Salgskonsulent - SMV

Norrecco A/S 

Salgskonsulent til pleje og udvikling af vores SMV-kunder - Norrecco A/S 

Kan du lide at have kontakt med mange kunder, og trives du med kombinationen af telefonsalg, besøg og den løbende opfølgning? Så er du måske vores nye sælger. 

Om jobbet 

Som salgskonsulent hos Norrecco får du ansvaret for vores mellemkundesegment, som består af en bred portefølje af kunder inden for byggeri, håndværk og transport. Din opgave er at være den faste kontakt, der servicerer og udvikler eksisterende kunder samt finder nye kunder i samme segment. Du er tilstede - både i telefonen og ude i marken. 

Om opgaverne 

  • Pleje og udvikle relationer med eksisterende SMV-kunder 
  • Opsøge og bearbejde nye kunder via telefon og fysiske besøg 
  • Udarbejde tilbud og rådgive kunder om løsninger inden for affalds- og jordhåndtering 
  • Sikre høj kundetilfredshed og dermed lav churn i segmentet 
  • Registrere aktiviteter og opdatere CRM løbende 

Om dig 

Vi forventer, at du: 

  • Har erfaring med salg (intern eller ekstern salg) - gerne 2-5 år 
  • Er serviceorienteret kombineret med en kommerciel nysgerrighed 
  • Er god til at kommunikere og skabe tillid hurtigt 
  • Er initiativrig og struktureret - du styrer selv din kalender og følger op 
  • Har kørekort (B) 
  • Kendskab til affald, jord eller byggeri er en fordel, men ikke et krav 

Det vigtigste er, at du er god til opbygge relationer, tager initiativ og forstår hvad kundeservice og salg betyder i praksis. 

Om os 

Hos Norrecco A/S bliver du en del af en landsdækkende ambitiøs miljøkoncern i rivende udvikling, der hver dag arbejder for at skabe en mere cirkulær og langtidsholdbar fremtid.  

Du bliver en del af et ambitiøst salgsteam på fire personer, der sætter pris på samarbejde, faglighed, det gode humør og tager ansvar. Organisationen er flad og uformel. Vi sørger for, at du får en god oplæring, lærer vores forretning at kende og får viden om vores produkter. Du får din egen kundeportefølje fra dag ét, faglig sparring og mulighed for at vokse med rollen, efterhånden som du bygger din erfaring op. 

Ansøgning 

Vi opfordrer alle til at søge uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse. Undlad venligst billede i CV'et. 

Send dit CV og en kort ansøgning hurtigst muligt - vi indkalder løbende til samtaler. 

Hvis du har spørgsmål til rollen, er du velkommen til at kontakte Kristian Berg på mobil: 52216145.  

Vi glæder os til at høre fra dig. 

 

Reconor Group er en af Danmarks førende miljøservicekoncerner. Vi arbejder med kommunal affaldsindsamling, logistik, nedrivning og drift af miljøpladser fordelt over hele landet. Med specialiserede løsninger inden for ansvarlig og miljøsikker genanvendelse hjælper vi således både private og offentlige kunder med at leve op til Danmarks høje miljøstandarder. Vores formål er at reducere affaldsmængder gennem forebyggelse, genbrug og effektiv ressourceudnyttelse - og dermed styrke den cirkulære økonomi i tråd med FN’s verdensmål. 

Reconor Group er moderselskab for affaldsindsamlingsvirksomhederne City Container A/S og City Container Danmark A/S og jord- og affaldsbehandlingsvirksomheden Norrecco samt nedrivningsselskaberne Søndergaard A/S og Hvidberg A/S. Dertil ejer Reconor den irske miljøvirksomhed IMS.  

Sammen med vores ejer, Basalt Infrastructure Partners - en infrastruktfond med fokus på investeringer i mellemstore virksomheder i Europa og Nordamerika - fortsætter vi vores vækstrejse. Med afsæt i Danmarks position som et af EU’s førende lande inden for ressourceindsamling og genanvendelse er vi klar til at tilbyde vores miljøserviceløsninger til kunder uden for landets grænser i takt med implementeringen af fælles EU-regler. 

Reconor Group, herunder Søndergaard, Hvidberg, Norrecco og City Container, omsætter for ca. DKK 1,7 mia. og beskæftiger mere end 800 medarbejdere. Norrecco håndterer årligt omkring 2 mio. tons jord og 0,8 mio. tons affald, mens City Container driver ca. 200 lastbiler og 31.000 containere. Søndergaard og Hvidberg udfører større og komplekse nedrivnings- og miljøsaneringsopgaver.  

Yderligere information findes på www.reconor.dk samt på selskabernes egne hjemmesider: www.norrecco.dkwww.citycontainer.dk og www.soendergaard.dk. 

Tip en venAndre stillinger

Publiceret11. maj 2026

AnsøgningsfristHurtigst muligt

KontaktKristian Bergkbe@norrecco.dk52216145

Arbejdsstedets adresseB-Vej, 2300 København S, DanmarkÅbn i Google Maps