Teknisk driftschef til ejendomsportefølje i vækst

Claus Sørensen Ejendomme A/S, Esbjerg, Lang Partners ApS

Vil du stå i spidsen for den tekniske drift af en ejendomsportefølje i vækst og få en central rolle i opbygningen af en stærk intern driftsorganisation? Har du erfaring med drift og vedligeholdelse af ejendomme, og trives du i en rolle med stort ansvar, indflydelse og mange berøringsflader? Så kan dette være en spændende mulighed for dig.

Om jobbet
Claus Sørensen Ejendomme A/S har en voksende ejendomsportefølje og ambitiøse planer for fremtiden. Derfor søger vi en teknisk driftschef til en nyoprettet stilling, hvor du får det overordnede ansvar for den tekniske drift og vedligeholdelse af selskabets bolig- og erhvervsejendomme.

Du refererer direkte til selskabets CEO og får en central rolle i den fortsatte udvikling af driftsorganisationen. Din vigtigste opgave bliver at opbygge, lede og udvikle en intern driftsfunktion med ansvar for den daglige vedligeholdelse af ejendommene. Du skal sikre klare arbejdsgange, høj kvalitet i opgaveløsningen og en effektiv koordinering af både interne medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere.

Dine nøgleopgaver og ansvarsområder vil bl.a. omfatte:
•    overordnet ansvar for teknisk drift og vedligeholdelse af ejendomsporteføljen
•    opbygning og udvikling af en intern teknisk afdeling med egne viceværter og grønne medarbejdere
•    ledelse, udvikling og daglig sparring med egne driftsmedarbejdere
•    planlægning og prioritering af vedligeholdelsesopgaver samt opfølgning på udførelse og kvalitet
•    sikre høj service over for lejere og brugere af ejendommene
•    samarbejde og forhandling med eksterne leverandører og samarbejdspartnere
•    budgetlægning og økonomisk planlægning i tæt samarbejde med økonomiafdelingen.

Om Claus Sørensen Ejendomme A/S
Claus Sørensen Ejendomme A/S er et solidt ejendomsselskab, der siden 1972 har investeret i ejendomme og udviklet attraktive bolig- og erhvervsprojekter med fokus på langsigtet værdiskabelse. Virksomheden er en del af den familiefondsejede koncern Claus Sørensen Gruppen, der med hovedkontor i Esbjerg gennem en årrække har opbygget en række succesfulde virksomheder, herunder datterselskaberne Viking Life-Saving Equipment A/S, A/S Vestfrost og Blika A/S.

Claus Sørensen Ejendomme A/S’ portefølje omfatter både bolig- og erhvervsejendomme og er i fortsat vækst. Samtidig er man i gang med udviklingen af Vognsbølhaverne - et markant projekt på ca. 28.000 etagemeter, der kommer til at sætte sit præg på Esbjerg i mange år frem. 

Virksomhedens arbejde bygger på værdierne kvalitet, ordentlighed og langsigtet udvikling - værdier, som præger samarbejdet med lejere, kunder, samarbejdspartnere og kolleger.

Dine faglige og personlige kvalifikationer
Vi forestiller os, at du har en teknisk baggrund som bygningskonstruktør, bygningstekniker eller tilsvarende, kombineret med erfaring fra ejendomsdrift, vedligeholdelse eller bygge- og anlægsbranchen. 

Vi lægger vægt på, at du:
•    har erfaring med ejendomsdrift, vedligeholdelse eller projektudvikling
•    kan kombinere teknisk indsigt, ledelse og forretningsforståelse
•    har erfaring med personaleledelse og motiveres af at udvikle mennesker, processer og organisationer
•    arbejder struktureret og både strategisk og operationelt
•    har forståelse for budgetter og økonomisk styring
•    er en tillidsvækkende leder med stærke samarbejdsevner og fokus på kvalitet og langsigtede løsninger.

Du er en holdspiller, der skaber gode relationer og bidrager til et arbejdsmiljø præget af samarbejde, trivsel og gensidig respekt.

Hos Claus Sørensen Ejendomme A/S får du
Du bliver en del af en virksomhed i positiv udvikling, hvor høj faglighed, samarbejde og en uformel omgangstone præger hverdagen.

Herudover tilbydes du:
•    en nyoprettet lederstilling med ansvar for opbygning og ledelse af en intern driftsorganisation
•    korte beslutningsveje og tæt samarbejde med ledelsen
•    gode muligheder for faglig og personlig udvikling
•    attraktive ansættelsesvilkår, der matcher dine kvalifikationer og erfaring.

Kan du se mulighederne, og har du spørgsmål? Så lad os starte dialogen
Har du spørgsmål omkring jobbet og ansættelsesforhold, er du meget velkommen til at kontakte Tommy Andreasen, Lang Partners, pr. mail: toa@langpartners.dk eller pr. telefon 60 37 86 84.

Ansøgning - vi glæder os til at høre fra dig
Hvis dette job har vakt din interesse, så opfordrer vi dig til at uploade dit CV og evt. ansøgning via ANSØG-knappen. Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Tip en venAndre stillinger

Publiceret18. juni 2026

AnsøgningsfristHurtigst muligt

KontaktTommy Andreasentoa@langpartners.dk 60 37 86 84

Arbejdsstedets adresseTorskekaj 1, 6700 Esbjerg, DanmarkÅbn i Google Maps