Aftersales Manager

Kolding, Nic. Christiansen GruppenPublisert 9. juli 2025
Søknadsfrist : Så snart som mulig

Vil du være en nøgleperson i opstarten af Premium bilmærkerne "NIO & firefly" i Danmark?

Vi tilbyder en spændende rejse i en nyoprettet rolle i en stærk koncern i vækst, og en unik chance for at være med til at bygge to nye bilmærker op og se dit arbejde vokse og skabe succes.

 

Hos Nic. Christiansen gruppen (NCG) søger vi en dygtig Aftersales Manager, der vil spille en central rolle i opbygningen af et helt nyt eftermarked for vores to nye premium bilmærker NIO & firefly. 

 DÉT BLIVER DU EN DEL AF 

Som Aftersales Manager for vores nye bilmærker bliver du en del af et lille dynamisk team, hvor du refererer til bilmærkets Country Manager. I vores team værdsætter vi høj faglighed, et uformelt arbejdsmiljø og en eksekverende tilgang, der fremmer godt humør og samarbejde. Da vi er i en etableringsfase, vil der være flere arbejdsopgaver som overlapper rollerne i teamet. Du skal derfor blive motiveret af mange operationelle opgaver både internt og eksternt samtidig med at vi gradvist bliver mere etableret. 

 

DINE OPGAVER 

I denne rolle vil du få ansvaret for at skabe et struktureret eftermarked, både for værkstedsydelser, reservedele og tilbehør, helt fra bunden. Du vil samarbejde med en række nøgleaktører, herunder lokale værksteder hos eksisterende bilforhandlere, interne og eksterne samarbejdspartnere på reservedele, logistik, garanti samt andre relevante stakeholders i NCG.  

Succeskriterierne for denne stilling inkluderer etableringen af et velfungerende service- og reservedelskoncept, som vil sikre premium oplevelser til glade og tilfredse kunder. Du vil også være ansvarlig for at skabe et stærkt samarbejde med både interne og eksterne interessenter, herunder værkstederne, hvilket bliver essentielt for vores succes.  

Din evne til at etablere stærke relationer og samarbejde samt et entreprenant mindset vil være afgørende for at sikre, at vi når vores mål. Du skal samtidig trives med både de mange skrivebordsopgaver samt det eksterne arbejde med værkstederne. 

 

DIN BAGGRUND OG PROFIL 

Vi søger en imødekommende og kommercielt tænkende holdspiller, der kan kommunikere klart og skabe relationer. Din positive indstilling vil være en stor fordel, især når der opstår udfordringer. 

Du har et stærkt drive og en passion for at opbygge nyt. Du arbejder effektivt og struktureret og du er fleksibel i en dynamisk hverdag, hvor ændringer kan ske hurtigt. En proaktiv og problemløsende tilgang vil hjælpe dig med at navigere i de udfordringer, der måtte opstå. 

For at trives i denne rolle er det vigtigt, at du har en solid teknisk forståelse fra eftermarkedet i bilbranchen. Du skal være velformuleret på både dansk og engelsk og have stærke IT-kompetencer, især i MS Office, herunder Excel og PowerPoint. Vi forventer, at du har minimum fem års erfaring fra relevante brancher som auto, truck eller lastbiler. 

Din erfaring fra bilbranchen, eller nærtbeslægtede brancher, samt motivationen til at være med fra dag ét på et ny bilmærke, med de udfordringer, retningsændringer og ikke mindst succeser der medfølger, skal ideelt være din drivkraft. 

 

HVAD KAN VI TILBYDE DIG?    

Hos Nic. Christiansen Gruppen bliver du en del af en koncern i en rivende udvikling, hvor det daglige arbejde - i tråd med vores strategi, Moving mobility and people, kredser rundt om biler og mobilitetsløsninger.   

Sammen med dine cirka 1.600 kolleger i Danmark, Tyskland, Finland og Baltikum får du blandt andet adgang til:   

  • Gode medarbejdervilkår med betalt sundhedsforsikring, flere årlige udviklingssamtaler og et arbejdsmiljø i topklasse   
  • Attraktive medarbejderrabatter hos koncernens samarbejdspartnere  
  • En dagligdag i et spritnyt domicil i hjertet af Kolding, der er opført med FN’s verdensmål og det bæredygtige byggeri som rettesnor. 

  

VIL DU VIDE MERE?    

Lyder vi som den rigtige arbejdsgiver for dig, og kan du se dig selv vokse og blive endnu dygtigere i et miljø som vores, så tøv ikke med at sende en ansøgning.   

