Faglærte Opstillere til aften- og nathold

SkivePubliceret 18. september 2021
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

Martin søger nye kolleger, så se med her, hvis du har en baggrund som automatikmekaniker, mekaniker eller lignende. "Mød" Martin og hør ham fortælle mere om jobbet som Opstiller på vores state-of-the-art fabrik i Skive.

Her kan du møde Martin og høre ham fortælle mere om jobbet som Opstiller på vores fabrik i Skive.

Om stillingen som Opstiller

I jobbet som opstiller vil du indgå i et produktionsteam, hvor din primære opgave er at sikre høj kvalitet og et konstant højt produktionsoutput.

For at sikre at vores maskiner hele tiden producerer i henhold til vores høje kvalitetskrav og vores forventninger til maksimal kapacitet, skal du derfor hele tiden være klar til og opmærksom på at afhjælpe opståede tekniske problemer.

Dine primære opgaver i stillingen bliver:

  • Overvågning af det tekniske udstyr
  • Løsning af akut opståede tekniske problemer
  • Løbende vedligehold af maskinerne
  • Løbende forbedringer af det tekniske udstyr
  • Assistere kolleger som har brug for hjælp
  • Ad hoc opgaver

Med arbejdssted på vores fabrik i Skive, bliver du en del af et team af kompetente kolleger, som alle står klar til at hjælpe dig og give dig en grundig oplæring i både det tekniske udstyr og arbejdsopgaverne generelt.

Arbejdstiderne på vores aftenhold er mandag - torsdag kl. 14.10 - 23.25, og arbejdstiderne på vores nathold er 23.21 - 06.54.

Ud over en attraktiv mulighed for at udvikle dine kompetencer i en spændende ordreproducerende virksomhed, tilbyder vi dig generelt ordnede forhold, løn efter kvalifikationer, fysioterapi på fabrikken, og hvis du ønsker det, har du også mulighed for at indgå i en attraktiv sundhedsforsikring.  

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har en faglig uddannelse som automatikmekaniker, mekaniker eller lignende.

Vi forventer, at du har en god indsigt i og et naturligt flair for mekanik og fejlfinding, ligesom du sætter en ære i at sikre høj kvalitet i såvel udførelsen af dit arbejde som i outputtet på produktionslinjerne.

Derudover er du både fleksibel og energisk, ligesom du har viljen til at arbejde med dine opgaver, indtil de er løst på bedste vis. Du formår at tage ansvar, holde dig selv beskæftiget og hele tiden have øje for, hvor der er behov for din indsats.

Du vil passe godt ind i vores afdeling, hvis du er god til at samarbejde, har en uformel omgangstone og er kendt for at smitte dine omgivelser med dit gode humør.

Det er et krav i stillingen, at du taler og forstår dansk.

Hvem er vi?

På vores state-of-the-art fabrik i Skive er vi omkring 127 medarbejdere. Vi er kendetegnet ved, at vi er dedikerede og stolte af vores produkter. Vi værdsætter en respektfuld omgangstone og har plads til det gode grin i hverdagen.  

Er du interesseret i stillingen som opstiller hos Envases i Skive? Vi ønsker at besætte den ledige stilling hurtigst muligt, så vi læser de indkomne ansøgninger løbende. Vi glæder os derfor til snarest at modtage din skriftlige ansøgning og cv.

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at ringe til Production Supervisor, Henrik Østergaard på tlf. 40 33 94 79.

Du søger stillingen som ’Opstiller aftenhold’ ved at klikke på "Ansøg" nedenfor.

 

Vi har oplevet, at mails fra os kan havne i dit spam-filter. Vær opmærksom på det, når du søger hos os.

 

Tip en venAndre stillinger