Salgstalent

Slagelse, Vordingborg Køkkenet A/SPubliceret 11. april 2024
Ansøgningsfrist 12. maj 2024

Er du Vordingborg Køkkenets nye salgstalent? 

Vores spritnye butik i Slagelse er snart bygget færdig, og vores salgshold skal styrkes med endnu et salgstalent. Er du topmotiveret, har du JA-hatten godt placeret på hovedet, og går du gerne en ekstra mil for at hjælpe dine kunder? Så er det dig, vi søger! 

 

Vi sætter en ære i at give en "WOW-oplevelse"! 

Vores team i Slagelse består af to køkkensælgere og en butikschef. I vil sammen få ansvar for vores nybyggede og moderne butik, hvor du hver dag er med til at sikre en gennemarbejdet og kundeorienteret oplevelse for kunder i Slagelse og omegn.  

Vi VIL altid gøre os ekstra umage for at give den bedste service! Dette gør vi med et smil på læben og en oprigtig interesse i kunden og kundens behov. Som vores nye salgstalent skal du være indstillet på, at dine arbejdsdage ikke er ens - de byder på en masse spændende opgaver, og dagene flyver afsted. 

Du motiveres af glade kunder og omhyggeligt salgsarbejde. Din motivation er derudover at få succes, at opfylde drømme, at gøre en forskel samt at have frihed under ansvar. Derudover brænder du for at opnå positive resultater.   
Du deltager aktivt i at nå salgstallene og kender vigtigheden heraf.  

Den interne konkurrence iblandt os er meget stor, men vi hjælper hinanden med at opnå hinandens mål, da vi forstår, at det tjener den fælles vision.  
 

Om dig som person 

Du er drevet af positiv energi, og du er ikke bange for at tage initiativ. Du er en fantastisk sælger, som tør stille de rigtige spørgsmål og komme med nyt input. Du har tidligere arbejdet succesfuldt med større salgsforløb af langvarige forbrugsgoder og ved, hvad det kræver at lukke en handel - og du tør lukke den. Du skal altså kende salgets grundlæggende faser på rygraden.  

Du ser konkurrence som en positiv drivkraft, og det er vigtigt for dig at opnå dine egne mål, men især også virksomhedens. Du skal kunne være klar på at hjælpe dine kollegaer med at komme i mål med deres sager og træde til, hvis det kræves, samtidig med at du kan arbejde selvstændigt.  

Dine salgsteknikker er toptunet, og du kan sælge sand i Sahara. 

Du har teknisk forståelse, lytter til kunderne og er oprigtigt interesseret i at give det rigtige produkt til den rigtige kunde. 

Du har egen bil. Du er villig til at bruge denne mod kørepenge.  

Vi lægger vægt på, at du har taget JA-hatten på og medbringer det gode humør samtidig med, at du er tillidsvækkende.  

Du motiveres af glade kunder og det gode resultat.  
 

Kan du sige ja til dette? - Så glæder vi os til at byde dig velkommen på vinderholdet! 

  

Dine arbejdsdage er forskellige 

Kundekontakt, hvor smilet er det første, kunderne bliver mødt med.  

Møde og opmålingen hos kunden er dér, hvor magien bliver skabt.  Det er vigtigt, at du laver en grundig opmåling. Du skal derfor kunne håndtere en lasermåler og en tommestok, da du hver gang skal sørge for, at køkkenet passer ind hos kunden. 

Det er også her, at du har dialogen med kunden om, hvordan deres drømmekøkken ser ud. 

Præsentation af din kundes tilbud, hvor kunden kan se, du har arbejdet med deres behov til deres drømme køkken. Du fører dermed dette salg til døren.  

Opdatering af gamle sager, hvor du ser disse igennem og følger op - måske er der noget, som skal tages til action på? 

  

Hvad får du hos os?  

Et succesfuldt koncept bygget på mottoet - Luksus alle har råd til. Vores målgruppe er bred, og du vil derfor få med et bredt spektrum af kunder at gøre. 

Vi gør alt for, at kunderne får en gourmet-oplevelse, når de træder ind i en af vores landsdækkende butikker. Med stor respekt for vores kunders pengepung gør vi os umage for at tegne et smukt og funktionelt køkken, som ikke behøver koste mere end 50.000 kr. ALT inklusive. Vores samlede koncept giver dig derfor de bedste forudsætninger for at imponere kunden med en fremragende kvalitet og service, samt lukke en handel, uden at det for kunden koster en bondegård at investere i nyt Vordingborg-køkken. 

Gør karriere i Vordingborg Køkkenet, og du vil få muligheden for at arbejde med en gennemtestet produkt-linje, som giver dig masser af fordele i forhold til vores konkurrenter. 

Derudover tilbyder vi dig: 

En garanteret fast grundløn med en skarp provisionsordning. 

Alle nødvendige værktøjer, så du kommer godt fra start i form af kyndig og grundig oplæring. Du kommer på interne kurser, så du er godt klædt på til arbejdet. 

