Lærling 2025, Brøndby - løbende optag

Brøndby, MariendalPubliceret 17. december 2024
Ansøgningsfrist: Løbende

Er du i lære som elektriker og har du gennemført GF2? Har du gå-på-mod og hænderne skruet rigtigt på? Så er du måske vores næste dygtige lærling i Brøndby!

Som udgangspunkt optager vi nye lærlinge to gange om året - efter nytår og igen efter sommerferien. Når du søger stillingen her, så har vores lærlingeansvarlige nem adgang til dine oplysninger og vil kalde dig til en samtale, hvis de ser et muligt match. Samtidig sikrer vi opbevaring af dine oplysninger iht. Persondataforordningen (GDPR).

Hvad forventer vi?

Vi forventer, at du er engageret i din uddannelse, og at du derfor tager initiativ og går på opgaverne med god energi. Du bliver en vigtig del af holdet og derfor har vi brug for, at du giver den fuld gas hver dag! Du bliver en del af en stor virksomhed, men lokalt er du også en del af et team, som arbejder tæt sammen i en travl hverdag. Det forpligter!

Vi tilbyder

Først og fremmest får du branchens bedste kollegaer. Du får stor frihed under ansvar og mulighed for læreplads hos en virksomhed med mange års erfaring inden for både service, projekter og specialkompetencer såsom bygningsautomatik og sikring. Løn efter overenskomst. Gode udviklingsmuligheder og et stort ansvar.

Vi vil byde på en travl hverdag, hvor vi har gang i rigtig mange spændende opgaver og projekter. Du vil i læretiden indgå i vores virksomhed på lige fod med øvrige medarbejdere med mulighed for at deltage i vores sociale arrangementer.

Spørgsmål?

Ved spørgsmål kan vores HR-assistent Maria Laursen kontaktes på tlf. +45 25 42 78 73 eller mla@mariendal.dk

Om Mariendal;
Mariendal er en moderne og landsdækkende installations- og entreprenørvirksomhed med hovedsæde i Aalborg. Mariendal har 250 medarbejdere, som primært beskæftiger sig med projektering, installation og servicering af El, Sikring og Automation. Mariendal har fokus på kontinuerlig udvikling af både forretningsområder og medarbejdere. Vi vægter engagement, ordentlighed samt tværfagligt samarbejde, som en naturlig del af hverdagen - og vi gør os umage.

Tip en venAndre stillinger