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Country Manager Casper Mysling på tlf 52328742 

   

OM NIC. CHRISTIANSEN GRUPPEN   

Nic. Christiansen Gruppen er en af Danmarks største bilkoncerner, der siden grundlæggelsen i 1967 har arbejdet med bilimport og -detailsalg samt finansiering og leasing af biler.   

Den familieejede koncern har hovedsæde i Kolding og står i dag blandt andet for den danske import af Hyundai, BYD, Ford, Land Rover, Jaguar, Omoda, Jaecoo og nu også NIO & firefly. Herudover ejer koncernen de fem bilkæder Bayern AutoGroup, May & Olde, Terminalen, ERA BILER og British MotorGroup samt værkstedskæden Skorstensgaard og leasing- og finansieringsselskabet NCG Finans.   

Vil du lære endnu mere om vores kollegaer og hvad du kan blive en del af? Følg os på Instagram - NCG People og LinkedIn        

Vi glæder os til at høre fra dig!     

 

Fortell en bekjentDetaljer

Eftermarkedselev

Kolding, Nic. Christiansen GruppenPublisert 19. juni 2025
Søknadsfrist : Så snart som mulig

Vil du kickstarte din karriere i en professionel koncern og lære af de bedste? Vil du være en del af en eksklusiv BMW & MINI forhandlerkæde og medvirke til at sikre fremtidens værksteder? Så er du muligvis vores nye eftermarkedselev hos Bayern AutoGroup.

 

OPBYGNING AF FAGLIGE KOMPETENCER

Hos Bayern AutoGroup søger vi en eftermarkedselev, som skal være med til at sikre professionel og serviceminded kundebetjening på vores værksted. Målet er, at vores kunder altid får en god oplevelse, både personligt i butikken men også via mail og telefon. Du vil blandt andet lære: 

  • at foretage effektiv booking og planlægning af arbejdet på værkstedet,
  • at sikre et tæt og godt samarbejde med forsikringsbranchen, 
  • at kvalitetssikre processer,
  • at sikre den gode kundedialog,
  • at opsætte og styre kundetilfredshedstiltag,

Vi tilbyder en elevplads i et professionelt arbejdsmiljø, hvor du vil få opbygget dine faglige kompetencer og ligeledes få grundlagt en god praktisk forståelse for mærkerne BMW og MINI. I forbindelse med forløbet vil der blive udarbejdet en elevplan, der skal sikre, at du får det bedste udbytte ud af din elevtid hos os. Du får mulighed for at udvikle dig i et professionelt og dynamisk miljø hvor fagligheden er i højsædet. Du kan læse mere om uddannelsen her: Business College Syd: Handelsassistent Auto i Mommark

 

ENGAGERET HOLDSPILLER

Du er klar på at blive eftermarkedselev og er ivrig efter at udvikle dine kompetencer. Som person er du udadvendt, smilende, opsøgende og brænder for god kundeservice og høj kvalitet i arbejdet. Du har stort fokus på et stærkt internt samarbejde i afdelingen og yder altid den ekstra indsats, det kræver, for at opnå høj effektivitet og god kundetilfredshed. Du tager ansvar, følger dine opgaver til dørs og trives i et travlt miljø.

 

HVAD KAN VI TILBYDE DIG?

Vores forhandlerkæde Bayern AutoGroup A/S har seks forretninger i Danmark, hvor målsætningen er at være de danske BMW & MINI entusiasters foretrukne bilforhandler. Din arbejdsplads vil blive i Kolding, hvor du vil blive en del af et bilhus med et godt internt samarbejde, og hvor dygtige og engagerede kolleger ser frem til at tage godt imod dig.

Som medarbejder hos Bayern AutoGroup bliver du desuden en del af Nic. Christiansen Gruppen, en koncern i en rivende udvikling, hvor det daglige arbejde kredser rundt om biler og mobilitetsløsninger.  

Sammen med dine cirka 1.400 kolleger i Danmark, Tyskland, Finland og Baltikum får du blandt andet adgang til: 

 

  • Gode medarbejdervilkår med pension, sundhedsforsikring, flere årlige udviklingssamtaler og et arbejdsmiljø i topklasse 
  • Uddannelse og træning - Vi investerer i vores medarbejderes fremtid med træningsprogrammer og mulighed for efteruddannelse
  • Teamkultur - Vi har en stærk teamånd, hvor samarbejde og kollegial støtte er i fokus og hvor vores værdier ordentlighed, ambition, sammenhold og passion skinner igennem, både i vores nærvær med kunder, kolleger og samarbejdspartnere
  • Firmature og sociale arrangementer - Deltag i vores mange arrangementer, der styrker fællesskabet
  • Attraktive medarbejderrabatter hos koncernens samarbejdspartnere.

  

ER DU INTERESSERET?

