Vil du arbejde som kampagnekoordinator i en virksomhed, der er kåret til Danmarks Bedste Arbejdsplads 2024? Har du erfaring med kampagnekoordinering herunder mønstring af produkter til kampagner og tilbudsaviser og brænder du for lækkert værktøj og andre produkter til professionelle håndværkere? - så kan du meget vel være vores nye Kampagnekoordinator!
Vi udvider vores Trade Marketing team og søger derfor en kampagnekoordinator til en fuldtidsstilling på vores hovedkontor i Herlev.
Om jobbet
Du bliver en del af et dedikeret Marketing og e-commerce team- et team bestående af 13 kolleger - med reference til Head of Group marketing, Jesper Stolpe Klæbel.
Daglig ledelse håndteres af Teamleder Trade Marketing, Thomas Stubbe Teglbjærg. Du vil opleve, at Thomas er en dedikeret leder, som brænder for udvikling - både ift. at udvikle afdelingen, som skal være førende indenfor branchen, men også ift. at udvikle den enkelte medarbejder i teamet. Thomas viser stor tillid til din ekspertise og giver dig ansvar og frihed til at gøre det, der skal til for, at du kan skabe de bedste løsninger. Samtidig er Thomas en tæt sparringspartner og bakker op om din udvikling. Du bliver en del af et kreativt Trade Marketing team, hvor alle har forskellige kompetencer og ansvarsområder, og som er gode til at hjælpe hinanden i et åbent og uformelt arbejdsmiljø, hvor positiv energi og humør vægtes højt. Du får frihed og støtte til at teste egne ideer af på virkeligheden og du er selv med til at forme udviklingen i afdelingen og for forretningen.
Arbejdsopgaver
I jobbet vil du skulle koordinere og udvælge produkter på tværs af kampagneaktiviteter med det formål at drive rentable og effektive kampagner. Du sammensætter og prioriterer et produktmix, så vores kampagner bliver konkurrencedygtige, skaber trafik i vores engroscentre og har størst mulig effekt i vores salgskanaler. Koordinatorrollen vil indebære tæt samarbejde med Marketing & Digital Commerce, Salgsafdelinger samt Supply-Chain i Carl Ras Gruppen.
Dine arbejdsopgaver vil omfatte følgende opgaver:
- Udvælgelse af produkter til kampagner i samarbejde med kampagnechef, kategoriafdeling og salg.
- Koordination af kampagnepriser og kampagneprodukter med produktleverandører.
- Budgettering og prissætning af produkter til kampagner.
- Berigelse af kampagneprodukter - sælgende tekster, overskrifter, m.m.
- Opbygning af kampagneavis herunder opsætning i Indesign og korrekturproces.
- "Go-to person" på produktviden i vores Trade Marketing afdeling.
- Overvågning af konkurrentkampagner, markedspriser, m.m.
- Mersalgs aktiviteter i vores engroscentre
Du er en succes i jobbet, når du:
Indenfor 3 måneder
- Har mønstret håndværktøj til to kampagneaviser med mærkbare resultater.
- Har lavet marketing tekster og content til 3 "Hero" produkter til kampagneavisen
- Færdiggjort råopsætning i Indesign af to kampagneaviser
- Kan supportere vores marketingafdeling med viden om produkter og dets anvendelse.
- Kan selvstændigt arbejde med Indesign, Inriver, Smartsheet - (intro og uddannelse gives af Trade Marketing team)
Indenfor 6 måneder
- Kan selvstændigt mønstre hele hånd-og el-værktøjskategorien til kampagner.
- Kan omsætte produktviden til annoncer, overskrifter og USP’er som sælger.
- Kan koordinere mersalgsaktiviteter ud mod vores engroscentre
Vores forventninger til dig
For at lykkes i rollen, forventer vi, at du har:
- 3+ års relevant erhvervserfaring med salg og/eller markedsføring af produkter og services til professionelle håndværkere eller byggebranchen.
- Viden om håndværkere, værktøj og dets anvendelse.
- Erfaren bruger af Microsoft Office 365-pakken.
- Har gode IT-kompetencer og gerne erfaring med økonomisystemet Axapta.
- Skriver og taler flydende dansk på højt niveau samt professionelt niveau på engelsk.
- Trives i en vis grad med rutineopgaver
Som person er du en struktureret problemløser der evner at samarbejde på tværs af kollegaer og afdelinger. Du drives af at skabe konkrete kampagne resultater og sætter en ære i at levere kvalitet til rette tid. Du er serviceminded og kan bringe godt humør til teamet og arbejder proaktivt på at nå et fælles mål.
Du bliver en del af Danmarks bedste arbejdsplads
Carl Ras er en dansk familieejet engrosvirksomhed, og vi er kåret til Danmarks bedste mellemstore arbejdsplads 2024 af Great Place To Work. Vi er stolte over, at 99 % af alle vores medarbejdere mener: "Alt taget i betragtning synes jeg, det er et rigtig godt sted at arbejde!".
Vi har en passion for at være branchens bedste arbejdsplads, hvor nærværende og dygtig ledelse ubestridt er en af de helt afgørende nøgler til vores succes. Vi arbejder efter en tillidsbaseret kultur, hvor alle får frihed under ansvar og mulighed for at udvikle sig både fagligt og personligt.
I Carl Ras sørger vi for, at du får:
- Et fleksibelt arbejdsmiljø, gode kollegaer, der prioriterer en fri og uformel tone, samt sociale arrangementer.
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
- Fast løn efter kvalifikationer, pensionsordning, sundhedssikring og gode personaleaftaler.
Lyder ovenstående som det rigtige for dig?
Så send os din ansøgning via ’Ansøg’ knappen i toppen eller bunden af annoncen. Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder i Trade Marketing, Thomas Stubbe Teglbjærg på tlf.: 29807928 eller e-mail.
Vi modtager kun ansøgninger gennem vores rekrutteringssystem.
Ansøgningsfrist og tiltrædelse:
Ansøgningsfristen er den 26. maj 2025 og stillingen er med start hurtigst muligt. Vi holder løbende samtaler, og når vi har fundet den rigtige kandidat, vil stillingen blive taget ned. Så tøv ikke med at få sendt din ansøgning afsted nu.
Ønsker du at vide mere om den videre rekrutteringsproces, kan du læse mere her.
Vi glæder os til at høre fra dig.
____________________________________________________________________________________
Carl Ras er en dansk familieejet engrosvirksomhed, som er en af de største leverandører af værktøj, beslag og arbejdstøj til håndværkere, institutioner og industrien.
Hos os bliver du en del af en stærk kultur med knap 450 kolleger fordelt over hele landet, der hver dag arbejder efter professionel, udviklende og samarbejde som centrale værdier. Vi er en uformel virksomhed, hvor ligeværdighed, ordentlighed og høj faglighed er grundstenene i vores tilgang til hinanden og til omverdenen.
Vil du vide mere om Carl Ras som arbejdsplads? Så læs mere her
Vi har derudover samlet en masse gode eksempler på, hvordan vi sammen arbejder med vores kultur i Carl Ras, og hvordan medarbejderne oplever den. Alt det kan du læse meget mere om i vores årlige kulturprofil, som du finder her
Tip en venAndre stillinger