Pladeværkfører

Terminalen A/S Amager, Terminalen A/S

Brænder du for god kundeservice og for at skabe en velstruktureret drift på vores skadecenter?  Så er her en spændende mulighed for dig… 

  

VÆR MED PÅ ET STÆRKT HOLD  

Som pladeværkfører bliver dine opgaver bl.a. at foretage besigtigelser, forberedelse af sager, samt deltage i vores henvisningssystemer. Du vil få ansvaret for styringen af den daglige drift i skadecenteret, hvor du skal være med til at sikre struktur og effektivitet. Du skal være med til at sikre et positivt samarbejde i afdelingen. Du bliver en del af vores skadecenter som består af vores 3 smede/karosseri teknikere og 2 lærlinge. 

Du får mulighed for at udvikle dig, samt være en del af et stærkt team med mange energiske, dygtige og trofaste kollegaer, som har et stærkt sammenhold. 

  

SERVICEMINDED HOLDSPILLER 

Du har erfaring fra autobranchen, og vi ser gerne, at du har erfaring fra en lignende stilling eller en baggrund som pladesmed, måske ønsker du nye udfordringer. Det er en fordel hvis du har kendskab til taksering (Forsi) og fakturering, men ikke et krav. Du er vant til god kunderådgivning, og ved, hvor stor betydning det har for kundetilfredsheden. Du er opsøgende og samarbejdsvillig i din tilgang til arbejdet, med fokus på det gode samarbejde i afdelingen. Du befinder dig godt i et arbejdsmiljø, hvor der er fart over feltet og yder den ekstra indsats, det kræver, for at opnå høj kundetilfredshed.  

  

ER DU INTERESSERET? 

Finder du jobbet interessant, ser vi frem til at modtage din ansøgning. Vi vurderer og behandler indkomne ansøgninger løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Samtaler forventes gennemført løbende og tiltrædelse efter nærmere aftale. 

Har du spørgsmål til ovenstående, er du altid velkommen til at kontakte Eftermarkedschef, Henrik Willman, på tlf. 2646 6858. Vi glæder os til at høre fra dig! 

  

TERMINALEN 

Vores forhandlerkæde Terminalen A/S er en multibrand kæde med 6 forretninger i Danmark, hvor målsætningen er, at give vores kunder den bedste service til den rigtige pris. Hos Terminalen Amager er vi autoriseret forhandler af Hyundai, BYD samt autoriseret Nissan servicepartner. Vi går meget op i, at vores medarbejdere altid bliver opdateret og uddannet, så de besidder den korrekte viden inden for vores bilmærker.   

Du vil desuden blive en del af Nic. Christiansen Gruppen, som er en ledende figur i den nordiske autobranche med mere end 1200 medarbejdere i norden, Tyskland og Baltikum.    

Vores værdier ordentlighed, ambition, sammenhold og passion er i live lokalt og udleves hver dag. Dette kommer blandt andet til udtryk i vores nærvær med kunder, kolleger og samarbejdspartnere, og vores medarbejdere er drivkraften for vores succes.   

Vil du lære endnu mere om vores kollegaer og hvad du kan blive en del af? Følg os på Instagram - NCG People og LinkedIn   

 

 

 

Tip en ven

Publiceret27. august 2025

AnsøgningsfristHurtigst muligt

KontaktHenrik Willman26466858

Arbejdsstedets adresseTerminalen Amager, Englandsvej 391, 2770 Kastrup, DanmarkÅbn i Google Maps