Er du typen,
der ikke nøjes med at tale om AI, men elsker at bygge løsninger, der skaber
reel værdi? Vil du være med til at udvikle og implementere fremtidens
intelligente løsninger?
Så har vi
det perfekte studiejob til dig på vores hovedkontor i Herlev.
Om jobbet
I Carl Ras
Gruppen har vi startet en ambitiøs AI- og automatiseringsrejse og vi leder
efter en studerende, der vil med ombord på rejsen. Her får du ikke bare stukket
ad hoc-opgaver i hånden. Du kommer til at være med til at lægge fundamentet
for, hvordan hele organisationen arbejder smartere i fremtiden.
Vi er et
hold, der løfter i flok, fejrer vores succeser og lærer undervejs. Vi leder
efter en profil, der har gå-på-mod, som er selvkørende og lyst til at
skabe noget rigtig fedt sammen med os.
Dine opgaver
Din primære opgave bliver selvstændigt at omsætte
komplekse forretningsbehov til konkrete, kørende løsninger. Fra MVP til
fuld skalering. Du skal ikke guides i mål teknisk; du trives med at
tage ejerskab, tænke ud af boksen og bygge de intelligente lag, der gør en
mærkbar forskel i hverdagen.
Du vil få fingrene helt ned i maskinrummet på tværs af
vores systemer og processer:
- Automatiseringer på tværs af
koncernen: Du spotter og bygger
intelligente, tværgående workflows, der fjerner manuelle processer og binder
vores komplekse infrastruktur bedre sammen.
- Out-of-the-box AI-agenter: Du installerer, tilpasser og implementerer
færdige AI-agenter og assistenter, så forretningen hurtigt mærker værdien af
intelligent teknologi.
- Forretningskritisk
Business Intelligence (BI): Du
arbejder aktivt med vores data, bygger visuelle dashboards og
sikrer, at vores automatiseringer altid hviler på et solidt og validt
datagrundlag.
Derudover bliver du en vigtig ambassadør i vores
AI-adoptionsrejse. Vi lykkes kun som et hold, hvis resten af organisationen er
med os. Du skal derfor være med til at inspirere dine kolleger og gøre
teknologien nærværende og let at forstå.
Hvem er du?
Du er sandsynligvis nyopstartet på din
kandidatuddannelse (eller godt i gang med den) på DTU eller ITU. Du læser
formentlig Human-Centered Artificial Intelligence, Kunstig Intelligens og Data,
eller en tilsvarende linje inden for software- og datateknologi. Det vigtigste
er din passion og faglige modenhed.
Vi leder efter en holdspiller, der kan genkende sig
selv i følgende:
- Du har et startup-mindset: Du motiveres af at bygge
noget fra bunden, du mister ikke fodfæstet, når alt ikke er defineret på
forhånd, og du ser muligheder frem for begrænsninger i en kompleks
virksomhedsstruktur.
- Stærk i Microsoft Power Platform & Copilot Studio:
Du ved, hvordan man vrider det absolut bedste ud af Power Automate og
Microsofts AI-værktøjer.
- Erfaring med Python & API-integrationer: Du kan
kode dig ud af det, når standardværktøjerne ikke længere slår til, og du formår
at forbinde data på tværs af systemer.
- Du forstår og kan arbejde med BI: Du har styr på
datastrukturer, og du formår at omdanne rå data til værdiskabende indsigt, som
forretningen kan handle på.
- Flydende i dansk (skrift og tale): Da en stor del af
rejsen handler om tæt dialog, interviews og samarbejde med kolleger i
organisationen.
Hvad vi tilbyder:
- Fleksible
arbejdstider, 2-3 dage om ugen (vi tager fuld højde for dine
eksamensopgaver).
- Timeløn
efter kvalifikationer og gode personaleaftaler
- En unik
mulighed for at præge din egen og vores fælles hverdag, og sætte et
markant aftryk på en digital transformation i Carl Ras Gruppen.
- Masser
ny læring og gode udviklingsmuligheder.
- Gode
kollegaer, der prioriterer en fri og uformel jargon, samt spændende
sociale arrangementer
Lyder ovenstående som det rigtige for dig?
Så send os dit CV med et lille skriv omkring hvem du er via "Ansøg"-knappen
i toppen eller bunden af annoncen. Vi modtager kun ansøgninger gennem vores
rekrutteringssystem.
Ansøgningsfrist og tiltrædelse: Ansøgningsfristen
er den 27. september 2026 og stillingen er med tiltrædelse hurtigst muligt.
Vi holder løbende samtaler, og når vi har fundet den rette kandidat, vil
stillingen blive taget ned. Så tøv ikke med at få sendt din ansøgning afsted.
Carl Ras ser mangfoldighed som en styrke og arbejder aktivt med diversitet
bl.a. som del af Dansk Erhvervs diversitetspagt. Vi opfordrer derfor
kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet.
Vi
glæder os til at høre fra dig.
-----------------------------------------------------------------------
Carl Ras er en dansk familieejet
engrosvirksomhed, som er en af de største leverandører af værktøj, beslag og
arbejdstøj til håndværkere, institutioner og industrien.
Hos os bliver du en del af en virksomhed med
knap 450 kolleger fordelt over hele landet, der hver dag arbejder efter
professionel, udviklende og samarbejde som centrale værdier. Vi er en uformel
virksomhed, hvor ligeværdighed, ordentlighed og høj faglighed er grundstenene i
vores tilgang til hinanden og til omverdenen.
Vil du vide mere om Carl Ras som arbejdsplads?
Så læs mere her: Carl Ras
som arbejdsplads
Vi har derudover samlet en masse gode eksempler
på, hvordan vi sammen arbejder med vores kultur i Carl Ras, og hvordan
medarbejderne oplever den. Alt det kan du læse meget mere om i vores
kulturprofil, som du finder her: Kulturprofil
Tip en venAndre stillinger