Montør

Installation, Services and Aftermarket, KOMPAN DenmarkPubliceret 8. oktober 2025
Ansøgningsfrist: Løbende

Vil du installere og montere legepladser og fitnesspladser af høj kvalitet? Vi er løbende på udkig efter montører rundt i DK - måske du er vores næste kollega. 

 

Hvis du er interesseret, så klik "ansøg" og send dine oplysninger. Når du har sendt dine oplysninger, vil du være en del af en pulje af kandidater, vi vil gennemgå, når vi har en åben stilling som montør tæt på det område, du bor i. 

 

Om jobbet som montør

Som Montør i KOMPAN Danmark vil du få en fast makker, du vil køre med ud til installationsprojekterne.

I tæt samarbejde med vores team af projektkoordinatorer og -ledere, vil du stå for at planlægge og installere nogle af vores legepladser og fitnesspladser i enten Jylland, på Fyn eller Sjælland.

Dine opgaver inkluderer:

  • Afspærring, rydning og gravearbejde.
  • Faststøbning af div. lege- og fitnessudstyr.
  • Montage af lege- og fitnessudstyr jf. vejledninger og tegningsmateriale.
  • Udførelse af anlægstekniske opgaver inden for bundopbygning, belægningsarbejde og faldunderlag.
  • Daglig dialog med underleverandører om materialeindkøb og -levering.
  • Sikre intern viden om montage, manualopbygning og servicering af lege- og fitnessudstyr.

Arbejdet foregår udendørs på skiftende adresser, hvor du tit er omgivet af børn og unge.

Om dig

Du kommer forventeligt med en håndværksmæssig baggrund som f.eks. anlægsgartner, tømrer eller andet montageerfaring. 

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Sætter en ære i at lave et godt stykke arbejde.
  • Har som minimum kørekort B og helst B/E
  • Taler og skriver dansk.
  • Har basale IT-kundskaber

Send dine oplysninger til os ved at klikke "ansøg"

Hvis du er interesseret i at blive montør hos os i fremtiden, så klik "ansøg" og send dine oplysninger og svar på spørgsmålene.

Du er velkommen til at vedhæfte dit CV, men det er ikke et krav.  

Du vil blive en del af en pulje af kandidater, vi vil gennemgå, når vi har en åben rolle som montør tæt på det område, du bor i. 

Da dette er en åben pulje af kandidater, vil du først høre fra os, når vi har en stilling som montør nær det område, du er bosat. 

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at ringe til Laura Juel Knudsen på +45 91365528. 

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Tip en venDetaljer

Projektleder, Sønder- og Midtjylland

Installation, Service & Aftermarket, KOMPAN DenmarkPubliceret 23. september 2025
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

Ønsker du at skabe sundere og gladere samfund gennem velgennemførte projekter? Brænder du for at lede anlægs- og montageopgaver fra idé til aflevering - og vil du være en del af en global markedsleder? Så er du måske vores nye Projektleder til KOMPAN Danmarks projekter i Sønder- og Midtjylland.

Skab resultater og fællesskab gennem projekter

Som Projektleder i KOMPAN Danmark får du ansvaret for planlægning, ledelse og gennemførelse af vores projekter i Sønder- og Midtjylland. Du bliver en nøgleperson i samarbejdet med kunder, samarbejdspartnere og dine kolleger - og du arbejder ud fra egen bopæl med lejlighedsvis fremmøde på kontoret i Odense.

Du får en spændende hverdag i et dynamisk og tværfagligt team, hvor struktur, samarbejde og høj kvalitet er i fokus.

Dine primære opgaver inkluderer:

  • Projektledelse af legeplads- og fitnessinstallationer i dit distrikt
  • Rådgivning af sælgere om tekniske løsninger i tilbudsfasen
  • Beregning og genkalkulation af anlægs- og montageopgaver
  • Koordinering med eksterne entreprenører og montagepartnere
  • Ansvar for dokumentation og færdiggørelsesrapporter
  • Deltagelse i byggemøder og projektopstart i samarbejde med interne teams
  • Håndtering af byggetilladelser og overholdelse af myndighedskrav
  • Opfølgning på projektøkonomi, margin og leveringsdatoer
  • Understøttelse af reklamations- og serviceteam
  • Opdatering af data i CRM og tæt samarbejde med salg og BackOffice

Du refererer til vores Installation, Service & Aftermarket Manager DK og bliver en del af en virksomhed i vækst, hvor du får rig mulighed for faglig og personlig udvikling.