Dynamik på arbejdspladsen og tæt reference mellem din butik og ledelsen, så der er ikke langt fra tanke til handling. Vi er én stor familie, og vi værner om den! 

  

Vi indkalder løbende til samtale, og vi ser frem til at høre fra dig. 

Tip en venDetaljer

Administrationselever til Vordingborg Køkkenet

Hovedkontor i Vordingborg, Vordingborg Køkkenet A/SPubliceret 9. april 2024
Ansøgningsfrist 30. april 2024

Administrationselever til Vordingborg Køkkenet

Har du lyst til at blive oplært i et af Danmarks største køkkenfirmaer?
Vordingborg køkkenet søger elever til vores administration i Vordingborg til følgende afdelinger:

  • Bogholderi/HR
  • Servicecenter

 

Eleven til Økonomi og Løn/HR

Interesserer du dig for kreditor-, debitor- og løn-området? 

Trives du i et dynamisk miljø, hvor det kræver stor omhyggelighed - og drømmer du om en fremtid med tal? 

Så er du måske den nye elev, vi søger til Vordingborg Køkkenets Bogholderi og Lønningsbogholderi/HR.

Du vil få en grundig oplæring og vil få et godt indblik i de systemer, som vi arbejder i. 

De daglige opgaver kommer til at være alt lige fra bogføring til udarbejdelse af måneds- og årsregnskaber, udarbejdelse af løn, afstemning af skat, ferie m.m. 

Derudover vil der være diverse administrative ad hoc-opgaver, kontakt til eksterne leverandører mv. Du vil komme til at sidde på kontor med nogle skønne kolleger, som alle står klar til at hjælpe dig. 

 

Om dig.

Du har bestået enten HHX eller STX, HTX, HF, EUX med speciale inden for kontor med 5 ugers bestået grundforløb.

 

Vi forventer at du: 

 

  • Er struktureret og arbejder systematisk. 
  • Har gode engelskkundskaber i både skrift og tale.
  • Har et grundlæggende kendskab til Microsoft Office-pakken.
  • Har lyst til at arbejde med tal.
  • Kan arbejde selvstændigt efter den nødvendige oplæring.
  • Har en positiv indstilling, og du formår at skabe gode relationer blandt dine kollegaer og vores samarbejdspartnere.
  • Har en høj arbejdsmoral.
  • Er mødestabil.

 

Ansættelsesforhold

Stillingen er en 2-årig uddannelsesaftale, hvor du bliver uddannet til kontorassistent. 
Ansættelsen starter 01.09.24. 
Den ugentlige arbejdstid er på 37 timer ekskl. pauser 

 


 

 

Eleven til Servicecenter 

Du vil få en grundig oplæring i vores Servicecenter. Du kommer til at få indsigt i forskellige opgaver i vores systemer. 

Du vil for eksempel komme til at kvalitetssikre, bestille samt tjekke de mange tilbud, som vi modtager fra vores salgskonsulenter

Du kommer også til at beskæftige dig med diverse administrative ad hoc-opgaver samt skriftlig og mundtlig kontakt med vores salgskonsulenter og eksterne leverandører mv.

Du vil komme til at sidde på kontor med en masse skønne kollegaer, som alle står klar til at hjælpe dig.

 

Om dig 

Det er et krav, at du har bestået STX, HF eller HTX med 5 ugers bestået grundforløb til kontor, eller har en HHX eller EUX-kontoruddannelsen. Er man 25 år eller derover, når studiet påbegyndtes, så skal man også fremsende en RKV.

Ligeledes forventer vi, at du:

  • Har en struktureret og systematisk måde at arbejde på.
  • Har gode engelskkundskaber i både skrift og tale.  
  • Har et grundlæggende kendskab til Microsoft Office-pakken.
  • Har lyst til at lære en masse nyt.
  • Har lyst til at arbejde selvstændigt efter den nødvendige oplæring.
  • Har en høj arbejdsmoral.
  • Er mødestabil. 

 

Ansættelsesforhold

Stillingen er en 2-årig uddannelsesaftale, hvor du bliver uddannet til kontorassistent. 
Ansættelsen starter 01.09.24. 
Den ugentlige arbejdstid er på 37 timer ekskl. pauser 

 

Hvem er vi?

 

Vordingborg Køkkenet er et af Danmarks største køkkenfirmaer. Vi har et solidt brand, da vi har været i branchen i over 50 år. Kommunikationsvejen er kort og referencen mellem dig og ledelsen er tæt, så der er ikke langt fra tanke til handling. I administrationen er vi 50 medarbejdere, hvor vi har et godt arbejdsmiljø med gode relationer. 

 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning. 

Tip en venDetaljer

Erhvervskonsulent, Esbjerg

Erhverv Esbjerg, Vordingborg Køkkenet A/SPubliceret 9. april 2024
Ansøgningsfrist 7. maj 2024

Vi styrker vores succeshold - vil du være med?

