Kundemedarbejder med pantebrevserfaring til Facit Bank

Forretningsudvikling, Facit Bank A/S

Har du erfaring som ejendomsmægler eller anden erfaring med pantebrev og kunne du tænke dig at kombinere det med bankarbejde? Så har du nu muligheden for at blive Facit Banks nye kundemedarbejder med fokus på pantebreve.

Facit Bank - Din nye arbejdsplads

Facit Bank er en fuld digital nichebank, der tilbyder attraktive opsparingskonti og forbrugslån til privatkunder. Vi er en bank med fokus på udvikling, og vi har brug for flere kompetente mennesker til at hjælpe os med at imødekomme vores kunders behov. 

Vores medarbejdere er nøglen til vores succes, og vi prioriterer et arbejdsmiljø præget af respekt, samarbejde og vidensdeling. Det er vigtigt for os, at vi behandler hinanden og vores kunder med respekt og altid i øjenhøjde, og vi prioriterer nærhed i ledelse. Du kan derfor også forvente at blive en del af et uformelt arbejdsmiljø, hvor der er en plads til alle. Ydermere vil samarbejde og vidensdeling være en naturlig del af din hverdag.

Du vil blive en del af et større team i forretningsudviklingsenheden i banken, men dine tætteste kollegaer, der arbejder på samme område, tæller for nuværende to personer. Du vil samtidig sidde tæt sammen med hhv. analytikere og andre kundemedarbejder med andet fokus, hvorfor der ikke er langt til godt kollegaskab og sparring. 

 

Dine primære opgaver

Som kundemedarbejder med fokus på pantebreve vil du være ansvarlig for at opbygge og vedligeholde relationer med vores samarbejdspartnere og kunder. Dine daglige arbejdsopgaver vil inkludere:

  • Vurdering af ejendomsværdi ved køb af pantebreve i Facit bank
  • Vurdering og gennemgang af modtaget kreditsager fra samarbejdspartnere, herunder dialog, vurdering og tilbudsgivning i forbindelse med håndtering af tilbudte pantebreve
  • Opbygning og vedligeholdelse af relationer med ejendomskreditselskaber, ejendomsmæglere og andre samarbejdspartnere
  • Samarbejde med interne afdelinger for at sikre en gnidningsfri proces for vores kunder

 

Din baggrund og kvalifikationer

Vi søger en person, der har erfaring med salg og indsigt i ejendomsbranchen. F.eks. har du erfaring som ejendomsmægler, og ønsker at kombinere denne erfaring med bankarbejde. Det er vigtigt, at du:

  • Har en stærk salgsprofil og erfaring med at opbygge og vedligeholde relationer
  • Er udadvendt og har gode kommunikationsevner
  • Er resultatorienteret og motiveret af at nå mål
  • Har kendskab til pantebreve og finansielle produkter
  • Kan arbejde selvstændigt og tage initiativ

Hvad kan du forvente af os?

I Facit Bank går vi op i at skabe de bedst mulige rammer for, at du kan lykkes både professionelt og socialt. Derfor tilbyder vi dig bl.a.:

  • Gode ansættelsesforhold med løn efter dine kvalifikationer og i overensstemmelse med gældende regler
  • Sundhedsforsikring og tandforsikring
  • Pensionsordning
  • Tilbud om at være med i personaleforeningen, som står for forskellige sociale arrangementer
  • Tilbud om en god kantine- og massageordning
  • Fleksibilitet gennem hjemmearbejde et par gange om ugen - alt efter aftale
  • Personalefordele i form af rabatordninger til diverse butikker, spisesteder, fitness m.m.
  • En god og let tilgængelig lokation helt tæt på Odense Banegård - det er derfor let at pendle, skulle du komme langvejs fra

 

Er du interesseret?

Så send os din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende behandler de indkomne ansøgninger, indkalder til samtaler og lukker stillingen, når vi har fundet den rette kandidat. Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, er du mere end velkommen til at kontakte forretningsudviklingschef Kim Voss på tlf. 23 43 16 85.

Alle ansøgninger behandles fortroligt.

Vi er ansvarlige og ordentlige, men vi er alligevel ikke helt som de traditionelle banker. Vi tør tænke nyt - til gavn for både kunder og medarbejdere. Vi er ikke nogen almindelig bank. Vi er en rendyrket nichebank med fokus på indlån og udlån. Facit Bank er et relevant supplement til vores kunders nuværende bank, og vi tilbyder dem lån til livet.

 

Tip en venAndre stillinger

Publiceret21. maj 2025

AnsøgningsfristHurtigst muligt

KontaktMike Alkingst mial@3cretail.dk30808666

Arbejdsstedets adresseØstre Stationsvej 1, 5000 Odense C, DanmarkÅbn i Google Maps