Udkørende servicemontør - Hovedstadsområdet

 Publiceret 6. september 2021
Ansøgningsfrist: Ikke angivet

Udekørende Servicemontør (Hovedstadsområdet)

Er du mekaniker og har du lyst til arbejde som udekørende montør med service og reparation af lifte og teleskoplæssere som opgave? Så har vi en god mulighed til dig i Hovedstadsområdet. 

Riwal er en liftudlejningsvirksomhed, med gode arbejdsforhold og plads til din faglige udvikling.

Vi arbejder for altid at kunne levere den bedste kundeoplevelse. Som et vigtigt led i kæden, er du som udekørende servicemontør med til at sikre kvalitet i leveringen af fejlfrit og velfungerende materiel.   Din arbejdsdag ude hos vores kunder består typisk af opgaver som

  • Fejlfinding og reparation af udlejet materiel
  • Reparation af skader på udlejet materiel
  • Udførelse af lovpligtigt eftersyn af udlejet materiel

Dagen begynder med udgangspunkt fra depotet i Høje Taastrup. Undtagelsesvist vil du dog kunne opleve at skulle starte direkte hjemmefra.

Jobbet omfatter en vagtordning som du vil skulle indgå i hver 5. uge med vagt på hverdage i tidsrummet 18:00 til 22:00.

Vi lægger vægt på, at du er god til både at finde fejl og løsninger, men det er lige så afgørende for os at du har evnen til at samarbejde om at få opgaverne løst hurtigt og effektivt. 

Du skal have faglig uddannelse og erfaring indenfor mekanik. Hvis du kender noget til hydraulik og/eller elektroteknik, vil det være en fordel men ikke noget krav.

Det er vigtigt at du er åben for at lære nyt og er klar på en omskiftelig hverdag, alt efter hvor og hvad opgaverne er.

Kundeservice og kvalitetsbevidsthed er kernen i vores servicearbejde, så det forventer vi naturligvis også at dit arbejde er præget af.

Som udekørende hos Riwal får du fast bil og tilhørssted på vores depot i Høje Taastrup.

Serviceopgaverne fordeler sig overvejende i Hovedstadsområdet. De ledes og koordineres af vores Helpdesk Team i Odense, som du derfor skal arbejde i tæt kontakt og samarbejde med.

Arbejdsdagen og opgaverne er varierende. Du vil både få din gang på nogle af Sjællands største byggepladser, så vel som hos den lokale håndværker.

Selv om jobbet er meget selvstændigt og du for det meste kører alene, vil du både fagligt og kollegialt få fuld backup i arbejdet. Hos os vi har et usædvanligt godt kollegaskab. Også vores tekniske ekspertise er i særklasse, så vi kan levere dig effektiv hjælp og rådgivning i det omfang du har behov for det til den enkelte opgave.

Fagligt klæder vi dig godt på til opgaven. Som ny medarbejder hos Riwal indgår du i et nøje planlagt introduktionsforløb, ligesom vi også sørger for at du løbende får den efteruddannelse du har behov for i forhold til arbejdet. Blandt andet vil du, som en fast del af din ansættelse, få kursus i lovpligtigt sikkerhedseftersyn af personlifte og teleskoplæssere. Dine dygtige og erfarne kollegaer lærer også gerne fra sig og med fire værksteder i Danmark har vi masser af viden og erfaring at dele ud af.

I tillæg til lønnen tilbyder vi værkstedsbonus og pensionsordning. Vores lokalaftale omfatter også firmabetalt fagforenings- og a-kasse kontingent.

Bliv en del af et stærkt, kvalitetsbevidst team. Din henvendelse om stillingen modtager vi gerne via dette link Udkørende servicemontør - Hovedstadsområdet, hvor du bedes lægge dit cv op.

Du er også meget velkommen til at kontakte vores tekniske chef, Jens Dahl, på tlf. 60406405 eller sende en mail på jens.dahl@riwal.com. Vi glæder os til at møde dig!

Tip en venAndre stillinger