Registration Specialist

Alive Publiceret 10. april 2025
Ansøgningsfrist: Løbende

ALIVE er meget mere end et bureau med speciale i events og firmagrupperejser. ALIVE dyrker drømmene og får visioner ud at leve. ALIVE er drivkraften bag uforglemmelige øjeblikke, der inspirerer til forandring og gør en forskel. Vi er et dynamisk og ambitiøst rejse- og eventbureau, dedikeret til at skabe unikke oplevelser inden for oplevelsesøkonomi til alle typer af kunder. Vi har samlet et erfarent TEAM af dedikerede specialister indenfor erhvervsrejser og event. 

Vores kontor ligger centralt placeret er på Østerbro, lige ved Østerport Station, hvor vi er en del af et attraktivt hus med mange forskellige rejseselskaber i samme ejerkreds. 

Jobbet & rollen

Som Registration Specialist hos ALIVE får du en central rolle i integrationen af vores Event og Travel funktioner med reference til vores Head of Travel. Du vil være en vigtig del af vores tværfaglige samarbejde og forskellige projektgrupper, hvor du vil have ansvar for registreringsdelen. Din rolle indebærer også deltagelse i afviklingen af events, hvor din indsats sikrer en gnidningsfri oplevelse for vores kunder og deres gæster. En interesse og forståelse for UX er et stort plus, da det hjælper med at skabe den bedst mulige brugeroplevelse for alle involverede parter.

Opgaver & ansvarsområder

  • Fokus på brugeroplevelse (UX) for at sikre en intuitiv og tilfredsstillende interaktion for alle deltagere og kunder.
  • Ansvar for hele registreringsprocessen - fra opsætning til afslutning.
  • Administrering af deltagerlister, herunder håndtering af store datamængder og kundekontakt.
  • Deltagelse ved afvikling af events med ansvar for check-in processen af alle deltagere samt generel support på stedet.
  • Sikre overblik og effektivt flow i tæt samarbejde med projektledere.
  • Ansvar for opbygning af registreringssites, udsendelse af invitationer samt formidling af andet relevant information til deltagerne.
  • Deltagelse i rejseaktiviteter i forbindelse med on-site support (ind- & udland), ca. 1-10 rejsedage om året.

Din erfaring, dine kompetencer og din personlige profil

Vi søger en engageret og serviceminded medarbejder med fokus på alle detaljer, og som sætter en ære i at arbejde systematisk og grundigt. 

Som person har du har gode planlægnings- og samarbejdsevner, og trives i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor du formår at bevare overblikket, selv når tempoet er højt og opgaverne mange.

Din tilgang til opgaven er positiv og med et løsningsorienteret mindset. Du formår både at arbejde selvstændigt og i teams, og du tager ansvar for dine opgaver fra start til slut. 

Vi ønsker at du har en systematisk tilgang og evne til at planlægge og strukturere dit arbejde, hvilket sikrer, at du leverer resultater med høj kvalitet. Du har et kommercielt mindset, og forstår vigtigheden af at skabe værdi for forretningen som helhed.

Vi forventer, at du har stærke IT-kompetencer og er superbruger i Microsoft Office - særligt i Excel, hvor du arbejder effektivt og sikkert. Dine mundtlige og skriftlige kommunikationsevner er gode, og du kommunikerer som minimum på dansk og engelsk.

Vil du med på rejsen?
Deler vi samme værdier om at være skabende, dedikeret og være ordentlige i alt hvad vi gør, så glæder vi os til at høre fra dig. Vi rekrutterer løbende, idet stillingen ønskes besat hurtigst muligt. 

Vil du vide mere om stillingen kan du kontakte Head of Travel, Christina Borring på tlf. +45 4888 5090. 

Send os din ansøgning og CV - tryk på ANSØG nedenfor!

Tip en venDetaljer

Praktikant søges til ALIVE

Alive Publiceret 10. april 2025
Ansøgningsfrist: Løbende

Praktikant søges til ALIVE 

Drømmer du om et praktikophold i Danmarks eneste Full-Service Forretningsrejse- og Event Management Bureau, hvor du kan få indsigt i og udvikle dine kompetencer inden for projektkoordinering af store nationale og internationale events og forretningsrejser? Så er du måske den, vi leder efter.

Vi søger en praktikant til en praktikperiode på minimum 12 uger med start i foråret/efteråret 2025. Praktiktiden er ca. 35 timer om ugen med mulighed for flekstid.

Hos ALIVE udgør vi et stærkt team med over 60 års samlet erfaring inden for MICE-segmentet (Meetings, Incentives, Conferences & Events). Vores kerneydelse består i at planlægge, arrangere og eksekvere begivenheder i Danmark og i udlandet.

Vi er eksperter i planlægning og logistik for forretningsrejser samt total projektstyring af events med op til 60.000 deltagere. Vi håndterer corporate, sociale og virtuelle begivenheder og leverer førsteklasses eventmanagement fra A-Z.

 Stillingen:

Praktikopholdet er alsidigt, og du vil have mulighed for at assistere til følgende eventopgaver: 

  • Planlægning og afvikling af events med forskellige eventteams
  • Praktiske eventopgaver såsom udsending af invitationer, opdatere lister, indhentning af tilbud og materiale m.m.
  • Brainstorming og udarbejdelse af eventpitches til eksisterende og nye kunder
  • Få indblik i de mange facetter af en koordinatorrolle

 Din profil:

  • Gennemført valgfag i Projektledelse, Event Management eller have praktisk erfaring med eventplanlægning og -afholdelse.
  • Have praktisk erfaring med eventplanlægning og -afholdelse enten via studiet, frivilligt arbejde eller arbejde samt have reflekteret over læringsaspekter, egen rolle og bidrag
  • Kunne bevare overblikket i hektiske situationer
  • Være positiv og altid i godt humør
  • Være interesseret i at koordinere events
  • Kunne arbejde selvstændigt, også under pres 
  • Være struktureret og holde overblik over dine arbejdsopgaver 

Vi tilbyder dig:

  • Relevante og varierende arbejdsopgaver indenfor alle dele af eventprojektkoordinering
  • En hyggelig og social arbejdsplads med højt til loftet og hvor nye idéer og kreativitet værdsættes i et åbent og fladt hierarki
  • Frokost i kantinen 

Kontakt:

Vil du vide mere om praktikopholdet, er du velkommen til at kontakte Louise Aabling på mail: louise.aabling@alive.dk 

 Interesseret?

Send din motiveret ansøgning og CV via vores rekrutteringssystem. Der vil løbende blive udvalgt kandidater, så send din ansøgning hurtigst muligt.

Tip en venDetaljer

JobAgent

Tilmeld dig JobAgenten, og modtag stillingsopslag, som matcher dine præferencer, så snart de bliver slået op.

Er der ikke en ledig stilling som matcher dine kompetencer, er du velkommen til at oprette en JobAgent. Så vil du automatisk modtage en mail, hvis vi slår en stilling op, som kunne have interesse for dig.