Driftssupporter til Forenede Service Ejendomsdrift

Ballerup, Forenede Service EjendomsdriftPubliceret 9. april 2024
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

Er du god til at skabe overblik, kan du holde hovedet koldt og få sendt opgaver videre, når mailboksen er fyldt og telefonen ringer? Og trives du i et arbejdsmiljø, hvor der er plads til sjov og højt til loftet? Så har vi stillingen til dig!

Som driftssupporter i Ejendomsdrift spiller du en central rolle, hvor du vil være med til at levere god service til vores kollegaer og kunder samt sikre, at vores ejendomme fungerer optimalt. Du kommer til at samarbejde med mange funktioner i afdelingen og få opgaver, som vil give dig en alsidig og spændende arbejdsdag. 

Du bliver en del af et faglig stærkt og dedikeret team bestående af projektledere, tilbudsberegnere, forsikringshåndteringsmedarbejdere, digitaliseringsspecialister, ledere og mange flere, som vil støtte dig i driftssupport-funktionen. 

Hvad er dine opgaver?

  • Opdatere og vedligeholde vores digitale driftsstyringssystem for at sikre nøjagtighed, og at alle ejendomsoplysninger er korrekte og ajourførte.       
  • Assistere hele driften med hensyn til spørgsmål, afklaring og behov for at sikre en problemfri drift af alle vores ejendomme.
  • Bistå med udvikling af vores digitale driftssystem for at sikre, at vores system lever op til de behov og krav, vi har.
  • Håndtere kunde- og lejerhenvendelser ved personlig kontakt, e-mail og telefon for at sikre enestående kundeservice og tilfredshed.
  • Printe og administrere adgangskort til ejendomme for at sikre, at kun autoriserede personer har adgang.
  • Bistå som driftssupport ved forskellige projekter, hvor din ekspertise og støtte vil være værdifuld for projektets succes.

Hvad kan du bidrage med? 

  • Erfaring med kunde- eller lejerservice, herunder håndtering af henvendelser via forskellige kanaler som e-mail og telefon.
  • Teknisk kompetence til at arbejde med digitale systemer, herunder gerne drifts- eller opgavestyringssystemer i forbindelse med ejendomsdrift.
  • Evne til at arbejde selvstændigt og effektivt i et teammiljø og kommunikere klart og præcist med kolleger og kunder.
  • Erfaring med at planlægge og strukturere samt evne til at prioritere opgaver i en travl arbejdsdag.
  • Fleksibilitet og villighed til at bistå ved forskellige opgaver og projekter efter behov.
  • Mødestabil og indstillet på en fuldtidsstilling med fast arbejdstid på vores kontor i Ballerup.  

Hvad får du?

Forenede Service er en virksomhed i kulturel udvikling, hvor arbejdet tager udgangspunkt i "at det hele starter med tilfredse medarbejdere". Vi har fokus på nærværende og synlig ledelse, og vi tilbyder et arbejdsklima med indflydelse og råderum samt fokus på udvikling af dig. Ledelsesstilen er uformel, tryg og med fokus på, at hverdagen skal være sjov og givende. Derudover tilbyder vi:

  • løn efter faglige og uddannelsesmæssige kvalifikationer plus pensionsordning og sundhedsforsikring.
  • forskelsdage - når en rullende helligdag/lukkedag falder i en weekend, kompenserer Forenede Service med en fridag en anden dag.
  • massageordning og leje af attraktive feriehuse i Danmark og udlandet
  • lækker kantine efter SANS-konceptet og take-away

 

Vores værdier er Ansvar, Engagement og Omtanke, som udgør fundamentet for vores kultur. Vi gør det vi lover, vi ser muligheder, og vores handlinger skaber tryghed.

 

Vil du med på holdet?

Så send din ansøgning til os hurtigst muligt via nedenstående link. Da vi ønsker opstart hurtigst muligt, holder vi samtaler løbende og afslutter processen, så snart vi har fundet den rigtige kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef, Martin Chabior på tlf. 23432649.

Vi ser frem til at høre fra dig.

 

Hos Forenede Service Ejendomsdrift tilbyder vi følgende Facility Service-løsninger til vores kunder i Danmark med udgangspunkt i solidt servicehåndværk, digital driftsstyring og personlig kontakt med vores kunder: 

Arealpleje, udvendigt renhold, sæsonpleje, vinterberedskab, ejendomsdrift (Teknisk drift), BR-18 & DKV-styring (lovpligtig brandgennemgang), byggestyring & projektering, drifts- & vedligeholdelses budget udarbejdelse, håndværksservice, kvalitetssikring jf. kontraktuelle forhold og skades- & forsikringshåndtering.

