Teamleder

Langagergård, Langagergård

Teamleder til Roemarken - Bliv en del af et stærkt fællesskab på Langagergård Plejecenter

Trives du tæt på hverdagen? Er du en leder, som skaber følgeskab gennem nærvær, viser vejen i praksis og samtidig har lyst til selv at være en del af plejen?

På Langagergård tror vi på, at den bedste ledelse opleves dér, hvor hverdagen leves - sammen med beboerne og medarbejderne. Derfor søger vi en teamleder, som har hjertet med i omsorgen, blik for den faglige kvalitet og lyst til at udvikle både mennesker og fællesskaber.

Hvem er vi?

Langagergård Plejecenter er hjem for 89 beboere fordelt på otte leve- og bomiljøer samt en skærmet enhed med fire beboere. Plejecentret ejes af Greve Kommune, mens Forenede Care A/S har drevet centret siden 2012.

Hos os er beboernes liv, ønsker og behov omdrejningspunktet for alt, hvad vi gør. Vi arbejder med høj faglighed, respekt og omsorg, og vi tror på, at gode relationer er fundamentet for et godt arbejdsliv.

Om stillingen

Vi søger en teamleder til Roemarken, en somatisk afdeling med 11 boliger og 12 skønne beboere.

Du bliver nærmeste leder for afdelingens dag- og aftenvagter og bliver en del af Langagergårds engagerede ledelsesteam, hvor samarbejde, sparring og udvikling er en naturlig del af hverdagen.

Som teamleder er du synlig og tilgængelig, og du deltager aktivt i plejen. Det giver dig et stærkt kendskab til hverdagen, gør dig til en naturlig støtte for medarbejderne og sikrer, at beslutninger træffes med afsæt i praksis.

Vi søger en leder, der motiverer gennem engagement, skaber tryghed i forandringer og bidrager til et arbejdsmiljø præget af tillid, arbejdsglæde og faglig stolthed.

Vi tilbyder

Hos os får du en arbejdsplads, hvor der er plads til både ambitioner og menneskelighed.

Du får blandt andet:

• Stor indflydelse på din egen arbejdsdag.

• Et mindre team med korte beslutningsveje samt tæt kontakt og samarbejde med medarbejdere, beboere og pårørende.

• Mulighed for at præge udviklingen af din afdeling.

• Et stærkt ledelsesfællesskab med sparring og opbakning.

• Tæt samarbejde med teamlederen på søsterafdelingen.

• Gode muligheder for både faglig og ledelsesmæssig udvikling.

• Sommerhusordning gennem Forenede Care - også i udlandet.

• Mulighed for at købe et lækkert måltid med hjem fra vores køkken.

• En arbejdsplads med nem adgang til både S-tog og motorvej.


Vi forestiller os, at du

• Er uddannet social- og sundhedsassistent eller Sygeplejerske og har en gyldig autorisation

• Har en stærk faglighed og brænder for at udvikle både mennesker og kvalitet.

• Går forrest og skaber retning gennem nærvær og engagement

• Har erfaring fra plejecenter, hjemmepleje eller lignende.

• Ser værdien i at kombinere ledelse med nærværende deltagelse i plejen.

• Er tydelig, anerkendende og tillidsskabende i din kommunikation.

• Kan skabe overblik og bevare roen - også når hverdagen ændrer sig.

• Er nysgerrig, løsningsorienteret og har lyst til hele tiden at udvikle både dig selv og arbejdspladsen.

• Er fortrolig med IT. Vi arbejder i Nexus og Office-pakken.

Dine opgaver

Du får en alsidig hverdag med både ledelsesmæssige, administrative og kliniske opgaver.

Du skal blandt andet:

• Lede og understøtte medarbejderne i hverdagen.

• Sikre høj faglig kvalitet og en god beboeroplevelse.

• Være opsøgende og sikre det gode samarbejde med pårørende

• Planlægge og koordinere den daglige drift.

• Sikre korrekt dokumentation i henhold til gældende retningslinjer.

• Samarbejde tæt med centersygeplejersker, terapeuter og den øvrige ledelse.

• Være en aktiv del af plejen og understøtte medarbejderne i praksis.

• Bidrage til udvikling, trivsel og et godt arbejdsmiljø.

Praktiske oplysninger

Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse 1. september 2026.

Stillingen indebærer weekendvagt hver 8. weekend, arbejde cirka to helligdage om året samt deltagelse ved arrangementer. Desuden rejser vi på ferie med beboerne, hvor det også forventes at du er villig til at rejse med

Ved ansættelse skal der fremvises straffeattest samt gyldig autorisations-Id

Vil du være med?

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:

Centerchef Marlene Malling

Telefon: 29 16 57 80

Mail: mama@forenede-care.dk

eller

Souschef Helle Thomsen

Telefon: 23 71 10 27

Mail: hetom@forenede-care.dk

Vi glæder os til at høre fra dig

Vi leder efter en teamleder, som har lyst til at gøre en reel forskel - både for beboerne, medarbejderne, pårørende og samarbejdet på Langagergård. Hvis du motiveres af nærværende ledelse, stærke relationer og høj faglighed, håber vi, at du vil være en del af vores fællesskab



Tip en ven

Publiceret21. juli 2026

AnsøgningsfristLøbende

KontaktMarlene Mallingmama@forenede-care.dk29 16 57 80

Arbejdsstedets adresseLangagergård Plejecenter, Karlslunde Parkvej 27, 2690 Karlslunde, DanmarkÅbn i Google Maps