Student Assistant

Quality DK, 2care4 ApS

Vil du have et fleksibelt studiejob i en international virksomhed inden for lægemiddelbranchen? Hos 2care4 søger vi en ansvarsbevidst og struktureret Student Assistant til vores kvalitetsafdeling.

Velkommen til 2care4 Group

2care4 Group er en international virksomhed, der siden etableringen i 2005 har oplevet stor vækst inden for parallelimport samt udvikling og salg af parallelimporterede lægemidler. I dag beskæftiger vi ca. 380 medarbejdere i Europa.

2care4 er kendetegnet ved stor dedikation og handlekraft. Vi arbejder effektivt og med gensidig respekt, og vores fælles ambition om at lykkes præger hverdagen. Vi har fokus på at udvikle både forretningen og den enkelte medarbejder, og stillingen giver gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi har ambitiøse planer for fremtiden og håber, at du vil være med på holdet.

Som vores nye Student Assistant bliver du en del af den danske kvalitetsafdeling, hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med vores Quality Control team.

Stillingen giver dig mulighed for at få praktisk erfaring med kvalitetsarbejde og dokumenthåndtering i medicinalindustrien i tæt samarbejde med erfarne kolleger. Din indsats vil være med til at sikre en struktureret og effektiv dokumenthåndtering og samtidig frigøre tid i kvalitetsafdelingen, så der kan være større fokus på den daglige drift.

Dine primære arbejdsopgaver

 Som Student Assistant vil du blandt andet arbejde med:

  • Sortering og arkivering af batchjournaler
  • Arkivering og håndtering af kvalitetsdokumentation
  • Lettere administrative og kontormæssige opgaver i kvalitetsafdelingen
  • Assistere andre afdelinger med arkivering og organisering af dokumenter
  • Bidrage til at sikre orden og struktur i vores dokumenthåndtering

Vi forestiller os, at du

  • Er studerende på en ungdomsuddannelse
  • Kan arbejde ca. 6-8 timer om ugen, gerne hverdage på eftermiddage
  • Er omhyggelig, pligtopfyldende og struktureret
  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver
  • Har fokus på kvalitet og detaljer

Skal vi vokse sammen? 

Tænker du "ja tak" til et fleksibelt studiejob, hvor arbejdstiden kan tilpasses til dit studie, få indsigt i kvalitetsarbejde i en virksomhed der arbejder med lægemidler (GMP-reguleret) og et godt arbejdsmiljø med mange hjælpsomme og engagerede kolleger, så send et par ord om dig selv ved at vedhæfte din ansøgning og CV - vi glæder os til at høre fra dig!

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Tiltrædelse er snarest muligt.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Team Lead Lars Tybjerg via e-mail: lty@2care4.dk

Tip en venAndre stillinger

Publiceret13. oktober 2026

AnsøgningsfristHurtigst muligt

KontaktAnne Damgaard JensenHR_DK@2care4.dk7515 2900

Arbejdsstedets adresseStenhuggervej 12, 6710 Esbjerg V, DanmarkÅbn i Google Maps