Eksterne Serviceteknikere til Nordjylland og Midtjylland - Migatronic A/S

Service, Migatronic A/SPublicerad 25. september 2026
Sista ansökningsdag : Löpande

Kvalitetsbevidst servicetekniker til Migatronic

Da 2 af vores teknikere igennem mange år har valgt at gå på pension søger vi deres afløsere.

Nu har du mulighed for at blive en del af den danske svejsebranches bedste serviceorganisation. Du driver dit eget distrikt i samarbejde med vores service Manager, hvor du levere best- in-class service oplevelser for vores kunder. Lyder det som noget for dig, så er det netop dig vi venter på.

Du bliver en del af en serviceorganisation med meget erfarne kolleger. Sparring med kollegaer er en naturlig del af din arbejdsdag og hos os har du rig mulighed for at udfolde din faglighed både teknisk og med den daglige kontakt med dine kunder. 

Du leverer on-site service hos vores kunder og din bopæl vil være dit udgangspunkt.

Servicetekniker til Nordjylland forestiller vi os at udgangspunktet er i en radius på ca. 25 kilometer fra Aalborg

Servicetekniker til Midtjylland forestiller vi os at udgangspunktet er i området Bjerringbro, Århus, Skanderborg og Silkeborg.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Ad-hoc serviceopgaver i form af fejlfinding og reparation
  • Service/forebyggende vedligehold
  • Igangsætning og demonstration af svejsemaskiner
  • Salg af reservedele, tilbehør og serviceaftaler

Din profil

  • Du har gerne en relevant El-teknisk baggrund eller har en god mekanisk og El-teknisk forståelse, med kendskab til servicering af tekniske produkter og er vant til elektronisk rapportering. (Erfaring fra et tilsvarende job er en fordel men ikke et krav.)
  • Du har et naturligt kundefokus og arbejder serviceminded for at give vores kunder den bedst mulige oplevelse
  • Du motiveres af at løse de udfordringer og problemer du støder på hos vores kunder, på højteknologisk udstyr der kombinerer mekanik og elektronik.

Hvad tilbyder vi

  • Et afvekslende job med en stor berøringsflade med vores kunder og partnere
  • Frihed under ansvar med fleksible arbejdsforhold
  • Egen servicebil
  • Grundig introduktion til vores produkter
  • Mulighed for både personlig og faglig udvikling
  • En åben og flad virksomhedsstruktur hvor du arbejder tæt sammen med dine kollegaer i serviceteamet og hele salgsorganisationen

 

 

Hvem er vi

 Migatronic er den eneste danske producent af svejsemaskiner og svejseløsninger og en af Europas førende leverandører inden for manuel og automatiseret svejsning til den professionelle industri. Siden 1970 har vi udviklet kvalitetsløsninger med fokus på innovation, faglighed og tæt kundesamarbejde. Med hovedkontor i Fjerritslev og datterselskaber i syv europæiske lande kombinerer vi stærk faglighed med tæt samarbejde og fokus på effektive, driftssikre løsninger.  

Sådan ansøger du

Er du vores nye Servicetekniker? så send os din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi modtager kun ansøgninger online og via vores jobsøgningsportal.
Venligst angiv i din ansøgning om du søger stillingen i Nordjylland eller Midtjylland.

Ansøgningerne behandles løbende

Har du spørgsmål til stillingen, er du naturligvis velkommen til at kontakte Service Manager, Niels Pedersen på 2019 5361 eller via mail nkp@migatronic.dk.

 

Tipsa en vänMer om tjänsten

Salgsassistent med fokus på kundesupport og stærke kunderelationer

Kundecenter, Migatronic A/SPublicerad 21. september 2026
Sista ansökningsdag : Löpande

Bliv en del af et team, hvor professionel service og gode kundeoplevelser går hånd i hånd.

Vil du udvikle din karriere inden for salg og kundesupport i en international virksomhed? Trives du med kundedialog, struktur og samarbejde, motiveres du af at hjælpe kunder godt videre, og har du lyst til at arbejde med tekniske produkter? Så er du måske vores nye kollega.

I Migatronics kundesupport bliver du en del af et engageret team, der hver dag arbejder for at give kunder, forhandlere, datterselskaber og sælgere professionel support og god service. Du får en central rolle med fokus på det danske marked, hvor du understøtter salgsteamet og bidrager til en effektiv salgsordreproces, der styrker relationen til vores kunder og forhandlere.

