Skilte tekniker elev

KH OneStop, Design, PadborgPubliceret 7. februar 2020
Ansøgningsfrist 31. marts 2020

Skiltetekniker elev søges til KH OneStop i Padborg.

Velkommen indenfor hos KH OneStop A/S

Som Danmarks førende leverandør til transportbranchen har vi i mere end 40 år tilbudt effektiv service på transportkøleanlæg, trailere og lifte. Vi hjælper kunderne, når de har brug for det - og hvor de har brug for det. Vi er importør og eneforhandler af Thermo King-transportkøleanlæg. Kort sagt: vi holder transportbranchen godt kørende - og derfor er vores forretning en succes.

Få gode, erfarne og kompetente kolleger

Den samlede medarbejderstab tæller på nuværende tidspunkt 170 mand fordelt på flere forskellige servicecentre i DK.

Vi søger nu en skiltetekniker elev med gå-på mod og lyst til at lære, til vores Design afdeling i Padborg. Afdelingen beskæftiger sig med mange forskelligartede opgaver såsom:

  • Design og fremstilling af logoer
  • Montering af logo på lastbiler og trailere
  • Folieindpakning af lastbiler, trailere, varebiler og personbiler
  • Maling af logo på presenninger

Du vil blive en del af et velfungerende team på 13 personer med et fagligt højt niveau og et godt fællesskab. Vi er flere, der har været her i mange år, nogle i rigtig mange år. For vi er en god og udviklende arbejdsplads. Og selvom det meste arbejde er selvstændigt, er her god stemning, og vi er altid klar til at hjælpe hinanden.

Få et varieret elev forløb med mulighed for ansættelse efterfølgende

Du vil komme igennem et struktureret og gennemarbejdet elev forløb, hvor du vil få indblik i alle opgaver i afdelingen fra tegning, opsætning og design til montering og maling. Vi er overbeviste om, at du i løbet af dit elevforløb bliver så dygtig, at du vil få ansvaret for dine egne arbejdsområder. Selvfølgelig altid med mulighed for sparring og back up til løsning af opgaverne.

Til gengæld forventer vi at du er flittig, nysgerrig og engageret i opgaverne, og at du har en stor lyst til at lære, ligesom det forventes, at du giver en ekstra hånd med, når der er travlhed i afdelingen.

For den rette er der mulighed for ansættelse efter endt elev tid.

Dine kvalifikationer

Du skal være indstillet på at arbejde både inden- og udendørs, om det er i afdelingens monteringshal eller ude hos kunderne.

Det er vigtigt at du har lysten til at arbejde selvstændigt og udvikle dine kompetencer. Vi lover til gengæld at bakke dig 100% op hele vejen.

Skoleophold foregår i Silkeborg, så det er vigtig at du har mulighed for at bo på skolehjem, igennem din læretid.

Ansøgning

For yderligere informationer om stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Oliver Carstensen på tlf.: 73452629 eller oc@knudhansen.dk

Vi gennemgår ansøgningerne løbende og vil derfor afholde samtaler med relevante kandidater efter behov. Du søger jobbet via dette link

Tip en venAndre stillinger