En af vores gode kolleger skal starte på jurastudiet, så vi søger en ny kollega til vores kundeservice - og ja, vi kalder det kundeservice, selvom vi er et inkassofirma. Vores opgave er ikke bare at få penge ind til vores klienter, men også at hjælpe debitorer med at blive gældfri på en ordentlig og respektfuld måde.
Som vores nye kollega er du omgængelig, positiv og stabil. Du taler og skriver flydende dansk samt forståeligt engelsk. Branchekendskab er en fordel, men ikke et krav; vi skal nok lære dig de nødvendige fagudtryk.
Dine primære opgaver
Dine vigtigste opgaver bliver at besvare skriftlige henvendelser fra kunder, der har modtaget en henvendelse fra os om manglende betaling, samt forberede sager til fremsendelse til Foged- og Civilretten.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med inkasso, men som nævnt ikke et krav for at lykkes i jobbet.
Det vigtigste er, at du:
- er struktureret og trives med at arbejde systematisk med opgaver
- er venlig, imødekommende og tålmodig
- formår at være myndig og empatisk på samme tid
- er stabil, omgængelig og klar til at blive en del af et mindre, men effektivt team
Hvem er vi?
Vi er 8 fuldtidsansatte samt flere studentermedhjælpere. Vi holder til i Vejle øst for motorvejen med nem adgang til offentlig transport (buslinje 10) - og der er gratis parkering lige ved døren.
Ansøgning
Stillingen er minimum 32 timer (gerne fuld tid) og ønskes besat hurtigst muligt, men med den rette person.
Lyder det som noget for dig, så send en kort ansøgning og dit CV hurtigst muligt.
Tip en venAndre stillinger