Privatrådgiver

Otterup filialPubliceret 29. september 2020
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

OM JOBBET

Vi søger en kunderådgiver til vores filial i Otterup.

Du vil indgå i et velfungerende team på 6 kolleger, og dit job vil bestå i at rådgive din egen portefølje af bestående kunder, som er klar til dig, når du starter. Derudover skal du sammen med filialens øvrige medarbejdere tage godt imod nye kunder.

I Nordfyns Banks filial i Otterup rådgives privatkunder og mindre erhvervskunder. Vi lægger stor vægt på nærhed og tilgængelighed i forhold til samarbejdet med vores kunder.

OM DIG 

Du befinder dig godt med proaktiv rådgivning af privatkunder, og du er kompetent i forhold til de relevante fagområder herunder kreditvurdering.

Du er løsningsorienteret og evner også at se alternative løsninger. Du har gode formidlingsevner og er forhandlingsvant både i relation til kundemøder og i relation til den interne formidling til dine kolleger i filialen.

Du har erfaring fra en lignende stilling. Du har en teoretisk ballast, der er relevant for jobbet, og du besidder et højt drive og masser af humor.

OM OS 

Nordfyns Bank er en dynamisk og innovativ bank, og vi har alle de produkter og services, som vores kunder forventer af os. Vi trives som et rigtig godt alternativ til storbankerne. Vi lægger vægt på engagement, nærvær og kompetence i den måde, vi agerer på. Vi er bevidste om vores begrænsninger men i langt højere grad om vores muligheder.

Som ansat i Nordfyns Bank har du en meget stor grad af frihed i dit arbejde, og du vil opleve hurtige beslutninger, der træffes lokalt. Vi arbejder ud fra et værdisæt med gensidig respekt som omdrejningspunkt.

Vores filialer træffer beslutningerne lokalt, og det er her, man som kunde møder sin rådgiver. Er der rådgivningssituationer, der kræver en særlig ekspertise, har vi en stab af fagspecialister, der kan deltage i rådgivningsmøder i vores filialer.

Hvis du har uddybende spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Filialdirektør Bo Andreassen Demant på tlf. 59 48 94 33 / 53 77 19 20.

Der afholdes samtaler løbende. Du kan søge jobbet online via nedenstående knap med CV og foto.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Tip en venAndre stillinger