Vil du have en hverdag med stor frihed og medbestemmelse, så du kan fokusere på at sikre de bedste løsninger for dine kunder? Og vil du arbejde som salgskonsulent i en virksomhed, der er kåret til Danmarks Bedste Arbejdsplads 2024? Så er du måske den rette til en af vores stillinger som salgskonsulent.
Du bliver en del af et dedikeret team af salgskonsulenter
I Carl Ras har vi fart på og klare ambitioner om at øge vores kundefokus på Sjælland og i Københavnsområdet. Vi søger derfor 3 salgskonsulenter, som vil varetage forskellige typer af kunder og salgsarbejde.
Som salgskonsulent bliver du tilknyttet et af vores teams på Sjælland og Københavnsområdet, og din arbejdsdag foregår på landevejen hos vores kunder. Du vil referere til en af vores teamcoaches, som leder et lille og effektivt team af salgskonsulenter, hvor I sammen tager ansvaret for at servicere og finde de bedste løsninger til kunderne.
Fra første arbejdsdag får du adgang til en salgsbackup med nogle af Danmarks dygtigste specialister, som gør din hverdag lettere - de giver dig friheden til at rådgive kunderne og få aftalen i hus.
Vi søger 3 forskellige salgskonsulenter:
- Salgskonsulent med fokus på projektorienterede kunder
Du bliver ansvarlig for større kunder som indebærer entreprenører samt håndværksfirmaer med fokus på projektorienteret arbejde. Du får ansvaret for den daglige drift, servicering og udvikling af kunderne og sikrer effektiv håndtering af kundens behov og udfordringer. Du har et løbende fokus på at identificere mersalgsmuligheder og udvikle kunden i samarbejde med KAM. Herudover er du med til at øge kundens kendskab til Carl Ras’ digitale platform og koncepter.
Vi forventer, at du har erfaring fra en lignende stilling med salg til byggebranchen. Du er en dygtig relationsbygger og kan både begå dig på byggepladsen og på projektgangen.
- Salgskonsulent med fokus på distriktssalg
Du bliver ansvarlig for en portefølje af virksomheder og lokale håndværkere i dit distrikt. Din vigtigste opgave bliver at opbygge og vedligeholde relationen til kunderne gennem professionel rådgivning og nærvær. Du formår at være deres foretrukne sparringspartner og sikre, at Carl Ras er det oplagte valg - både i butikken, ude på pladsen og digitalt. Du deltager i butiksaktiviteter og events for at styrke relationerne og synligheden i lokalområdet, og du højner kundernes kendskab til Carl Ras’ koncepter, services og digitale løsninger.
Vi forventer, at du har erfaring fra en lignende stilling med salg til byggebranchen. Du har erfaring med relationssalg og en god forståelse for håndværkernes hverdag.
- Salgskonsulent med fokus på opsøgende salg
Din vigtigste opgave bliver opsøgende salg, hvor du har fokus på at udvikle nye og eksisterende kunderelationer i dit lokalområde. Dit mindset er afgørende - du er energisk og en resultatorienteret sælger, der motiveres af jagten på nye muligheder, og du giver ikke op, før du har åbnet døren og skabt værdi - både for kunden og for os. Du brænder for opsøgende salg og elsker at skabe nye kunderelationer, og du samarbejder med butiksteamet for at sikre den bedste kundeoplevelse.
Vi forventer, at du har erfaring med opsøgende salg (gerne til byggebranchen), men det vigtigste er dit gåpåmod og hunter-mindset.
Vores forventninger til dig:
På tværs af de 3 stillinger har vi følgende forventninger for at du kan lykkes som salgskonsulent:
- Du har en salgs- eller erhvervsuddannelse og erfaring med at udarbejde salgsplaner og salgsindsatser.
- Du er tillidsvækkende og dygtig til at skabe relationer - Vi arbejder med en strategi om at skabe langvarige relationer med vores kunder, så vi kan hjælpe dem med at udvikle deres forretning.
- Du har erfaring med IT (Office 365) på brugerniveau, så du let kan sætte dig ind i nye digitale tiltag.
- Du er selvledende, hvor du planlægger din hverdag og går til opgaven på struktureret vis.
- Du har lyst til at lære og udvikle dig og er villig til at udfordre dig selv.
- Du har et positivt mindset med fokus på at være en del af en kultur, hvor det er sjovt at gå på arbejde.
Vi tilbyder dig:
- Fast løn efter kvalifikationer, bonusordning, pensionsordning, sundhedssikring, firmabil, mobiltelefon, computer og gode personaleaftaler.
- Et fleksibelt arbejdsmiljø og attraktive arbejdstider med fri i weekender.
- Gode kollegaer, der hjælper hinanden og prioriterer en fri og uformel tone, samt sociale arrangementer.
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
Du bliver en del af Danmarks bedste arbejdsplads
Carl Ras er en dansk familieejet engrosvirksomhed og er kåret til Danmarks bedste mellemstore arbejdsplads 2024 af Great Place To Work. Vi er stolte over, at 99 % af alle vores medarbejdere mener: "Alt taget i betragtning synes jeg, det er et rigtig godt sted at arbejde!".
Vi har en passion for at være branchens bedste arbejdsplads, hvor nærværende og dygtig ledelse ubestridt er en af de helt afgørende nøgler til vores succes. Vi arbejder efter en tillidsbaseret kultur, hvor alle får frihed under ansvar og mulighed for at udvikle sig både fagligt og personligt.
Lyder ovenstående som det rigtige for dig?
Så send os din ansøgning via ’Ansøg’ knappen i toppen eller bunden af annoncen. Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte regionsdirektør, Jeppe Hougaard på tlf.: 21829375. Vi modtager kun ansøgninger gennem vores rekrutteringssystem.
- Bemærk: Angiv i din ansøgning, hvilken af de 3 stillinger som du er særligt interesseret i og som matcher netop din motivation og ambition.
Ansøgningsfrist og tiltrædelse:
Ansøgningsfristen er den 31. maj 2025 og tiltrædelse er 1. august 2025. Vi holder løbende samtaler, og når vi har fundet de rette kandidater, vil stillingen blive taget ned. Så tøv ikke med at få sendt din ansøgning afsted.
Ønsker du at vide mere om den videre rekrutteringsproces, kan du læse mere her: https://www.carl-ras.dk/rekruttering
Vi glæder os til at høre fra dig.
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Carl Ras er en dansk familieejet engrosvirksomhed, som er en af de største leverandører af værktøj, beslag og arbejdstøj til håndværkere, institutioner og industrien.
Hos os bliver du en del af en virksomhed med knap 450 kolleger fordelt over hele landet, der hver dag arbejder efter professionel, udviklende og samarbejde som centrale værdier. Vi er en uformel virksomhed, hvor ligeværdighed, ordentlighed og høj faglighed er grundstenene i vores tilgang til hinanden og til omverdenen.
Vil du vide mere om Carl Ras som arbejdsplads? Så læs mere her: https://www.carl-ras.dk/om-carl-ras/job-og-karriere/danmarks-bedste-arbejdsplads/
Vi har derudover samlet en masse gode eksempler på, hvordan vi sammen arbejder med vores kultur i Carl Ras, og hvordan medarbejderne oplever den. Alt det kan du læse meget mere om i vores årlige kulturprofil, som du finder her: https://brochurer.carl-ras.dk/2024/kulturprofil-2024/
Tip en venAndre stillinger