Dine opgaver
Du bliver et vigtigt bindeled mellem markedet og den øvrige organisation. Opgaverne spænder fra daglig kundesupport og ordrebehandling til opfølgning på tilbud og koordinering af salgsprocessen. Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Behandling af ordrer og udarbejdelse af tilbud
  • Koordinering og opfølgning på salgsordreprocessen
  • Daglig kontakt med danske kunder, forhandlere og salgsteam med fokus på god service, klare svar og proaktiv opfølgning
  • Sparring med kunder og kolleger om behov, produkter og løsninger
  • Optimering og digitalisering af arbejdsgange

Din profil
Du trives i en rolle, hvor god kundeservice og samarbejde på tværs af funktioner er en naturlig del af hverdagen. Du behøver ikke kende vores produkter på forhånd - det vigtigste er, at du har lyst til at lære, tager ansvar for dine opgaver og motiveres af at skabe gode kundeoplevelser. Vi sørger naturligvis for en grundig introduktion, så du får de bedste forudsætninger for at lykkes i rollen.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er serviceminded, udadvendt og tager initiativ
  • Arbejder struktureret og følger op på dine opgaver
  • Trives med dialog og samarbejde på tværs af organisationen
  • Har interesse og flair for teknik og har lyst til at lære vores produkter og løsninger at kende
  • Er en teamplayer og bidrager positivt til fællesskabet
  • Kommunikerer på dansk og engelsk - både mundtligt og skriftligt
  • Er fortrolig med Microsoft Office
  • Gerne har en handelsmæssig uddannelse eller erfaring fra salgssupport/kundeservice - men det er ikke et krav

Vi tilbyder
Hos Migatronic får du en afvekslende hverdag med tæt kundekontakt, samarbejde på tværs af organisationen og gode muligheder for at udvikle dig både personligt og fagligt. Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og har fokus på at skabe værdi for kunderne.

  • En spændende stilling i en international virksomhed
  • En afvekslende hverdag med stor berøringsflade og tæt kundekontakt
  • Grundig introduktion, oplæring og en fast buddy
  • Viden om vores produkter, løsninger og kundernes behov
  • En uformel arbejdsplads med fokus på trivsel, samarbejde og humor
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling

Hvem er vi?
Migatronic er den eneste danske producent af svejsemaskiner og svejseløsninger og en af Europas førende leverandører inden for manuel og automatiseret svejsning til den professionelle industri. Siden 1970 har vi udviklet kvalitetsløsninger med fokus på innovation, faglighed og tæt kundesamarbejde. Med hovedkontor i Fjerritslev og datterselskaber i syv europæiske lande kombinerer vi stærk faglighed med tæt samarbejde og fokus på effektive, driftssikre løsninger.

Ansøgning og tiltrædelse
Vi behandler ansøgninger løbende, så send gerne din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Tiltrædelse vil være snarest muligt. Du søger stillingen via vores online jobportal ved at trykke "Ansøg" nedenfor. Af hensyn til en effektiv og sikker proces modtager vi kun ansøgninger via jobportalen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Customer Service Manager Kari Thomsen på tlf. 96 500 718 eller kta@migatronic.dk. Du kan også kontakte salgsassistent Vibeke K. Andersen på tlf. 96 500 713 eller vka@migatronic.dk.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og høre mere om, hvordan du kan blive en del af vores team.

Tipsa en vänMer om tjänsten

Projekt og Speciale samarbejde

Migatronic og Migatronic Automation, Migatronic A/SPublicerad 31. maj 2023
Sista ansökningsdag : Löpande

Projekt og Speciale samarbejde

Står du og skal skrive semester- eller bachelorprojekt? Er det blevet tid til at skrive speciale? Kunne du tænke dig at samarbejde med en virksomhed med fokus på udvikling og vækst?

Migatronic er en af Europas førende udviklere og producenter af svejseløsninger til manuel og automatiseret svejsning til den professionelle industri. Vi satser stærkt på produktudvikling af intelligent svejseteknologi- og software. Vi samarbejder hver dag med vores kunder om at effektivisere processerne i deres svejseproduktion og højne kvaliteten af svejste produkter.

Vi finder det værdifuldt at samarbejde med studerende og har solid erfaring hermed. For os er det vigtigt at bidrage til, at du får mulighed for at anvende teori i praksis, og at du kan arbejde med en konkret opgave eller problemstilling.

