Salgskonsulent

Taastrup, BYD

Er du en stærk relationskaber med fokus på kundetilfredshed i særklasse, og vil du være en del af et fremadstormende bilmærke i Danmark der repræsenterer høj kvalitet og banebrydende teknologi? Så får du her en unik mulighed for at være en del af et stærkt team i vores Taastrup forretning.   

  

BYD (Build Your Dreams) er et kinesisk el-bilsmærke, der gjorde sin entre i Danmark i 2022. Efterspørgslen er stor, vores modelprogram vokser og du vil sammen med Salgschefen og det resterende team, være ansvarlig for den videre udvikling af salget i forretningen. Fagligheden og højt engagement er kendetegnet for teamet, og din fornemste opgave bliver dermed at skabe gode resultater og stærke relationer i den daglige kontakt med kunder og kolleger. Herunder:   

  • Opnåelse af salgsmål og høj kundetilfredshed på vores modelprogram (inkl. salg af serviceaftaler og finansieringer) samt varetage tilhørende ordrehåndtering og levering af biler.   
  • Deltage i planlægning og eksekvering af BYD’s specifikke salgs- og markedsføringsaktiviteter, herunder planlægning og afvikling af events.   
  • Opfølgning på leads.   
  • Respondere på kundehenvendelser online / via sociale medier.   
  • Vi sikrer, du er klædt godt på til dit nye ansvarsområde med intensiv produkttræning og løbende udvikling i din rolle.   
     

   

RELATIONSOPBYGGENDE OG MÅLRETTET   

For at få succes i stillingen er du en proaktiv holdspiller der brænder for at give kundeservice i verdensklasse og med fokus på den gode kundeoplevelse. Du har forventeligt erfaring fra en lignende stilling som salgskonsulent og gerne med at par års erfaring fra bilbranchen. Som person er du udadvendt, opsøgende og kan skabe tillidsfulde relationer - både i vores forretning og gennem sociale medier. Du arbejder målrettet, struktureret og har et skarpt overblik. Endeligt er du i besiddelse af et stort drive, der kan levere på vores ambitiøse planer.    

   

HVAD KAN VI TILBYDE DIG?   

Hos Nic. Christiansen Gruppen bliver du en del af en koncern i en rivende udvikling, hvor det daglige arbejde kredser rundt om biler og mobilitetsløsninger.   

Sammen med dine cirka 1.600 kolleger i Danmark, Tyskland, Finland og Baltikum får du blandt andet adgang til gode medarbejdervilkår med betalt sundhedsforsikring og attraktive medarbejderrabatter hos koncernens samarbejdspartnere. Vi støtter udvikling af dit potentiale gennem nære udviklingssamtaler, et arbejdsmiljø i topklasse og et stærkt salgskoncept som på kort tid, har gjort BYD til en synlig aktør i Danmark.

Vi har en stærk teamånd, hvor samarbejde og kollegial støtte er i fokus og hvor vores værdier ordentlighed, ambition, sammenhold og passion skinner igennem, både i vores nærvær med kunder, kolleger og samarbejdspartnere 

  

VIL DU MED PÅ HOLDET?   

Lyder ovenstående som en spændende mulighed for dig, så ser vi frem til at modtage din ansøgning. Samtalerne afholdes løbende og har du spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte BYD Sales Director, Henrik Høyby på tlf 2176 0484

  

Hvem er BYD?    

BYD er en højteknologisk virksomhed med en klar ambition om at skabe teknologiske innovationer, som skal bidrage til en mere miljøvenlig fremtid. På trods af at BYD er et af de nyeste navne i Danmark, er brandet på verdensplan et af de bedst sælgende elbilbrands.    

Som medarbejder hos BYD vil du desuden blive en del af Nic. Christiansen Gruppen, som er en ledende figur i den nordiske autobranche. Vores værdier ordentlighed, ambition, sammenhold og passion er i live lokalt og udleves hver dag. Dette kommer blandt andet til udtryk i vores nærvær med kunder, kolleger og samarbejdspartnere, og vores medarbejdere er drivkraften for vores succes.     

Vil du lære endnu mere om vores kollegaer og hvad du kan blive en del af? Følg os på Instagram - NCG People og LinkedIn      

  

 

Tip en venAndre stillinger

Publiceret6. juni 2025

AnsøgningsfristHurtigst muligt

KontaktSales Director BYD, Henrik HøybyTlf 2176 0484

Arbejdsstedets adresseRoskildevej, 2630 Taastrup, DanmarkÅbn i Google Maps