Projektleder fra bygge-, anlægs- eller montagebranchen

Din baggrund kan være mange. Vigtigst er det, at du er vant til at arbejde med mange bolde i luften og har kendskab til styring af opgaver eller projekter. I en dynamisk og effektiv hverdag arbejder du selvstændigt og med en høj grad af service, da du vil være Kompan Danmarks ansigt ud mod vores kunder.

Desuden lægger vi vægt på at du allerede kommer fra en projektleder stilling eller lign. og kommer med en faglig ekspertise inden for anlægsgartnerfaget. 

Herudover ser vi gerne, at du:

  • Har erfaring med projektledelse , gerne fra bygge-, anlægs- eller montagebranchen
  • Har kendskab til styring af entreprenører og eksterne samarbejdspartnere
  • Kommer med en faglig baggrund som anlægsgartner, byggeleder eller lignende
  • Har kendskab til BR18, AB18/ABT18 samt relevante standarder (EN1176, EN1177, EN16630 og EN15312) er en fordel
  • Er struktureret, kvalitetsbevidst og god til at bevare overblikket
  • Taler og skriver dansk og behersker engelsk på basalt niveau
  • Tager ejerskab for dine opgaver og kommunikerer klart og professionelt.

Hvem er vi?

KOMPAN er en global leder inden for udendørs lege- og fitnessløsninger. Vi designer, producerer og installerer over 1.000 legepladser og fitnessområder hver måned på tværs af 94 lande. Vores hovedkontor ligger i Odense, Danmark, med produktion i Tjekkiet og kontorer verden over. 

Du bliver en del af KOMPAN Danmark - vores danske salgsorganisation med 70 dedikerede kolleger, som brænder for at fremme børns leg, læring og fysisk aktivitet gennem innovative løsninger til legepladser og outdoor fitness.

Hvordan er vores kultur?

Vi kombinerer professionalisme med en legende tilgang. Vores teams arbejder på tværs af funktioner og kulturer og værdsætter diversitet, kreativitet og resultater.

Hvorfor skal du arbejde hos os?

Hos KOMPAN gør vi en reel forskel - vi skaber sundere og gladere fællesskaber gennem leg og bevægelse, hvilket vi har gjort siden 1970. Du får mulighed for at udvikle din karriere samtidig med, at du forandrer liv verden over. Dét må siges at være et stærkt formål. 

Hvordan søger man?

Send din ansøgning via vores hjemmeside. Klik på "Ansøg" øverst på annoncen. Vi læser de indkomne ansøgninger løbende, og du kan forvente at høre fra os, når vi har udvalgt kandidater, der går videre til en 1. samtale - du hører selvfølgelig fra os uanset om, du går videre i processen eller ej. 


Vi slår løbende nye stillinger op på vores hjemmeside. Er du interesseret i andre muligheder hos os, så hold jævnligt øje. 

Let’s Play!

Tip en venDetaljer

Teamleder Installationsteam

Installation, Service & Aftermarket, KOMPAN DenmarkPubliceret 19. september 2025
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

Vil du som Teamleder være en del af at sikre et højt niveau af trivsel og samarbejde i vores installationsteam i KOMPAN Danmark? Er du klar til at have direkte personaleansvar for vores montørteam? Og er det vigtigt for dig at være en rollemodel ift. samarbejde, kommunikation og sikkerhed? Så er det dig, vi leder efter!

Teamleder for vores installationsteam

Vi søger en dygtig kollega til vores installationsteam i KOMPAN Danmark, som består af 10+ medarbejdere. Vores nye kollega kommer med dokumenteret erfaring med ledelse af håndværkere eller montører fra tidligere roller. 

