Erfaren maskinfører til Aarhus
Norrecco A/S søger, med opstart hurtigst muligt, en maskinfører til vores plads i Aarhus, hvor vi modtager, sorterer og behandler jord og affald fra eksempelvis nedrivnings-, renoverings- og vedligeholdelsesprojekter af bygninger og anlæg.
Du har følgende kvalifikationer:
- Flere års erfaring med kørsel af gummiged, sorter- og gravemaskine
- Kørekort B, gerne C og C/E kørekort, dog ikke et krav
- Forstår og taler dansk (af sikkerhedsmæssige grunde)
- PC på brugerniveau.
Da der er tale om afvekslende opgaver, er der behov for, at du er fleksibel med hensyn til de forskellige arbejdsopgaver. Vi er et lille team på 6 personer, der hjælper hinanden og værner om det gode samarbejde. Vores nye kollega er derfor mødestabil, ansvarlig og positiv i opgaveløsningen.
Hos os får du:
- Et afvekslende arbejde
- Hjælpsomme og dygtige kolleger
- En uformel omgangstone, hygge og grin i pauserne.
Vi er professionelle og opfører os ordentligt, og vi sætter en ære i, at vores kunder får den bedste kundeservice og løsninger. Vi sørger for, at du får en god oplæring, lærer vores forretning at kende og får viden om vores produkter.
Arbejdstiden er mandag til torsdag fra kl. 06:00 til 16:15 og fredag fra kl. 06:00 til 15:00 på vores plads i Aarhus, Oceanvej 4, 8000 Aarhus C.
Ansøgning
Lyder jobbet som noget for dig, så skynd dig at sende dit CV og en ansøgning med en kort beskrivelse af, hvad du kan bidrage med hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtaler, da vi ønsker at besætte stillingen snarest muligt.
Vi opfordrer alle til at søge hurtigst muligt uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse. For at sikre en fair rekrutteringsproces bedes du undlade at inkludere et billede af dig selv i CV'et.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte driftsleder Per Krarup på mobil: 2167 1484.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om Norrecco A/S
Norrecco A/S er ejet af Reconor Gruppen A/S, der består af driftsvirksomhederne City Container A/S og Norrecco A/S. Vi beskæftiger sig med miljørigtig behandling af jord og affald samt salg af genbrugs- og naturmaterialer, og kan modtage alle former for affald, herunder beton-, tegl- og asfaltbrokker, brændbart affald samt affald til sortering. Derudover modtages også jord til sortering og kartering samt alle typer af forurenet jord til rensning.
Tip en ven