Har du en god
regnskabsforståelse, trives du med struktur og detaljer, og motiveres du af at
sikre korrekte og effektive accounting-processer? Som Financial Assistant hos
KMC bliver du en del af
Accounting-teamet, hvor du bidrager til et pålideligt regnskabsgrundlag,
robuste arbejdsgange og løbende forbedringer med fokus på digitalisering og
optimering af processer.
Hos KMC bliver du del af en unik international
virksomhed med et innovativt og uformelt miljø, som har fokus på bæredygtighed.
Du får muligheden for at være en del af en spændende udvikling, som tager afsæt
i en ambitiøs vækststrategi. I mere end 90 år har vi dyrket,
udviklet og produceret kartoffelbaserede ingredienser til den globale
fødevareindustri - og vi opererer i mere end 90 lande over hele verden.
Du bliver en del af Finance, Accounting,
hvor samarbejde, kvalitet og rettidig opfølgning er centrale nøgleord. I
Accounting-teamet arbejder du tæt sammen med dine kolleger om de daglige
regnskabsopgaver, afstemninger og dokumentation - og du får en hverdag, hvor
både præcision, ansvarlighed og hjælpsomhed er vigtige for teamets samlede
leverance.
Dine arbejdsopgaver
I rollen er du med til at sikre, at
de daglige bogholderiopgaver bliver håndteret korrekt, rettidigt og effektivt.
Du får ansvar for faste opgaver inden for debitorbogholderi, bank- og
balanceafstemninger samt måneds- og årsafslutning, og du bidrager til overblik,
kvalitet og fremdrift i økonomifunktionen. Derudover vil vi gerne, at du kan
bidrage til digitalisering og optimering af processerne.
Jobbet indebærer blandt andet:
- Daglig registrering af indbetalinger og
opdatering af debitorbogholderiet.
- Bogføring af bank- og finansposteringer,
bankafstemning og likviditetsstyring
- Afstemning af udvalgte balancekonti og
dokumentation af afstemninger ved månedsluk.
- Bidrag til bogføring, afstemninger og
dokumentation ved måneds- og årsafslutning.
- Understøttelse af internationale enheder og
bogføring i den forbindelse.
- Øvrige regnskabs- og administrationsopgaver
- Back-up og hjælp på øvrige bogholderiopgaver
efter behov.
Din baggrund og kvalifikationer
Vi forestiller os, at du har en
relevant baggrund inden for bogholderi, regnskab eller finance, og at du trives
med opgaver, hvor struktur, nøjagtighed og dokumentation er afgørende.
- Du har en relevant baggrund som bogholder,
regnskabsassistent eller tilsvarende - og en god forståelse for debet/kredit,
bogføring og afstemninger.
- Du har erfaring med betalinger, bank- og
balanceafstemninger og gerne kendskab til likviditetsstyring og valuta.
- Du er rutineret bruger af ERP-systemer og
Microsoft Excel, gerne med kendskab til NAV og Continia-produkter, og du har
interesse for og er nysgerrig på digitalisering og procesoptimering.
- Du kommunikerer på dansk og engelsk i både
skrift og tale.
- Du arbejder struktureret, kvalitetsbevidst og
ansvarligt - og bidrager hjælpsomt og positivt til teamets samarbejde.
KMC - Et godt sted at være
I KMC mener vi, at god kultur øger
positiv indflydelse på vores forretning. Vi værdsætter både menneskelige og
faglige kompetencer.
Et godt sted at være er et sted,
hvor vi er engagerede, tager ansvar og yder vores bedste. Et sted, hvor vi ser
forandringer som udviklingsmuligheder og tager initiativ til forbedringer, når
det styrker forretningen. En kultur, hvor vi vægter samarbejde og behandler
hinanden ordentligt og med gensidig respekt.
"KMC - et godt sted at være", fordi
vi sammen skaber en kultur med fokus på Engagement,
Udvikling, Samarbejde og Ordentlighed.
Vi tilbyder dig
Du får en rolle med faste
ansvarsområder og tæt samarbejde med kolleger. Her får du mulighed for at bruge
din regnskabsfaglighed i en international virksomhed og samtidig bidrage til
udvikling af arbejdsgange, digitale processer og en effektiv økonomifunktion.
Hos KMC får du et job i en dynamisk
virksomhed med et frit og ligeværdigt miljø, hvor der er let adgang til
ledelsen. Du får engagerede kolleger og bliver en del af en arbejdsplads, hvor
vi samarbejder på tværs af afdelinger. Jobbet rummer store frihedsgrader og
mulighed for faglig og personlig udvikling.
Vi tilbyder naturligvis fleksible
og konkurrencedygtige arbejdsvilkår. Jobbet er fuldtid. Hjemmearbejde en
mulighed.
Fakta om jobbet
Afdeling: Finance, Accounting
Tiltrædelse: 1. november
2026 eller hurtigst muligt
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål, er du
velkommen til at kontakte Finance Director, Niels Langkjær på telefon 5122 4050.
Ansøgning
KLIK på knappen herunder og send os
dit motiverede cv hurtigst muligt. Skriv gerne, hvor du har set vores
stillingsopslag.
Vi forventer at holde samtaler
torsdag den 17. september. Og eventuel anden samtale onsdag den 23. september.
I forbindelse med en eventuel anden
samtale kortlægger vi din personprofil med PeopleTools værktøjer.
Vi opfordrer alle kandidater uanset
køn, alder, etnicitet, religion, handicap og politisk anskuelse til at søge. Vi
ønsker at understøtte en kultur, hvor alle føler sig velkomne, inkluderede og
værdsatte.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Tip en venAndre stillinger