkurrencedygtig løn efter overenskomst og lokalaftale.

 

Din baggrund:

For at være en god operatør er det vigtigt at du:

  • Er struktureret og værdsætter at have orden i dine arbejdsopgaver som du følger op på og sikrer, at du når helt i mål med.
  • Har sans for kvalitet og sætter en ære i at levere den rette standard.
  • Er fleksibel og forandringsparat i en travl og til tider hektisk hverdag. Du trives samtidig med at arbejde ud fra fastlagte procedurer og retningslinjer.
  • Taler, læser og skriver flydende dansk.

Herudover er det en fordel, men ikke et krav at du:

  • Tidligere har arbejdet med IT systemer - eller har lyst til at lære det.
  • Har en god procesforståelse f.eks. fra en baggrund som procesoperatør, industrioperatør eller en håndværksmæssig baggrund inden for fødevareindustrien.
  • Har tidligere arbejdet med fødevareproduktion, GMP eller lægemidler.

 

Er du interesseret?

Send din ansøgning, CV og andre relevante bilag til os hurtigst muligt, da vi afholder samtaler løbende. Skriv også gerne i ansøgningen hvis du kunne være interesseret i andre skift (dag, aften, nat, weekend).

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Supervisor Jimmy Ramstedt på tlf. +45 41 32 17 75. Ansøg via nedenstående link. Ansøgninger modtages ikke via email.

 

Fertin is a Danish contract development and manufacturing organization (CDMO) specializing in innovative intra-oral formats (e.g. chewing gum, chewable tablets, among others) with nutraceutical and pharmaceutical ingredients. We provide consumers with convenient, pleasurable and efficient delivery formats, based on our know-how, technological capabilities and consumer insight. Our facilities in Denmark, Canada and India, are equipped with state-of-the-art technology where all our professionals perform their tasks with safety as their priority. Fertin is a private company owned by PMI Life Science, based in Vejle, Denmark. For more information visit www.fertin.com.

Tip en venAndre stillinger

Publiceret17. december 2024

AnsøgningsfristLøbende

KontaktJimmy Ramstedt+45 41 32 17 75

Arbejdsstedets adresseIkke oplyst