Kender du den slags arbejdsdag,
du glæder dig til at møde ind til?
En dag, hvor du kender menneskene
omkring dig. Hvor din faglighed bliver brugt, dine kollegaer griber ind, når
der er brug for en hånd, og et godt grin også kan få plads.
Den hverdag vil vi gerne skabe
sammen på Friplejehjemmet Asbjørn. Vi søger en SSA eller SSH til dagvagt, som
har lyst til at lære vores beboere at kende og være med til at gøre Asbjørn til
et godt sted at bo - og arbejde.
Her gør du en forskel i
hverdagen
Du bliver fast tilknyttet dagvagten
og skal arbejde i lige weekender. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om
ugen, men et lavere timetal kan aftales.
Du kommer blandt andet til at:
- Yde pleje og støtte med respekt for beboernes
ønsker og selvbestemmelse.
- Skabe trygge relationer og støtte beboerne i
hverdagens aktiviteter.
- Samarbejde med kollegaer, pårørende og frivillige.
- Bidrage med din faglighed og dine idéer til
hverdagen på Asbjørn.
Vi forestiller os, at du
- Er uddannet social- og sundhedsassistent eller
social- og sundhedshjælper.
- Møder beboerne med nærvær, respekt og interesse for
deres liv.
- Trives med både selvstændige opgaver og tæt
samarbejde.
- Er fagligt nysgerrig og bidrager til et godt
arbejdsfællesskab.
- Gerne har kendskab til CURA.
Hos os får du
- En hverdag med tværfagligt samarbejde
- Faglig udvikling
- Kollegaer, der hjælper hinanden
- Arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring
- Billig madordning.
Er Asbjørn din næste
arbejdsplads?
Kan du se dig selv som en del af
hverdagen på Asbjørn?
Så send din ansøgning og dit CV via
linket hurtigst muligt.
Vi holder samtaler løbende, indtil
vi har fundet den rette.
Vi håber, at du kan begynde den 1.
november 2026, men en senere start kan aftales.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Om Asbjørn
Friplejehjemmet Asbjørn åbnede i
Tornby i august 2025. Her arbejder social- og sundhedshjælpere, social- og
sundhedsassistenter, sygeplejersker, pædagoger og ergoterapeuter side om side.
Vi bruger vores forskellige fagligheder til at skabe den bedste hverdag, for
vores beboere.
Er du nysgerrig på livet i huset?
Tag et kig på vores Facebookside eller hjemmeside - her kan du få et indtryk af
hverdagen på Asbjørn.
Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte
forstander Dorte B. Olesen på 24697845
eller souschef Bettina B. Larsen på 24697840,
hvis du vil høre mere om stillingen.
Tip en ven