Engageret graver søges til Ejstrup og Gludsted kirker pr. 1/10 2026.
Er du vores nye graver?
Ved Ejstrup og Gludsted kirker søger vi en fagligt stærk, ansvarsbevidst og struktureret graver til en fast stilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. oktober 2026. Der er mulighed for en mindre reducering i timetallet, hvis det ønskes.
Du får en central rolle i at sikre smukke og velholdte kirkegårde sammen med 4 gravermedhjælpere, hvor du har ansvar for koordineringen af dagligdagens opgaver og teamets samarbejde.
Dine primære ansvarsområder
• Koordinering: Planlægning af arbejdsopgaver (begravelser, vedligeholdelse, sæsonarbejde) i samarbejde med graverteamet og menighedsrådet ved personalelederen.
• Kirkegårdspasning: Traditionelt graverarbejde, herunder plantning, græsslåning, hækklipning og ukrudtsbekæmpelse.
• Rengøring: Rengøring af kirker, konfirmandstue, offentligt toilet, kapel, præstekontor, graverhus.
• Borgerkontakt: Rådgivning af pårørende vedrørende gravsteder og plejeaftaler.
• Maskinpark: Overordnet ansvar for den samlede maskinpark og anvendelse heraf
• Kirketjeneste: Medvirken ved kirkelige handlinger som gudstjenester, dåb, bryllupper, begravelser og bisættelser.
• Koordinering og indhentning af tilbud
Vi forventer, at du:
• Har indsigt i og erfaring med relevant IT.
• Har en relevant faglig uddannelse, gerne som f.eks. anlægsgartner eller kirkegårdsgartner og gerne med erfaring fra arbejde på en kirkegård.
• Er ansvarsbevidst, imødekommende og samarbejdsvillig. Udviser handlekraft, er fleksibel og evner at uddelegere opgaverne.
• Har en respektfuld omgang med de mennesker, der af forskellige grunde opsøger kirken og kirkegården og er lydhør over for deres ønsker og behov
• Er en god kollega, der bidrager til et godt arbejdsmiljø.
• Har kørekort, kan køre eller vil lære at køre minilæsser.
• Er fleksibel i forhold til arbejdstider ved kirkelige handlinger i forbindelse med dåb, konfirmationer, bryllupper, begravelser og flagning.
Vi tilbyder
• En arbejdsplads med høj faglighed og fokus på kvalitet.
• En alsidig og ansvarsfuld stilling med mulighed for at præge kirkegårdens udtryk og fremtidige udvikling
• Et menighedsråd og et team, der værdsætter samarbejde og godt arbejdsmiljø.
• Et selvstændigt job med høj grad af frihed under ansvar.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Finansministeriet og Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte med tilhørende protokollat for gravere.
Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for gravere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.
Stillingen indplaceres i løngruppe 1, hvis der ikke er gartnerisk uddannelse.
Årslønnen aftales indenfor intervallet 342.523 kr. - 421.573 kr. (nutidskroner pr. 1. august 2026 for 37 timer ugentlig).
Stillingen indplaceres i løngruppe 2, ved gartnerisk uddannelse. Årslønnen aftales indenfor intervallet 350.435 kr. - 438.259 kr. (nutidskroner pr. 1. august 2026 for 37 timer ugentlig).
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 27.246,56 kr. (nutidskroner pr. 1. august 2026)
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og FAKK
Sådan ansøger du stillingen.
Ansøgninger behandles løbende, men skal være menighedsrådet i hænde senest den 20. august 2026.
Samtaler forventes afholdt i uge 35
Du er velkommen til at rette henvendelse til personaleansvarlig Helene Sig Hansen tlf. 22 88 35 30 eller formand Annette Magnussen 23 96 60 41 for nærmere oplysninger om stillingen.
Menighedsrådet kan oplyse, at der er 3 måneders prøvetid og pligt til at indhente børneattest.
Vi glæder os til at høre fra dig
Tip en ven