Der er godt gang i erhvervssalget, og vi søger derfor en ny dygtig kollega til vores erhvervsafdeling i Esbjerg.

Vordingborg Køkkenets erhvervsafdeling i Esbjerg er ansvarlig for en succesfuld levering og montering af køkkener fra A-Z til boligforeninger i Region Sydjylland samt dele af Region Midtjylland. Vi søger DIG som vores nye proces- og resultatorienterede erhvervskonsulent.

 

Dit nye team

Arbejdspladsen er beliggende i vores butik i Esbjerg, hvor vi deler lokaler med privatsalget. Du får en central rolle og bliver tilknyttet et landsdækkende netværk af dygtige erhvervskonsulenter, som hjælper boligforeningerne med at få en masse flotte køkkener leveret og monteret hver eneste dag. Vi sætter en meget stor ære i at opfylde kundernes køkkendrømme og yde den bedste service - selvfølgelig altid med et smil på læben. 

 

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå af:

Små som store forløb inden for salg, levering og montering af køkkener til hele den almene boligsektor. Dvs. du vil komme i daglig berøring med:

  • Opmåling af køkkener.
  • Tegning af køkkener i vores tegneprogram.
  • Præsentation af køkkenerne over for beboerne.
  • Bestillinger og rekvireringer af forskellige håndværkere til det enkelte køkken.
  • Sagsstyring under hele montageforløbet.
  • Aflevering og eventuel reklamationsbehandling.

Fælles for alle dine salgsforløb er, at du selv står for hele processen fra start til slut. Du har derfor smøget ærmerne op og er klar til at give dine kunder en fantastisk service hver gang og du får dit "brændstof" og din energi til den travle hverdag ved oplevelsen af den glade kunde.

 

Hvem er du?

  • Som person er du ærekær og vægter en struktureret tilgang til dine ting, da du har en klar holdning til ordentlighed over for kunder og kollegaer.
  • Du mestrer at have mange bolde i luften og alt uforudset, der dukker op hver eneste dag, får du lynhurtigt fixet og bragt i orden med stort overskud.
  • For at lykkedes med egne ambitioner om succes har du forstået den svære balance imellem forventninger fra kunden, jobbet og ikke mindst familien. Du har fået det til at gå op i en højere enhed via den nødvendige fleksibilitet og vilje.
  • Du er empatisk og forstår at møde alle kunder i øjenhøjde uden at være forudindtaget - man kan som kunde virkelig mærke dine menneskelige styrker.
  • Du elsker at arbejde selvstændigt og værdsætter derfor et job med frihed under ansvar.

Det er klart en fordel, hvis du tidligere har arbejdet succesfuldt med jobs der i høj grad fordrer overblik, struktur og overskud - selv i en presset hverdag. Du er ligeledes villig til at bruge egen bil i jobbet mod kørepenge.

 

Hvad får du hos os?

Et succesfuldt koncept bygget på mottoet - Luksus alle har råd til. Vores målgruppe er bred, og du vil derfor få med et bredt spektrum af kunder at gøre.

Vi gør alt for, at kunderne får en gourmet-oplevelse, når de træder ind i en af vores landsdækkende butikker. Med stor respekt for vores kunders pengepung, gør vi os umage for at tegne et smukt og funktionelt køkken, som ikke behøver koste mere end 50.000 kr. ALT inklusive. Vores samlede koncept giver dig derfor de bedste forudsætninger for at imponere kunden med en fremragende kvalitet og service samt lukke en handel, uden at det for kunden koster en bondegård at investere i nyt Vordingborg køkken.

Gør karriere i Vordingborg Køkkenet, og du vil få muligheden for at arbejde med en gennemtestet produkt-linje, som giver dig masser af fordele i forhold til vores konkurrenter.

Derudover tilbyder vi dig:

  • En stabil arbejdsplads, der har været i køkkenbranchen siden 1963.
  • En afdeling der er absolut markedsledende inden for sit felt.
  • En garanteret fast grundløn, med en skarp provisionsordning.
  • Alle nødvendige værktøjer, så du kommer godt fra start i form af kyndig og grundig oplæring. Du kommer på interne kurser, så du er godt klædt på til arbejdet.
  • Dynamik på arbejdspladsen og tæt reference mellem din butik og ledelsen, så der er ikke langt fra tanke til handling. Vi er én stor familie og vi værner om den!

 

Vi indkalder løbende til samtale, og vi ser frem til at høre fra dig.

Tip en venDetaljer

JobAgent

Tilmeld dig JobAgenten, og modtag stillingsopslag, som matcher dine præferencer, så snart de bliver slået op.

Er der ikke en ledig stilling som matcher dine kompetencer, er du velkommen til at oprette en JobAgent. Så vil du automatisk modtage en mail, hvis vi slår en stilling op, som kunne have interesse for dig.