Migatronic har hovedkontor i Fjerritslev, Nordjylland og med datterselskaber i 10 europæiske lande. I vores danske moderselskab udvikler og producerer vi svejseløsninger til en stor del af verden. I vores hovedsæde i Fjerritslev har vi mange dygtige medarbejdere, som arbejder med udvikling og design samt produktion og test, men også salg, kundesupport og service. Derforuden har vi en Økonomi, IT, Marketing, Kvalitets- samt HR-afdeling, som ligeledes supporterer hele koncernen. I Aabybro har vi en afdeling der arbejder med automatiserede svejseløsninger, så interesserer du dig for bl.a. robotter og automatik, har muligheden her.

Der er således mange forskellige muligheder for projekt- samt specialesamarbejde uanset din studieretning.

Er du interesseret? Så upload din ansøgning med følgende informationer:

  • Det overordnet emne for projektet eller specialet
  • Hvilken studieretning og semester du går på
  • Hvad du ønsker at skrive projekt eller speciale om
  • Forventet omfang af samarbejdet og metode - spørgeskema, interview, løsning af konkret opgave eller problemstilling…
  • Hvilke formelle krav og rammer der er for projektet eller specialet
  • Afleveringsdato for projekt/speciale
  • Dine kontaktoplysninger

Når vi modtager din ansøgning om projekt-/specialeskrivning, vil den relevante afdelingschef blive forelagt emnet og vurdere, om det er et projekt eller speciale, der er relevant, samt om vi har kompetencer og ressourcer til at bidrage din opgave.

Vær venligst opmærksom på, at vi ikke modtager ansøgninger eller CV via e-mail. 

 

Tipsa en vänMer om tjänsten

Praktik

Migatronic og Migatronic Automation, Migatronic A/SPublicerad 31. maj 2023
Sista ansökningsdag : Löpande

Projektorienteret forløb (praktik)

Står du på kanten af arbejdsmarked? Skal du som led i din uddannelse i praktik næste semester? - Så kan Migatronic måske være springbrættet til din karriere.

Migatronic er interesseret i at indgå samarbejde om projektorienteret forløb (praktik) med kandidatstuderende. Migatronic er en international virksomhed med datterselskaber i 10 europæiske lande. Migatronic er en svejsemaskinfabrik, som beskæftiger cirka 300 medarbejdere med alt lige fra udvikling og programmering samt produktion af svejsemaskiner, til lager og logistik, salg og marketing, kommunikation og HR. Derfor er der mange muligheder for, at du, kan få et projektorienteret forløb der passer til din uddannelse og dine drømme for din fremtidige karriere.

På Migatronic lægger vi vægt på, at den studerende skal udvikle sig og have et lærerigt forløb hos os. Derfor er det også dig, der er med til at planlægge, hvilke projekter og opgaver du skal være en del af. Migatronic har altid et stort udbytte af vores praktikanters kreative og innovative måder at løse opgaver på, og ser det derfor som et frisk pust til arbejdspladsen. Desuden har vi gennem årene ansat mange af de studerende, vi har samarbejdet med.

Hvis du mener, at vi kan bidrage til din læring og hjælpe med at gøre dig klar til arbejdsmarkedet, er vi meget interesseret i at modtager en ansøgning fra dig.  

I din ansøgning bedes du angive:

  • Din motivation for at komme i praktik hos Migatronic
  • Din studieretning og hvilket semester du går på
  • Hvilket semester du ønsker at være i praktik hos os
  • Hvilken afdeling/område du ønsker at være i praktik? F.eks.:
    • Udvikling (ingeniør, programmør eller lignende)
    • Marketing og salg (Kommunikation, sprog, marketing eller lignende)
    • Økonomi
    • HR og ledelse
    • Service
    • andet
  • Hvad du ønsker at beskæftige dig med under dit praktikforløb
  • Hvad de formelle krav er fra din studieretning til dit praktikforløb
  • Hvor lang tid du ønsker at være i praktik
  • Dine kontaktoplysninger

Vær venligst opmærksom på, at vi IKKE modtager ansøgninger eller CV via e-mail. 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning

Tipsa en vänMer om tjänsten

JobbAgent

Anmäl dig till JobbAgenten och få ett meddelande när tjänster som matchar dina intressen publiceras.

Hittar du ingen ledig tjänst som matchar dina kompetenser kan du anmäla dig till JobbAgenten. Då får du ett mail när vi publicerar en tjänst som kan vara intressant för dig.