HR-koordinator til TCM Operations A/S (barselsvikariat)

TCM Operations A/S, TCM Operations A/S

Vil du spille en central rolle i HR hos en af Danmarks førende producenter inden for køkken-, bad- og garderobeløsninger? Er du struktureret, detaljeorienteret og stærk i HR-administrative processer og systemunderstøttelse? Så kan du være vores nye HR‑koordinator i et barselsvikariat hos TCM Operations A/S.

Om stillingen
Som HR‑koordinator bliver du en nøgleperson i HR‑ og økonomiteamet med stor kontaktflade til både ledere og medarbejdere. Du får ansvar for drift og vedligeholdelse af HR-processer og -systemer og bidrager til en professionel og effektiv HR‑understøttelse i hele organisationen.

Dine primære opgaver

  • Drift og optimering af HR‑systemet - vedligeholdelse af medarbejderdata, oprettelser m.v.
  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af ansættelseskontrakter, tillæg og opsigelser m.v. 
  • Support og sparring vedrørende personalejuridiske spørgsmål
  • Ansvar for personalehåndbogen - sikring af løbende opdateringer
  • Udarbejdelse, opsætning og håndtering af stillingsannoncer på rekrutteringsplatforme og sociale medier
  • Administration af time- og lønregistreringssystemer
  • Kommunikation på intranet og intern informationsdeling
  • Koordinering af uddannelser - tilmelding, spørgsmål, ansøgning om tilskud via kompetencefonden
  • Diverse ad hoc HR‑administration og support til ledere og medarbejdere

Din profil
Vi forestiller os, at du har:

  • Erfaring med HR‑administration - herunder personalejura, kontrakter og kompetencefonde
  • Kendskab til HR‑ og tidsregistreringssystemer (gerne Sympa eller lignende)
  • Gode færdigheder i Word, Excel og PowerPoint
  • Stærke skriftlige og mundtlige kommunikationsevner
  • En selvstændig, ansvarlig og serviceminded arbejdsstil

Vi tilbyder
Du bliver en del af en dynamisk og velfungerende organisation, hvor stolthed, holdånd og ambition er i fokus. Du bliver en del af økonomiafdelingen, hvor du får 10 engagerede kollegaer der har fokus på samarbejde, udvikling og høj faglighed - og som sætter pris på godt humør i hverdagen. Hos os får du en alsidig hverdag med både ansvar og mulighed for udvikling.
Stillingen er et barselsvikariat med base på vores hovedkontor i Tvis ved Holstebro. Timetal kan aftales nærmere, da der er mulighed for deltid.

Tiltrædelse snarest muligt. Stillingen er tidsbegrænset og forventes at vare indtil cirka december 2026.

Interesseret?
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning og dit CV via vores jobsite: tcmgroup.dk/da/job.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte økonomichef Rikke Høidam på telefon 2090 4077 eller mail på rih@tcmgroup.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!

Tip en venAndre stillinger

Publiceret4. september 2025

AnsøgningsfristLøbende

KontaktRikke Høidamrih@tcmgroup.dk2090 4077

Arbejdsstedets adresseSkautrupvej 16, 7500 Tvis, DanmarkÅbn i Google Maps