Vi vurderer og behandler indkomne ansøgninger løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Du ansøger via linket. Samtaler forventes gennemført løbende og tiltrædelse efter nærmere aftale. Har du spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte Eftermarkedschef Henrik Jespersen Kyster på 4214 1194

 

OM NIC. CHRISTIANSEN GRUPPEN  

Nic. Christiansen Gruppen er en af Danmarks største bilkoncerner, der siden grundlæggelsen i 1967 har arbejdet med bilimport og -detailsalg samt finansiering og leasing af biler.  

Den familieejede koncern har hovedsæde i Kolding og står i dag for den danske import af Hyundai, BYD, Omoda & Jaecoo, Ford, Land Rover og Jaguar. Herudover ejer koncernen de seks bilkæder Bayern AutoGroup, May & Olde, Stadac, Terminalen, ERA BILER og British MotorGroup samt værkstedskæden Skorstensgaard og leasing- og finansieringsselskabet NCG Finans.  

Vil du lære endnu mere om vores kollegaer og hvad du kan blive en del af? Følg os på Instagram - NCG People og LinkedIn      

  

Vi glæder os til at høre fra dig!   

 

 

 

Fortell en bekjentDetaljer

Lønassistent

Kolding, Nic. Christiansen GruppenPublisert 16. juni 2025
Søknadsfrist : Så snart som mulig

Er du detaljeorienteret og brænder du for lønbehandling og dertilhørende processer? Har du en naturlig evne til at mestre IT-systemer og trives du med at udforske nye digitale løsninger? Så har du nu muligheden for at blive en del af Nic. Christiansen Gruppen, en af Danmarks ledende bilkoncerner.

 

DÉT BLIVER DU EN DEL AF

Vi er i en rivende udvikling og udvider lønteamet. Som lønassistent hos Nic. Christiansen Gruppen bliver du en vigtig del af vores HR Operations team, og sammen med dine kollegaer vil du spille en central rolle i at sikre korrekt og effektiv lønadministration for vores kollegaer på tværs af koncernen. I vores team arbejder vi både med traditionelle lønopgaver og med at fremtidssikre vores systemer og processer, så de er tilpasset fremtidens behov.

Du bliver desuden en del af en udviklingsorienteret afdeling med 16 kollegaer, der både favner HR, kommunikation, bæredygtighed og koncernjura. Vi er en organisation præget af høje ambitioner og dynamik, hvor vi lægger stor vægt på både effektivitet og kvalitet i vores processer. 

 

DINE OPGAVER

Du vil få ansvar for at håndtere lønprocesserne for vores kolleger på tværs af koncernen og være med til at sikre, at vi lever op til alle lovgivningsmæssige krav. Samtidig vil du få en aktiv rolle i at supportere og implementere nye systemer, der skal effektivisere vores arbejdsgange.

I samarbejde med 2 kollegaer vil dine opgaver spænde over flere ansvarsområder, herunder:

  • Månedlig lønkørsel for 1200 medarbejdere i Danmark 
  • Håndtering af feriepenge, pension, fravær og andre lønrelaterede ydelser
  • Afstemning af løn 
  • Håndtering af sygedagpenge- og barselsrefusioner 
  • Sikre, at alle lønrelaterede processer overholder gældende lovgivning og interne retningslinjer
  • Vedligeholde medarbejderstamdata, herunder on- og offboarding af medarbejdere

 

DIN BAGGRUND OG PROFIL

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse, muligvis inden for kontor, løn og administration og du har minimum 3 års erfaring med lønarbejde, herunder praktisk erfaring med lønadministration og IT-systemer. Du er en skarp bruger af Excel og du har generelt flair for at arbejde med systemer, processer og nye digitale løsninger. Du har god forståelse for gældende lovgivning og industriens overenskomster.

Som person er du detaljeorienteret, struktureret og god til at overholde deadlines. Du formår således, selv i pressede situationer, at tilrettelægge din tid efter opgavernes prioriteringsgrad. 

Du trives i en kompleks og dynamisk organisation og motiveres af at være en del af en performance drevet kultur. Du har en naturlig interesse for at samarbejde bredt på tværs af organisationen, og sikrer samtidig, at vi overholder lovgivning og retningslinjer.

 

HVAD KAN VI TILBYDE DIG?   

Hos Nic. Christiansen Gruppen bliver du en del af en koncern i en rivende udvikling, hvor det daglige arbejde - i tråd med vores strategi, Moving mobility and people, kredser rundt om biler og mobilitetsløsninger.   

