Production Manager, Print Shop

Odense C, Envases

Brænder du for at gå forrest og sikre udvikling, arbejdsglæde og høj kvalitet? Har du både produktionsteknisk og ledelsesmæssig baggrund i en ordreproducerende virksomhed, og vil du være en del af en succesfuld virksomhed, der producerer bæredygtig emballage af høj kvalitet til hele verden?

Envases er en førende producent af bæredygtig emballage af høj kvalitet, der leverer til hele verden. Som leverandør af plader til alle vores produktioner i Danmark og vores produktion i Sverige, er Trykkeriet hjertet i vores virksomhed.

 

Personaleledelse, drift og udvikling af afdeling
I stillingen som Production Manager får du reference til vores Senior Printing Manager og bliver en del af det overordnede ledelsesteam i Trykkeriet. Som Production Manager inkluderer dine primære ansvarsområder og opgaver:

  • Ledelse og motivation af et team bestående af fire Print Shop Supervisors og omkring 130 timelønnede medarbejdere
  • Coaching og udvikling af ledere og medarbejdere
  • Løbende fokus på implementering og videreudvikling af LEAN kultur
  • Sikring af korrekt bemanding og overordnet drifts- og ledelsesmæssigt ansvar for driften i Trykkeriet
  • Overholdelse af kvalitetsnormer, produktionsplaner og produktionsmål
  • Overholdelse af gældende kvalitets- og miljøkrav
  • Projektledelse inden for udvikling og optimering
  • Administration og målopfølgning

Vi forventer, at du formår at forene en travl hverdag med fokus på kvalitet og overholdelse af leveringstider med en motiverende og nærværende personaleledelse, der engagerer og motiverer dine medarbejdere til at yde det optimale hver dag.



Kvalitetsorienteret, målrettet og motiverende personaleleder
Vi søger en kvalitetsorienteret, målrettet og motiverende personaleleder med følgende kvalifikationer:

  • Uddannelse som ingeniør, maskinmester eller tilsvarende
  • Solid ledelseserfaring fra en ordreproducerende virksomhed
  • Synlig, passioneret og motiverende som personaleleder
  • Målrettet, dedikeret og med øje for høj kvalitet
  • Erfaring med projektledelse
  • Evner at balancere løbende optimeringer og udvikling med dine medarbejderes motivation, udvikling og trivsel
  • Med din indstilling til kommunikation og medarbejdertrivsel sikrer du det gode samarbejde i alle kontaktflader
  • Erfaring med projektledelse
  • Kommunikerer ubesværet på engelsk i skrift og tale

 

Hvad tilbyder vi dig?
Med denne stilling tilbyder vi dig gode muligheder for faglig og personlig udvikling i et job, hvor to dage sjældent ligner hinanden. Lønnen i stillingen modsvarer vores ønsker til dine tekniske og ledelsesmæssige kvalifikationer. Derudover har du mulighed for at blive en del af en attraktiv sundhedsordning, ligesom der på lokationen i Odense er kantine, Falck Healthcare behandlingsmuligheder, motionsrum mv.

 

Er du interesseret i stillingen som Production Manager?
Vi indkalder til samtaler løbende, så send os dit CV med en kort motivation for at søge stillingen hos os hurtigst muligt. Vi tager stillingsannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat.

Vi værdsætter mangfoldighed, og betragter det som en styrke. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater uanset baggrund til at søge stillingen.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Printing Manager, Henrik Krag Olsen på 4037 4246.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

 

Vi oplever indimellem, at mails fra os kan havne i spam, så husk at tjekke dit spamfilter, når du har sendt os dit CV.

Tip en venAndre stillinger

Publiceret6. maj 2024

AnsøgningsfristHurtigst muligt

Arbejdsstedets adresseNæsbyvej 20, 5000 Odense C, DanmarkÅbn i Google Maps