Du har en evne til at planlægge, prioritere og koordinere opgaver i samarbejde med projektledere og projekt-/servicekoordinatorer og kommer med kendskab til og erfaring med kvalitetssikring (KS) af bygge- og montageopgaver.

Dine opgaver inkluderer at:

  • Lede, motivere og udvikle et team af interne montører.
  • Sikre effektiv planlægning, prioritering og fordeling af montageopgaver i samarbejde med projektledere og projekt-/servicekoordinatorer, med fokus på kvalitet, tidsplan og optimal ressourceudnyttelse.
  • Overvåge arbejdsfremskridt og sikre, at projekter gennemføres til tiden, i rette kvalitet og efter gældende sikkerhedsstandarder.
  • Monitorere medarbejdernes præstationer, give feedback og gennemføre udviklingssamtaler.
  • Rapportere teamets resultater, fremdrift og udfordringer til Installation Manager.
  • Være ansvarlig for drift, orden og sikkerhed på KOMPAN Danmarks lagre, herunder materialer, værktøj og maskiner.
  • Sikre at montagearbejde udføres i overensstemmelse med gældende standarder og normer - herunder Anlægsnormer, BR18 og relevante EN-standarder (fx EN1176).
  • Have ansvar for løbende kvalitetssikring (KS) af montageopgaver samt sikre efterlevelse af arbejdsmiljøkrav.

Håndværksmæssig baggrund med teamleder erfaring

Du kommer med en faglært håndværksmæssig baggrund (tømrer, smed, anlægsstruktør el.lign.) suppleret med en lederuddannelse eller dokumenteret ledererfaring. 

Vi søger en teamleder, som har:

  • Minimum 3-5 års erfaring fra bygge-/anlægsbranchen, montage eller beslægtede områder.
  • Gerne erfaring med teamledelse og koordinering af montører eller håndværkere.
  • Gerne erfaring med lager- og logistikopgaver.
  • Erfaring med arbejdsmiljøkrav og udarbejdelse/opfølgning på kemisk APV.
  • Tegningsforståelse og vant til at arbejde efter normer og standarder.
  • Gode IT-kompetencer, herunder kendskab til planlægnings- og rapporteringsværktøjer.

Som person har du en tydelig og motiverende lederstil og en evne til at skabe samarbejde og opbakning i teamet. Du arbejder struktureret, resultatorienteret og pragmatisk og har en høj grad af ansvarlighed og ordenssans.

Du er flydende i dansk og kan kommunikere på engelsk.

KOMPAN Danmark er beliggende på hovedkontoret i Odense, vi ser gerne, du bor i køreafstand hertil.

KOMPAN Danmark - hvem er vi? 

I KOMPAN Danmark vil du blive en del af en dynamisk salgsorganisation, hvor du indgår i et professionelt og resultatorienteret team på cirka 70 kolleger. Vi har en professionel men humoristisk omgangstone med et stort fokus på teamsamarbejde. 

Du vil i denne rolle referere til vores Installation Manager DK.

Let’s Play!

Hvis det er dig vi leder efter, så tøv ikke med at sende os dit CV, hvor du inkluderer et kort skriv omkring din motivation. 

Du vil få svar på din ansøgning, så snart vi ved, hvem der er videre i processen. 

Vi ser frem til at høre fra dig! 

 

Vores hjemmeside opdateres regelmæssigt med nye åbne muligheder. Hvis du vil lege med os på andre områder, vil vi opfordre dig til regelmæssigt at holde øje med vores åbne stillinger: https://www.kompan.com/da/dk/om-kompan/at-arbejde-hos-kompan 

Tip en venDetaljer

JobAgent

Tilmeld dig JobAgenten, og modtag stillingsopslag, som matcher dine præferencer, så snart de bliver slået op.

Er der ikke en ledig stilling som matcher dine kompetencer, er du velkommen til at oprette en JobAgent. Så vil du automatisk modtage en mail, hvis vi slår en stilling op, som kunne have interesse for dig.