Natportier

Skanderborg Park  

Vær med til at sikre den gode service - også om natten!

Skanderborg Park søger en ansvarsbevidst natportier, der kan skabe tryghed for og give god service til vores gæster i de sene timer. Du bliver hotellets ansigt udadtil og får en central rolle i, at alt fungerer om natten.

Skanderborg Park er et firestjernet konferencehotel smukt placeret midt i naturen med fantastisk udsigt over Skanderborg Sø. Vi udvider lige nu med en konferencesal og 37 nye hotelværelser. Med mange konferencelokaler, flere restaurationslokaler og i fremtiden 107 værelser har vi mange samtidige aktiviteter med erhvervsgæster og selskaber.  

Om opgaverne  

  • Tjekke gæster ind og ud, og sørge for at alle føler sig velkomne
  • Servicere gæster og besvare henvendelser - både personligt, via telefon og mail
  • Udføre daglige rutiner i receptionen, herunder kasseafstemning og natkørsel
  • Klargøre opgaver til næste dag, så alt er på plads til morgenen
  • Let rengøring af fællesarealer for at sikre et indbydende miljø
  • Foretage sikkerhedsrunderinger på hotellet for at skabe tryghed

Om dig

  • Erfaring fra hotelbranchen er en fordel, men vi lærer dig gerne op
  • Kendskab til Spectra eller andre bookingsystemer er en fordel, men ikke et must
  • Taler og skriver både dansk og engelsk
  • Arbejder selvstændigt og trives med at have ansvar - du er alene på vagt om natten
  • Rolig, løsningsorienteret og bevarer overblikket, også hvis situationen spidser til
  • Serviceminded, imødekommende og har altid et smil klar til både gæster og kolleger

Du får 

  • En fast stilling med vagter mandag til fredag fra 22.15 til 7.00 
  • Årlig helbredskontrol
  • Et godt arbejdsmiljø med engagerede og ambitiøse kolleger 
  • Skønne omgivelser midt i naturen med moderne faciliteter 
  • Hotellet holder lukket i vinterferien, påsken, tre uger i sommerferien, i efterårsferien og hen over jul og nytår

Vil du være med?

Vi glæder os til at modtage dit CV. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Konference- og receptionschef Helena Biehl på 8993 3309

Tip en venAndre stillinger

Publiceret2. december 2025

AnsøgningsfristHurtigst muligt

KontaktHelena Biehlhbi@skanderborgpark.dk89933309

Arbejdsstedets adresseSkovsvinget 10, 8660 Skanderborg, Danmark