Operations Planner

2care4 ApS 

Har du fremragende tidsstyringsevner, en stærk sans for hurtig eksekvering og en evne til effektivt at prioritere det gode samarbejde? Har du lyst til at blive en del af et ambitiøst og internationalt miljø, hvor vi arbejder med gensidig respekt og handlekraft - og hvor vi samtidig deler gode grin i hverdagen? Så er du måske den Operations Planner, vi leder efter hos 2care4 i Esbjerg. 

2care4 Group er en international virksomhed med hovedsæde i Danmark og ca. 360 medarbejdere på tværs af Europa. Siden 2005 har vi oplevet markant vækst inden for parallelimport og generisk medicin. Vores værdier - innovation, gensidig respekt, handlekraft og kvalitet - er kernen i alt, hvad vi gør, og afspejles i vores samarbejde både internt og eksternt. 

Velkommen til 2care4

Som Operations Planner i 2care4 Operations vil dit primære fokus være på daglige planlægningsopgaver, hvor du spiller en aktiv rolle i at sikre, at vores produktion forløber så gnidningsfrit som muligt. Du er en vigtig del af at sikre det bedst mulige flow af varer til, i og fra fabrikkerne.

For at få succes i rollen skal du komme fra et produktionsmiljø og have erfaring inden for produktion, supply chain-planlægning eller produktionsplanlægning. Du formår at udnytte din strukturerede tilgang, sans for detaljer og evne til at prioritere opgaver, så den daglige produktion kan gennemføres effektivt i et konstant foranderligt miljø.

Du kan forhandle med både interne og eksterne interessenter for at sikre en problemfri og effektiv produktionsplan.

Ansvarsområder/opgaver

  • Produktionsplanlægning på tværs af to produktion sites i Danmark og Polen
  • Håndtere produktionsordrer fra planlægningsfase til udført produktion
  • Planlægge kapacitet i samarbejde med produktionslederen
  • Deltage i planlægningsmøder
  • Være bindeled mellem Salg og Operations
  • Udføre daglige og ugentlige opgaver for at sikre, at lageret er opfyldt efter markedsspecifikke krav og ønsker.
  • Indkøb af materialer, som indgår i produktionen.
  • Støtte igangværende ERP-projekt

Vi søger dig, der har

  • Flydende dansk og engelsk kundskaber
  • Produktionsforståelse og god indsigt i både leverandører og kunder
  • Gode kommunikations- og analytiske evner
  • Stor interesse for og forståelse af produktionsprocesser og -flows
  • Erfaring med Microsoft D365 Finance & Operations er en fordel, men ikke et krav
  • Erfaring med LEAN og Operations Excellence er en fordel, men ikke et krav

For at få succes i rollen har du som minimum 3 års erfaring inden for produktionsplanlægning. 

Vi tilbyder 

Hos os bliver du en vigtig del af en kultur, hvor innovation og fælles succes går hånd i hånd. Vi tror på, at de bedste resultater skabes i fællesskab - og at din stemme og dine idéer er med til at gøre en forskel.

Vi tilbyder dig muligheden for både faglig og personlig udvikling. Vi investerer i dig, fordi vi ved, at dygtige og engagerede medarbejdere er vores vigtigste ressource.

Du får en central rolle i en ambitiøs virksomhed i rivende udvikling, hvor vi står over for et spændende systemskifte med implementering af nye ERP systemer. Det er en unik mulighed for at sætte dit præg på fremtidens arbejdsgange.

Hos os er fællesskab og gensidig respekt fundamentet. Vi har fokus på kvalitet - i arbejdet, i samarbejdet og i måden, vi er sammen på.

Ansøgning 

Du ansøger elektronisk ved at klikke på linket. Vedhæft venligst din ansøgning og dit CV samt eventuelle uddannelsesdokumenter.
Jobsamtaler afholdes løbende, og ansættelse vil finde sted, når den rette kandidat er fundet.
Startdatoen vil være hurtigst muligt.
 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Planning & Logistics Jacob Melsen på tlf. 6172 4701 eller mail jm@2care4.dk

Tip en ven

Publiceret17. november 2025

AnsøgningsfristHurtigst muligt

KontaktAnne Damgaard Jensenadj@2care4.dk7515 2900

Arbejdsstedets adresseIkke oplyst