Social og Sundhedsassistent til Nattevagt

Langagergård, LangagergårdPubliceret 26. marts 2026
Ansøgningsfrist: Løbende

Social- og Sundhedsassistent søges til barselsvikariat i nattevagt til lille skærmet afdeling pr.01.maj 2026

Vi søger en faglig dygtig SSA til et barselsvikariat, i nattevagt, til vores skærmet enhed med 4 beboere. 
Du arbejder 7/7 med vagter i ulige uge, gennemsnitligt 28 timer pr/uge. Du møder kl 23.00-07.00

Brænder du for plejen af de sårbare borgere, og ønsker du et arbejde hvor fokus ligger på relationer og tager udgangspunkt i personcentreret omsorg, så er det måske lige netop dig vi søger. Vi er nemlig på udkig efter en faglig kompetente og dygtig kollega som trives med at arbejde i et roligt tempo, og hvor dagene tilrettelægges ud fra borgernes ønsker og behov.  

Som Nattevagt i Rørmosen har du ansvaret for afdelingens 4 beboere, som alle må forventes at have dobbelt diagnoser, og som ikke trives med for mange stimuli. Det vil også altid være muligt at trække på dine Natte-kollegaer som varetager husets øvrige plejeafdelinger.

Vi tilbyder dig:

Vi tilbyder en afdeling med 4 skønne beboere, hvor der er tid og nærvær og hvor der er mulighed for og stort fokus på, en til en kontakt med vores beboere. Vi har en daglig normering på 3 dagvagter, 1-2 aftenvagter samt 1 nattevagt.

Engagerede kollegaer, der tror på effekten af et godt tværfagligt samarbejde, en åben og ligeværdig dialog mellem ledelse og personale samt supervision efter behov. 

Ansættelse i en privat familieejet virksomhed, hvor der er kort fra tanke til handling. Vi lytter også til dine gode ideer!

Vi bor tæt ved S-tog og motorvej, så du kan nemt komme hertil.

Vores forventninger til dig:

  • Du trives med at arbejde i et roligt tempo, hvor aktivitetsniveauet er tilrettelagt efter beboernes behov
  • Du har erfaring med eller oprigtig lyst til at arbejde med borgere, som har særlig kognitive udfordringer
  • Du ønsker at arbejde ud fra Tom Kittwoods teori om personcentreret omsorg i din tilgang til borgerne
  • Du brænder for at skabe værdi i hverdagen for vores beboere med særlig kognitive udfordringer
  • Du er oprigtigt engageret og samtidig fleksibel, når der er behov for en ekstra hånd
  • Du er daglig bruger af office-pakken (primært word og outlook), og behersker dansk i skrift og tale
  • Du hviler godt i dig selv, hvilket også afspejles i din adfærd
  • Du er tryg i din faglighed og kan se tingene på nye måde og i andre perspektiver
  • Du er omhyggelig og ordentlig i din dokumentation

Vi bruger Nexus og VAR i dagligdagen.

Ansættelsen

Vi har overenskomst med FOA/DI.

Ved ansættelse skal der fremvises en straffeattest, og vi indhenter referencer efter aftale med dig

Interesseret?

For mere information kontakt da Teamleder Lidia Dalmau på mail; lipada@forenede-care.dk eller på tlf; 30 52 64 52. Der afholdes samtaler løbende og vi ansætter når vi har den rette
 

Om Langagergård Plejecenter

Langagergård Plejecenter drives af Forenede Care i tæt samarbejde med Greve Kommune.

Langagergård er arbejdsplads for små 100 fastansatte medarbejdere, hvor vi alle arbejder på at skabe et plejecenter, hvor vi anerkender hinandens forskelligheder og faglige kompetencer. Vi er stolte af vores plejecenter, og det mærkes hurtigt på atmosfæren, når du træder ind ad døren. Vi tager alle et ansvar for, at vi hele tiden udvikler os både fagligt men også menneskeligt, for den vej igennem at kunne højne kvaliteten inden for den pleje og omsorg vi udfører.

Vi tilstræber hele tiden at bevare et arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden, og hvor vi viser hensyn. Vi ønsker en arbejdsplads, hvor det er tilladt at være opsøgende og stille spørgsmål.