Sammen med dine cirka 1.400 kolleger i Danmark, Tyskland, Finland og Baltikum får du blandt andet adgang til:  

  • Gode medarbejdervilkår med betalt sundhedsforsikring, flere årlige udviklingssamtaler og et arbejdsmiljø i topklasse  
  • Attraktive medarbejderrabatter hos koncernens samarbejdspartnere 
  • En aktiv personaleforening, som holder spændende arrangementer for medarbejderne  
  • En dagligdag i et spritnyt domicil i hjertet af Kolding, der er bygget med FN’s verdensmål og det bæredygtige byggeri som rettesnor.

  

VIL DU VIDE MERE?   

Lyder vi som den rigtige arbejdsgiver for dig, og kan du se dig selv vokse og blive endnu dygtigere i et miljø som vores, så tøv ikke med at sende en ansøgning.  

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR Operations Manager Lene Ulrich Jensen på telf.: 4255 0085.

  

OM NIC. CHRISTIANSEN GRUPPEN  

Nic. Christiansen Gruppen er en af Danmarks største bilkoncerner, der siden grundlæggelsen i 1967 har arbejdet med bilimport og -detailsalg samt finansiering og leasing af biler.  

Den familieejede koncern har hovedsæde i Kolding og står i dag blandt andet for den danske import af Hyundai, BYD, Land Rover og Jaguar. Herudover ejer koncernen de fem bilkæder Bayern AutoGroup, May & Olde (med syv BMW-forhandlere i Slesvig-Holsten), Terminalen, ERA BILER og British MotorGroup samt værkstedskæden Skorstensgaard og leasing- og finansieringsselskabet NCG Finans.  

Vil du lære endnu mere om vores kollegaer og hvad du kan blive en del af? Følg os på Instagram - NCG People og LinkedIn      

  

Vi glæder os til at høre fra dig!   

Fortell en bekjentDetaljer

Mekaniker til Haderslev

Haderslev, Nic. Christiansen GruppenPublisert 28. marts 2025
Søknadsfrist : Så snart som mulig

Skorstensgaard er blevet en del af Nic Christiansen Gruppen - Vil du som vores nye mekaniker være med på vores videre vækstrejse?

Vi søger en ny passioneret kollega til vores lokation i Haderslev - vi håber det er dig!

 

Spændende, afvekslende opgaver og gode arbejdsforhold venter på dig!

Vi er et af Danmarks førerende frie værkstedskæder og i rivende udvikling. Det betyder, at du bliver en del af en innovativ koncern, hvor du kan fordybe dig i alt fra avanceret fejlfinding til spændende reparations- og serviceopgaver. Vi er et mindre værksted hvor vi alle hjælper hinanden, så ud over at tilbyde et job, hvor du som mekaniker arbejder med spændende opgaver på værkstedet, har vi ligeledes brug for dig der har lyst til bistå afdelingschefen med åben og lukkevagter.

 Hos os får du chancen for at udvikle dine færdigheder og din karriere med gode udvikling- og efteruddannelsesmuligheder.

 

Hvad tilbyder vi dig?

  • Gode arbejdsforhold i et arbejdsmiljø med en fri omgangstone
  • Attraktive medarbejderordninger
  • Løn efter kvalifikationer og fritvalgsordning
  • Rig mulighed for efteruddannelse
  • Sundhedssikring, pensionsordning og en overenskomst, der sikrer dig

 

Om dig

Ud over at være uddannet mekaniker med B-kørekort, så trives du i en travl hverdag, med afvekslende opgaver fra store til små. Du arbejder selvstændigt med gode samarbejdsevner og sætter en ære i at yde den bedste kundeservice.

 

Om Skorstensgaard - en del af Nic Christiansen Gruppen

Hos Skorstensgaard sætter vi en ære i at levere kvalitet, gennemsigtighed og prisvenlige løsninger til vores kunder. Vi er kendt for vores dedikerede medarbejdere, som altid yder det bedste.

Nu er vi blevet en del af Nic Christiansen Gruppen, en af Danmarks største koncerner i bilbranchen. Det betyder, at vi er i gang med en spændende udvikling, hvor vi bygger videre på vores stærke fundament og samtidig drager fordel af Nic Christiansen Gruppens mangeårige erfaring, ressourcer og innovative tilgang.

 

Vil du være en del af holdet?

Så ser vi meget frem at modtage din ansøgning. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Afdelingschef, Rasmus Bodholt på Tlf 92 44 60 45

 

Fortell en bekjentDetaljer

JobAgent

Meld deg på JobAgenten og motta stillingsoppslag som matcher dine preferanser så snart de blir oppslått.

Hvis du ikke finner en ledig stilling som matcher dine interesser, kan du melde deg på vår JobAgent. Du vil da automatisk motta en e-post hver gang vi slår opp en stilling som matcher dine preferanser.