Har du lyst til at arbejde med højt specialiseret
rehabilitering til voksne og familier med komplekse vanskeligheder - og leder
du efter et sted med høje faglige ambitioner og højt til loftet? Så er du måske
den, vi leder efter til vores psykologteam i RehabiliteringsCenter for
Muskelsvind (RCFM).
Som psykolog i RCFM bliver du en del af et multidisciplinært,
dedikeret og dynamisk miljø med høj faglighed. Vi er et team på 18 konsulenter
med en helhedsorienteret tilgang, der arbejder for at gøre en forskel for
mennesker med muskelsvind og Amyotrofisk Lateral Sklerose (ALS). Vi møder
brugerne og deres pårørende i hjemmet, på kurser og ambulant. Foruden
afdelingen i Aarhus har vi en afdeling i Høje Taastrup. Samlet set er der ansat
ca. 50 medarbejdere, som udgøres af læger, ergo- og fysioterapeuter,
psykologer, sygeplejersker, socialrådgivere og koordinatorer.
Vi søger en psykolog til arbejdet med børn og voksne med muskelsvind
(ikke ALS) i vores psykologteam og i vores konsulentfunktion. Psykologteamet
består af tre psykologer i Aarhus og to psykologer i Høje Taastrup.
Vi tilbyder dig:
- Ansættelse på 37 timer.
- En velfungerende arbejdsplads med gode kolleger
og meget høj faglighed.
- Et meningsfyldt job, hvor vi tilbyder indsatser
tilpasset den enkelte brugers behov.
- Spændende og meningsfulde opgaver.
- Et stærkt mono- og tværfagligt miljø med fagdage
til fordybelse.
- Fleksibilitet til selv at planlægge opgaver og
arbejdstid.
- Mulighed for hjemmearbejdsdage.
- Løbende supervision.
- Mulighed for deltagelse i den løbende organisatoriske
udvikling.
Opgaverne:
- Psykologsamtaler med brugerne og deres pårørende,
hvor vi tilbyder 1-5 støttende samtaler med fokus på udfordringerne i livet med
en muskelsvindsygdom. Samtalerne kan foregå virtuelt, i hjemmet eller i RCFM. Samtalerne
kan foregå virtuelt, i hjemmet eller i RCFM.
- Psykologfaglig sparring til privatpraktiserende
psykologer om de særlige forhold i livet med muskelsvind. Mange brugere og
pårørende har stor gavn af samtaler hos os, mens nogle har brug for en større
psykologisk indsats i privat regi.
- Konsulentarbejde med tværfaglig afdækning af
brugernes rehabiliteringsbehov og udarbejdelse af rehabiliteringsrapporter, i et
ligeværdigt samarbejde med andre fagpersoner i RCFM. Disse samtaler foregår som
regel i brugernes hjem.
- Tværfaglige møder med lokale samarbejdspartnere,
der er tilknyttet brugeren, fx børnehave- og skolemøder, møder med hjemmepleje
og hjælpemiddelterapeut.
- Undervisning af fagprofessionelle og brugere af
RCFM. Noget foregår på vores egne kurser
for brugere og deres pårørende, andet som sparring til brugere, pårørende og
personale på skoler, institutioner og plejecentre.
- Støtte til RCFM’s brugere, hvis de har svært ved
at navigere i systemet.
- Psykologfaglig sparring for kolleger med anden
faglighed.
- Deltagelse i udvikling af tilbud med gruppesamtaler.
Hvad er særligt ved RCFM?
- Psykologsamtalerne er en del af det samlede,
tværfaglige rehabiliteringsforløb.
- En del af opgaverne foregår i brugernes eget
hjem.
- Vi har et tæt og ligeværdigt tværfagligt
samarbejde og visiterer til RCFM’s ydelser i fællesskab.
- Vi arbejder i tværfaglige teams omkring den
enkelte bruger, men har også mange selvstændige opgaver.
- Vi har et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi
har hinandens ryg.
- Vi har et basalt kendskab til hinandens
faglighed. Jobbet kræver, at du har interesse for at tilegne dig faglig viden
ud over den psykologfaglige og lysten til at sætte den i spil, når situationen
kalder på det.
- Alle konsulenter har 10-15 rejsedage om året,
hvoraf nogle er med overnatning.
- RCFM har et tæt samarbejde med Muskelsvindfonden
og dennes medlemsafdeling. Vi står bl.a. for undervisning om fagspecifikke
temaer på Muskelsvindfondens medlemsarrangementer
- En mindre del af opgaverne ligger om aftenen
eller i weekenden.
Vi forventer, at du
- Er uddannet psykolog med praksisuddannelse
(klinisk psykolog) og har erfaring med tværfagligt samarbejde.
- ·
Kan arbejde selvstændigt og er god til at prioritere i dine opgaver og selv
tilrettelægge din kalender.
- Kan rumme de svære samtaler og kan lade dem
blive på arbejde - og rækker ud efter en kollega for sparring, når det ikke er
muligt.
- Har stor interesse for at tilegne dig viden om dine
kollegers faglighed - og har et skarpt øje for, hvornår der er behov for en
anden faglighed end din.
- Kan samarbejde på tværs af fagskel i rollen som konsulent.
- Har en positiv tilgang til andre og tager aktivt
del i det kollegiale fællesskab.
- Trives med at bruge din faglighed i en
rådgivende og vejledende funktion.
- Har samtaleerfaring med mennesker i sorg og krise.
- Har erfaring med børnefamilier.
- Har erfaring med gruppesamtaler.
- Har lyst til at lære om rehabilitering ved
muskelsvind på højt specialiseret niveau.
- Kan formulere dig godt på dansk, både mundtligt
og skriftligt.
- Kan varetage enkelte samtaler på engelsk.
- Har kørekort.
Jobbet kræver ikke forudgående kendskab til muskelsvind, men
erfaring med rehabilitering er en fordel.
Ansættelsesforhold
Stillingen er placeret i Aarhus,
hvorfra konsulentfunktionen dækker Jylland, Fyn og øerne. Der er en del kørsel
i arbejdstiden, så kørekort er nødvendigt. Der vil forekomme møder rundt i
landet, og du skal være indstillet på 10-15 rejsedage pr. år., indenfor landets
grænser.
37 timer ugentlig - med fleksible arbejdstider, ind imellem
weekend- eller aftenarbejde. Stillingen er tidsbegrænset til perioden fra 01.01.2027
til 30.06.2028.
Løn og arbejdsforhold svarende til kvalifikationer jf. de
regionale overenskomster.
Ansøgningsfrist: Onsdag den 28.10.2026 kl. 12.00
Der afholdes 1. ansættelsessamtale den 05.11.2026 og 2.
ansættelsessamtale den 12.11.2026. Der må forventes afvikling af
personlighedstest den 10.11.2026 for de ansøgere, der går videre til 2.
samtale.
Kontakt ledende overlæge Mette Makholm Pedersen eller
psykolog Anne Bøgeskov, hvis du vil høre mere om stillingen. Du kan læse
mere om RCFM på www.rcfm.dk
Mette Makholm Pedersens mail: mema@rcfm.dk
og tlf.nr.: 2265 2441
Anne Bøgeskovs mail: anbo@rcfm.dk
og tlf.nr: 2265 2428
Tip en ven