Vi prioriterer nærhed til vores medarbejdere gennem synlig og nærværende ledelse, hvilket også er medvirkende til at skabe engagerede medarbejdere, som brænder for deres arbejde.

Langagergård har som en del af Forenede Care en flad ledelsesstruktur, hvilket gør, at det er nemt at blive hørt. Der er god mulighed for at være med i forskellige udvalg/faglige grupper. Hvis du som medarbejder har et ønske eller en ide, er det nemt at blive hørt og få en eventuel ide ført ud i livet. Der er tydelig nærledelse på Langagergård Plejecenter.

Læs mere om Forenede Care og Langagergård Plejecenter her: https://www.forenede-care.dk/

 

 

Tip en venDetaljer

Nattevagt

Langagergård, LangagergårdPubliceret 20. januar 2026
Ansøgningsfrist: Løbende

Social- og Sundhedsassistent til nattevagt

Langagergård

Forenede Care a/s Langagergård Plejecenter i Karlslunde søger en social- og sundhedsassistent til nattevagt

Vi søger en Social-og Sundhedsassistent til nattevagt på gennemsnitlig 28 timer pr. uge i 7/7 rul som arbejder fra onsdag til onsdag med start onsdag i ulige uger.

Stillingen er til besættelse nu

Kan du gøre en engageret forskel for vores beboere, pårørende og kollegerne - og medvirke til at styrke fagligheden og kvaliteten i huset?

Så er det lige netop dig vi søger. Vi er nemlig på udkig efter en faglig, kompetent social- og sundhedsassistent til Langagergård.

Som medarbejder på Langagergård vil dine opgaver favne fagligt bredt: Pleje- og sygeplejeopgaver alt efter kompetencer, dokumentation, tilsyn hos beboerne og tværfagligt samarbejde med det øvrige personale. Vi arbejder sammen for at skabe det bedst mulige miljø for såvel beboere og pårørende som for personalet.

 

Vores forventninger til dig:

  • Du trives med at arbejde selvstændigt såvel som i et team
  • Du har erfaring med eller oprigtig lyst til at arbejde med borgere på plejecenter
  • Du brænder for at være med til at udvikle plejen og kvaliteten på Langagergård
  • Du er oprigtigt engageret og samtidig fleksibel, når der er behov for en ekstra hånd
  • Du er daglig bruger af office-pakken (primært Word og Outlook), og behersker dansk i skrift og tale

 

Vi tilbyder dig:

En fantastisk arbejdsplads, hvor vi vægter nærledelse højt. På Langagergård er vi kendt for at være en gruppe af engagerede kolleger, der tror på effekten af et godt tværfagligt samarbejde og en åben og ligeværdig dialog mellem ledelse og personale.

En teamleder som arbejder i nattevagten, som bliver din nærmeste leder.

Vi bruger Nexus og VAR Health i dagligdagen, og vi har vores egen kvalitetshåndbog i SharePoint. 

Vi har overenskomst med FOA og DI.

Ved ansættelse skal der fremvises straffeattest, og vi indhenter referencer. 

 

Interesseret?

Vi afholder løbende samtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgning allerede nu.

Ved spørgsmål om stillingen kan du kontakte Souschef Helle Thomsen Kroman på tlf. 23 71 10 27.

 

Langagergård Plejecenter

Langagergård Plejecenter drives af det danske omsorgsselskab Forenede Care. Plejecentret består af 8 afdelinger med blandet somatiske og kognitive lidelser. Derudover er der en højskærmet enhed med 4 borgere. Vores kerneopgave er at tilbyde værdig ældrepleje og skabe et trygt hjem for vores beboere med dem i centrum.

Se mere om at arbejde på Langagergård Plejecenter her.

 

Tip en venDetaljer

JobAgent

Tilmeld dig JobAgenten, og modtag stillingsopslag, som matcher dine præferencer, så snart de bliver slået op.

Er der ikke en ledig stilling som matcher dine kompetencer, er du velkommen til at oprette en JobAgent. Så vil du automatisk modtage en mail, hvis vi slår en stilling op, som kunne have interesse for dig.