Til vores People & Purpose team søger vi en People Operations Specialist med solid indsigt i HR operations herunder personalejura, overenskomster, lønkoordinering og data. For at få succes i rollen kræver det, at du med lethed bevæger dig i krydsfeltet mellem HR operations, processer og strategiske prioriteringer.
Synes du, at det er sjovt med stor variation i jobbet, og kan du se værdien i en "hands on" og operationel rolle, som også er strategisk orienteret i forhold til at sikre, at alle HR processer understøtter både forretningen og medarbejderoplevelsen, så hører vi rigtig gerne fra dig.
Erfaren People Operations Specialist
Som People Operations Specialist er du ansvarlig for at drive og optimere de daglige people processer, herunder onboarding, offboarding, systemer og juridisk support til båd ledere og medarbejdere. Rollen har en bred vifte af administrative opgaver med fokus på data, compliance og effektivitet. Du spiller med andre ord en afgørende rolle i at sikre, at medarbejderoplevelsen fra start til slut forløber problemfrit og effektivt.
Du vil blandt andet arbejde med følgende:
- Juridisk support: Holde dig ajour med overenskomster, ansættelsesret og gældende lovgivning.
- Medarbejderdata og systemer: Administrere Visma HR, håndtere kontrakter, tillæg, data og compliance.
- HR support: Besvare spørgsmål fra medarbejdere og ledere om f.eks. løn, ferie, barsel, sygefravær, overenskomster og interne politikker.
- Løn: koordinering af løn for funktionærer og timelønnede.
- Onboarding og offboarding: Sikre, at nye medarbejdere får en god og effektiv start, og at det forløber smidigt, når en medarbejder forlader Reconor Group.
- Optimering af HR-processer: Forbedre interne arbejdsgange og sikre en effektiv HR-drift.
- Medarbejdertrivsel: Ansvar for data og systemer til medarbejdertilfredshedsundersøgelser.
- Rapportering og analyser: Udarbejde rapporter om f.eks. headcount, sygefravær og medarbejderomsætning (data til PowerBI).
Dine kvalifikationer
Udover erfaring fra en HR operations, hvor du har haft berøring med både løn og jura (funktionærlov og overenskomster), så forventer vi, at vores kommende kollega kan svare ja til følgende:
- Evner at arbejde struktureret og holde styr på mange opgaver på samme tid
- En proaktiv personlighed, der tager ansvar og har fokus på det gode samarbejde på alle niveauer
- Erfaring med at drive og optimere processer og optimering af arbejdsgange og systemer
- Bidrager aktivt til en stærk kultur og et godt arbejdsmiljø
- Bidrager til, at People & Purpose bliver opfattet som en forretnings partner
Om People & Purpose teamet
People & purpose teamet består af HR, kommunikation og QHSE. Vi har et tæt samarbejde, da vi tror på, at vi med hver vores faglige vinkler sammen kan gøre en forskel for forretningen og for medarbejderoplevelserne.
Vores organisation er flad, og vi har et uformelt miljø, hvor vi sætter pris på en positiv, løsningsorienteret og humørfyldt hverdag.
Vi er i en spændende periode, hvor vi er blevet solgt videre til vores nye ejere kapitalfonden Basalt Infrastructure Partners. Det er en del af strategien, at vi skal skabe betydelig vækst samt internationaliseres. I dag består Reconor Group af selskaberne City Container A/S, City Container Danmark A/S og Norrecco A/S.
Vi bor i det spritnye, flotte og moderne kontorfællesskab Magnoliahouse i Valby. Arbejdsadressen er: Paradisæblevej 4, 2500 Valby. Vi tilbyder fleksibilitet, men vi vælger også at komme på kontoret, og være en del af og bidrage til kulturen.
Ansøgning
Vi opfordrer alle til at søge uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse. For at sikre en fair rekrutteringsproces bedes du også undlade at inkludere et billede af dig selv i CV'et.
Lyder jobbet som noget for dig, så skynd dig at sende dit CV med en kort beskrivelse af, hvad du kan bidrage med. Vi planlægger at holde samtaler i starten af maj. Vi glæder os til hurtigst muligt at høre fra dig. Hvis du har spørgsmål til rollen, så er du velkommen til at kontakte Line Johansen +45 5336 7061.
Om virksomheden
Reconor Group er den førende miljøservicekoncern i Danmark, hvis ekspertise hjælper kunderne med at opfylde landets høje standarder for ansvarlig og miljøsikker genanvendelse og assisterer kommunerne med affaldsindsamling. Reconor Groups grundlæggende formål er at reducere affaldsproduktionen gennem forebyggelse, reduktion og genbrug af materialer og at reducere brugen af naturressourcer gennem anvendelse af principperne for cirkulær økonomi, der understøtter FN’s verdensmål.
De seneste år har Reconor Group, som er moderselskab for affaldsindsamlingsvirksomheden City Container samt jord- og affaldsbehandlingsvirksomheden Norrecco, ekspanderet i hele Danmark og er således gået fra at være en regional logistik- og behandlingsanlægsoperatør til en topmoderne logistik- og ressourceløsningsudbyder med national dækning.
Sammen med den nye ejer af Reconor Group, som er Basalt Infrastructure Partners, en infrastrukturkapitalfond med fokus på investeringer i mellemstore og virksomheder i Europa og Nordamerika, vil Reconor Group fortsætte ekspansionen. Med afsæt i opbygget erfaring i Danmark som førende land i EU indenfor ressourceindsamling og genanvendelse er Reconor Group klar til en vækstrejse uden for landets grænser ved at tilbyde udenlandske kunder tilsvarende miljøserviceløsninger i takt med udrulningen af fælles EU-lovgivning.
Reconor Group, herunder Norrecco og City Container, omsætter for ca. DKK 1,2 mia. og har mere end 600 ansatte. I alt håndterer Norrecco ca. 2 mio. tons jord og ca. 0,8 mio. tons affald, og i driften af City Container indgår ca. 200 lastbiler og ca. 31,000 containere. For yderligere oplysninger henvises til Reconors hjemmeside, www.reconor.dk samt driftsselskabernes hjemmesider, www.norrecco.dk og www.citycontainer.dk.
Tip en ven