Bygningskonstruktør

Søborg publiceret for 21 timer siden

TJEK Ejendomsservice udvider sit forretningsområde til udover arealpleje, bygningsservice og vinduespolering også at omfatte ejendomsdrift. Derfor søger vi nu en bygningskonstruktør eller lignende til at indgå i vores team af dygtige medarbejdere. Du kommer til at sidde på vores hovedkontor i Søborg men vil også jævnligt være på farten for at besigtige vores kunders ejendomme rundt omkring i landet.

Vores nye kollega vil få ansvaret for:

  • Bygningsgennemgang: Assistere med at gennemgå udvalgte af vores kunders ejendomme og levere vedligeholdelsesplaner
  • Budgethåndtering: Udarbejde udvalgte ejendommes vedligeholdelsesbudget og håndtere opgaverne i overensstemmelse med dette budget og aftaler med kunden
  • Skadeshåndtering: Medvirke til håndtering af skader på ejendommene og kontakt og anmeldelse til forsikringsselskaber/mæglere, herunder tilbudsindhentning samt kontrol og godkendelse af udførte arbejder
  • Priskontroller: Medvirke til løbende priskontroller af priser fra leverandører, således at konkurrencedygtige priser opnås
  • Styring af håndværkere og leverandører: Ansvar for bestilling, løbende tilsyn og godkendelse af arbejder udført af ejendommens håndværkere og leverandører
  • Fakturahåndtering i forbindelse med vedligeholdelsesarbejder m.m.
  • Medvirke til prisberegninger og opstilling af nøgletal
  • Øvrigt forefaldende arbejde

Vi forventer du:

  • Er uddannet Bygningskonstruktør eller lignende, gerne med håndværksmæssig baggrund. Du må gerne have nogle års erfaring i lignende job, men vigtigere er, at du er fuld af gå-på-mod og ikke er bange for at tage fat på opgaverne
  • Er tillidsvækkende og har nemt ved at tale med folk
  • Arbejder struktureret og er god til at få opgaverne udført til aftalt tid
  • Kan tage styringen, når det kræves, men samtidig er en teamplayer
  • Har godt kendskab til, og kan arbejde med, nødvendige IT løsninger, herunder Wireless Pocket Applications
  • Har mod på at arbejde i et team af engagerede medarbejdere, hvis primære formål er at levere en kvalitetsmæssig høj service til vore mange kunder.
  • Har kørekort B

Vi tilbyder:

  • God løn med pension samt firmabil eller bilordning
  • Ordnede forhold med gode kollegaer
  • Uformel omgangstone
  • Mulighed for selv at kunne præge og medvirke til udvikling af jobbet
  • Mulighed for at leje billige ferieboliger i Danmark og udlandet

Vil du høre nærmere, eller har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Driftsdirektør Jan Jeppesen på tlf. 4076 1260.

Stillingen er til besættelse pr. 1. februar 2019. Vi holder samtaler løbende, så tøv ikke med at uploade din motiverede ansøgning, CV og uddannelsespapirer via knappen herunder.

 

TJEK Ejendomsservice er en af Danmarks største udbydere af facility services. I tidens løb har vi løst utallige typer af opgaver, og vores erfarne fagfolk sætter en ære i at gøre arbejdet ordentligt - hver gang. Grønne arealer skal stå snorlige. Vinduespartier og facader skal funkle. Sne skal være ryddet, inden første mand møder. Vi er klar til at give en hånd eller 10 eller så mange, der nu er behov for, fra et par timer om ugen til fuld tid.

TJEK Ejendomsservice er en del af Forenede Service A/S, som hører under den dansk- og familieejede Forenede Koncernen. Selskabet blev grundlagt i 1959 og er i dag blandt Nordens største udbydere af facility management, kantinedrift, rengøring, ældrepleje, vikarservice m.m. Koncernen har 8.000 medarbejdere og en årlig omsætning på DKK 2,4 mia.

Tip en venDetaljer

Servicemedarbejder, afløser

København publiceret 17. august 2018 14:46:32

Kan du svinge en kost og vaske en trappe har vi måske jobbet til dig

Du må gerne være en af de morgenfriske, for nogle gange starter vi kl. 05.00. Arbejdet foregår i Københavnsområdet. Du skal kunne håndtere flere forskellige opgaver indenfor ejendomsservice og stillingen byder på afvekslende arbejde i form af trappevask og renholdelse af arealer.

Vi søger flere medarbejdere og kan tilbyde afløserstillinger på mellem 15 og 30 timer pr. uge. Vi har brug for, at du kan starte hurtigst muligt.

 

Da det er afløserstillinger der søges vil kandidater løbende blive kaldt til samtaler i takt med at behovet opstår.

 

TJEK Ejendomsservice står for kvalitet og vi søger dig som gerne vil give et smil med på vejen, har en god ordenssans samt er både pligtopfyldende og selvkørende. Passer du godt ind i stillingen er der mulighed for fastansættelse i TJEK Ejendomsservice.

Tip en venDetaljer

JobAgent

Tilmeld dig JobAgenten og modtag stillingsopslag, som matcher dine præferencer, så snart de bliver slået op. 

Hvis du ikke finder en ledig stilling, som matcher dine interesser, kan du tilmelde dig en af vores JobAgenter. Herved vil du automatisk modtage en mail hver gang vi slår en stilling op, som matcher dine præferencer.