Salgskonsulent Ford

Aarhus, Terminalen A/S

Brænder du for bilsalg, kunderådgivning i topklasse og stærke relationer? Vil du være en del af et ambitiøst team med høj faglighed og et stærkt kollegaskab? 

Så har vi en spændende mulighed til dig hos Terminalen Århus!

 

VÆR MED TIL AT VIDEREUDVIKLE SALGET

Hos Terminalen Århus søger vi en engageret og passioneret salgskonsulent til Ford, som vil være med til at sikre og videreudvikle succesen med et af markedets stærkeste bilmærker. Du får en central rolle i at skabe gode resultater og langvarige relationer i den daglige kontakt med både kunder og kolleger.

Med reference til salgschefen bliver du en del af et stærkt og dynamisk salgsteam. Din hverdag vil bestå af rådgivning af kunder i butikken samt opfølgning på leads og generelle kundehenvendelser.

Du får ansvar for:

  • Opnåelse af personlige salgsmål
  • Salg af biler, serviceaftaler, finansiering og forsikringer
  • Lageroptimering
  • At sikre høj kundetilfredshed på Ford’s modelprogram

 

RELATIONSOPBYGGENDE OG MÅLRETTET

For at få succes i stillingen er du en proaktiv og fleksibel holdspiller, der brænder for at levere kundeservice i verdensklasse og skabe den bedste kundeoplevelse. Du har gerne erfaring fra en lignende stilling som salgskonsulent og et godt kendskab til bilbranchen. Kendskab til Ford’s modelprogram er en fordel, men ikke et krav.

Som person er du udadvendt, opsøgende og kan skabe tillidsfulde relationer. Du arbejder målrettet, struktureret og har et skarpt overblik. Endeligt er du i besiddelse af et stort drive og trives i et ambitiøst salgsmiljø. 

 

VIL DU MED PÅ HOLDET?

Finder du stillingen interessant, ser vi frem til at modtage din ansøgning. Vi behandler ansøgninger løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Salgskonsulent Ford Henrik Nielsen på tlf. +45 2778 4483.

 

DIN NYE ARBEJDSPLADS

Terminalen er en multibrand forhandlerkæde med 6 forretninger i Danmark, hvor målsætningen er at give vores kunder den bedste service til den rigtige pris. Hos Terminalen Århus arbejder vi hver dag for at skabe professionelle kundeoplevelser med fokus på kvalitet, tillid og rådgivning.

Du bliver en del af Nic. Christiansen Gruppen, som er en førende aktør i den nordiske autobranche med mere end 1.600 medarbejdere i Norden, Tyskland og Baltikum. Vores værdier - ordentlighed, ambition, sammenhold og passion - lever i hverdagen og udleves i relationen til kunder, kolleger og samarbejdspartnere. Vores medarbejdere er drivkraften bag vores succes.

Vil du lære endnu mere om vores kollegaer og hvad du kan blive en del af? Følg os på Instagram - NCG People og LinkedIn    

 

Som medarbejder hos os får du blandt andet:

  • Gode medarbejdervilkår - pension, sundhedsforsikring, løbende udviklingssamtaler og et arbejdsmiljø i topklasse
  • Uddannelse og træning - vi investerer i din udvikling gennem træningsprogrammer og efteruddannelse
  • Stærk teamkultur - samarbejde, sammenhold og kollegial støtte er en naturlig del af hverdagen
  • Sociale arrangementer - der styrker fællesskabet på tværs
  • Attraktive medarbejderrabatter - hos koncernens samarbejdspartnere

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Tip en venAndre stillinger

Publiceret6. februar 2026

AnsøgningsfristHurtigst muligt

KontaktSalgskonsulent Ford: Henrik NielsenTlf: 2778 4483

Arbejdsstedets adresseGrenåvej 337, 8240 Aarhus, DanmarkÅbn i Google Maps