SSA/SSH og pædagogisk personale

Horsens Friplejehjem, Horsens FriplejehjemPubliceret 11. juli 2025
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

SSA/SSH og pædagogisk personale søges til blandede vagter

Banker dit hjerte for sundhedsfaglig praksis og omsorg for ældre? Så har vi jobbet til dig!

Du bliver en del af et moderne friplejehjem, hvor vores tilgang til pleje- og omsorg er baseret på et kristent menneskesyn. Horsens Friplejehjem er en del af det Danske Diakonhjem, som åbnede i 2021. Huset består af 75 lejligheder fordelt på 5 etager og har plads til 95 beboere.

Hos os arbejder vi for at:

  • Beboerne får en hjemlig og tryg atmosfære, hvor deres værdighed opretholdes og deres livshistorie bliver respekteret
  • Fremme beboernes deltagelse i daglige aktiviteter, så deres ressourcer bevares og styrkes
  • Plejen tilgodeser hele mennesket - fysisk, psykisk, socialt, kulturelt og åndeligt

Vores ønsker til dig er:

At du har erfaring med eller interesse for ældrepleje. Du er fagligt kompetent, reflekterer over dit arbejde og arbejder struktureret. Du trives i teamwork og samarbejde på tværs af faggrupper. Du kan bidrage til at sikre høj kvalitet i pleje, omsorg og praktisk assistance. Derudover ønsker vi, at du er initiativrig og brænder for at skabe meningsfulde aktiviteter for vores beboere.

Vi søger dig der:

  • Sammen med dine kolleger sikrer gode daglige oplevelser for beboerne
  • Er medansvarlig for at udvikle kompetencerne hos plejepersonalet
  • Er kvalitetsbevidst, faglig stolt og har solid viden
  • Deltager i tilrettelæggelse af introduktionsforløb for nye medarbejdere
  • Er god til at planlægge og koordinere arbejdsopgaver
  • Besidder gode kommunikationsevner og kan samarbejde med alle faggrupper
  • Er fleksibel, serviceminded og motiveret for tværfagligt samarbejde
  • Kan bidrage til at skabe en kultur, hvor vi hjælper hinanden ud fra vores værdigrundlag
  • Har lyst til eller har erfaring med at arbejde med demens og komplekse plejeopgaver
  • Kan dokumentere og koordinere i dokumentationssystemet Nexus

Vi tilbyder:

  • Et godt arbejdsmiljø med fælles måltider med beboere 
  • En arbejdsplads hvor forskellighed værdsættes og humøret er højt
  • Fokus på faglighed og personlig udvikling 
  • En politik om rygefri arbejdstid
  • Mulighed for relevante kurser 
  • Selvbestemmelse og ansvar for egen arbejdsdag

Vores personalegruppe består af: sosu-assistenter og sosu-hjælpere, sygeplejersker, pedel, aktivitetsmedarbejder, ernæringsassistenter, husassistenter, administration, fysioterapeut, teamkoordinatorer, afdelingssygeplejerske og forstander.

Praktiske oplysninger:

Stillingen er på 30-32 timer i blandede vagter enten primært i dagvagt eller aftenvagt. Arbejdet omfatter ligeledes weekendsvagt hver 2. uge i (lige/ulige uger).

Vi indkalder løbende til samtale, og der afholdes samtaler den 14.08.25 og den 15.08.25.                             

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med FOA. Alle ansatte er dækket af sundhedsforsikring via Danske Diakonhjem.                                                          

Har du spørgsmål? Kontakt venligst afdelingssygeplejerske Pernille Sørensen på telefon 3056 2842 eller mail pers@diakon.dk eller forstander Jette Pedersen på telefon 5132 0040 eller mail jsp@diakon.dk

Ansættelsessted: Horsens Friplejehjem, Buchwalds Bro 1, 8700 Horsens.

Læs mere om os på:

Send din ansøgning med relevante bilag via linket på denne side.

Tip en venAndre stillinger