Du kan læse mere om Forenede Service her: www.forenedeservice.dk

Tip en venDetaljer

Inspektører indenfor Brandsikring til ejendomme i Københavnsområdet

Københavnsområdet, Forenede Service EjendomsdriftPubliceret 26. marts 2024
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

 

Er du tidligere brandmand eller er brandteknisk stærk og har teknisk flair og forståelse for BR18 samt let til at lære andre brandtekniske elementer at kende, såsom ABA, ABDL, ABV, Håndslukkere mm. - Så er det måske dig vi leder efter til spændende opgaver i og omkring Københavnsområdet!
 

Forenede Service Ejendomsdrift tilbyder lige nu to stillinger som Brandsikringsinspektør.
Der er opstart hurtigst muligt 
 

Er du vores nye kollega?

Som brandsikringsinspektør får du ansvaret for at lave kontroller af flere forskellige brandtekniske installationer på ejendomme i København og omegn, og du bliver "kundens øjne" ude på de ejendomme, som derved sørger for at de ejendomme vi laver kontroller af, overholder lovgivningen Jf. BR18

Du bliver en del af en faglig stærk afdeling bestående af 20 ejendomsinspektører, som holder til på vores hovedkontor i Ballerup. Her får du 30 dygtige kolleger og en afdelingschef, som sparrer med hinanden og understøtter hinanden i et arbejdsmiljø, som er præget af sammenhold, udvikling og høj dynamik.
 

Dine arbejdsopgaver bliver

  • Månedlig gennemgang og kontrol af alle typer af brandtekniske installationer som ligger i vores ejendomsportefølje 
  • Håndtering af månedsopgaver, jf. anlæggenes beskaffenhed.
  • Besigtigelse af ejendomme jf. BR-18
  • Løbende kontakt med samarbejdspartnere
  • Koordinering, rekvirering og fakturering af håndværkere og egne opgaver via Internt styringssystem
  • Sikring af samt tilsyn og overvågning med driftsanlæg
     

Lyder det som dig?

Så har vi stillingen, hvor hver eneste dag er en mulighed for at gøre en forskel, og hvor du med frihed under ansvar planlægger egen arbejdsdag og får arbejdsopgaverne løst.
 

Vi søger specifikt dig, som

  • Har stærke kommunikative evner i skrift og tale
  • Solid forståelse for BR18 
  • Er kvalitetsbevidst og selvstændigt tænkende
  • Har en solid brandteknisk forståelse, evt. med baggrund som brandmand 
  • Er hjemmevant med smartphone, e-mail og gængse IT-programmer
  • Formår at arbejde tæt sammen med både kunder og kolleger
     

Vi tilbyder dig
 

  • En vigtig tværfaglig rolle i vores organisation som bindeled mellem kolleger og kunder
  • Et konstruktivt arbejdsmiljø, hvor vi ser folk i øjnene, altid hilser på hinanden og arbejder sammen for at nå vores målsætninger
  • Mulighed for leje af attraktive feriehuse i ind- og udland
  • Firmabil
  • Løn efter kvalifikationer plus pensionsordning og sundhedsforsikring 
  • En ugentlig arbejdstid på 37 timer, mandag til fredag fra kl. 8-16

 

Vil du med på holdet?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Marc Jacobsen der er ansvarlig for brand og sikringsafdelingen på Maja@forenede.dk eller på tlf. 20 21 91 06

Send din ansøgning til os hurtigst muligt via nedenstående link. Vi holder samtaler løbende og afslutter processen, så snart vi har fundet den rigtige kandidat. 

I Forenede Ejendomsdrift går vi ind for ligeværd og grundlæggende ligestilling - særligt på tværs af køn, etnicitet, alder, førlighed, religion, seksualitet og nationalitet. Vi opfordrer derfor altid alle interesserede, uanset baggrund, om at søge ledige stillinger, der hos os konsekvent besættes med den bedst kvalificerede.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

Tip en venDetaljer

JobAgent

Tilmeld dig JobAgenten, og modtag stillingsopslag, som matcher dine præferencer, så snart de bliver slået op.

Er der ikke en ledig stilling som matcher dine kompetencer, er du velkommen til at oprette dig i en af vores JobAgenter. Så vil du automatisk modtage en mail, hvis vi slår en stilling op, som kunne have interesse for dig.