Kundesupporter

Kundecenter, TCM Operations A/S

Vi søger en kundesupporter til vores bordplade-team i kundecenteret pr. 1. juni 2026

Brænder du for kundeservice og har du flair for tekniske tegninger og bordpladeløsninger? Trives du i en hverdag med mange kontaktpunkter og varierede opgaver? Så er du måske vores nye kollega!

Om stillingen
Som kundesupporter i vores bordplade-team bliver du en vigtig del af vores kundecenter, hvor du skal:

  • Tegne og tilpasse bordplader i dialog med vores butikker
  • Behandle reklamationer og sikre god kundetilfredshed
  • Yde support til vores butikker via telefon og mail
  • Samarbejde tæt med både interne og eksterne interessenter

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med eller interesse for teknisk tegning - kendskab til tegneprogrammer er en fordel
  • Har forståelse for bordpladekonstruktion og materialer
  • Er imødekommende, løsningsorienteret og god til at holde hovedet koldt i en travl hverdag
  • Er mødestabil og engageret i dit arbejde
  • Kommunikerer klart og professionelt både mundtligt og skriftligt

Vi tilbyder

  • En spændende og alsidig hverdag i et dedikeret team
  • Grundig oplæring og mulighed for faglig udvikling
  • Et godt arbejdsmiljø med fokus på samarbejde og kvalitet
  • Gode kollegaer, der brænder for god kundeservice

Lyder det som noget for dig?
Så glæder vi os til at høre fra dig! Send din ansøgning og CV senest d. 5. april 2026 via linket nedenfor.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Torben Bregendahl på tob@tcmgroup.dk eller tlf. 40 61 92 09.

Tip en venAndre stillinger

Publiceret18. marts 2026

Ansøgningsfrist5. april 2026

KontaktTorben Bregendahltob@tcmgroup.dk40619209

Arbejdsstedets adresseSkautrupvej 22, 7500 Tvis, DanmarkÅbn i Google Maps