Master Tekniker til Hyundai og Ford

Amager, Terminalen A/S

Er du ekspert i fejlfinding og avanceret diagnostik og har du solid erfaring med Hyundai og Ford? 

Så har vi jobbet til dig hos Terminalen Amager!

 

Om stillingen
Vi søger en erfaren Master Tekniker, der kan tage ansvar for de mest komplekse opgaver på værkstedet. Du bliver en nøgleperson i teamet og vil arbejde tæt sammen med både kollegaer og værkfører for at sikre høj kvalitet i alle reparationer.

 

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Avanceret fejlfinding og diagnostik
  • Reparation af komplekse tekniske fejl
  • Support og sparring med kollegaer
  • Kvalitetssikring af udført arbejde
  • Arbejde med Ford og Hyundais systemer og teknologier

 

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet mekaniker og gerne Master Tekniker
  • Har indgående erfaring med Hyundai og Ford
  • Har stærke kompetencer inden for fejlfinding og elektronik
  • Arbejder struktureret og tager ansvar
  • Er en teamplayer, der gerne deler sin viden

 

Vi tilbyder:

  • En central rolle på et professionelt værksted
  • Mulighed for faglig udvikling og efteruddannelse
  • Et stærkt team og et godt arbejdsmiljø
  • Løn efter kvalifikationer

 

DIN NYE ARBEJDSPLADS   

Vores forhandlerkæde Terminalen er en multibrand kæde med seks forretninger i Danmark, hvor målsætningen er at give vores kunder den bedste service til den rigtige pris. Hos Terminalen Amager er vi autoriseret forhandler for Hyundai og Ford, samt autoriseret serviceværksted for Hyundai, Ford og Nissan. Vi går meget op i, at vores medarbejdere skal være eksperter inden for deres arbejdsområde. Det betyder, at vores medarbejdere altid bliver opdateret og uddannet, så de besidder den korrekte viden inden for vores bilmærker. 

Som medarbejder hos Terminalen vil du desuden blive del af Nic. Christiansen Gruppen, som er en ledende figur i den nordiske autobranche. Vores værdier ordentlighed, ambitioner, sammenhold og passion er i live lokalt og udleves hver dag. Dette kommer blandt andet til udtryk i vores nærvær med kunder, kolleger og samarbejdspartnere, og vores medarbejdere er drivkraften for vores succes.  Vil du lære endnu mere om vores kollegaer og hvad du kan blive en del af? Følg os på Instagram - NCG People og LinkedIn

 

VIL DU MED PÅ HOLDET?     

Så ser vi meget frem til at modtage din ansøgning. Vi vurderer og behandler indkomne ansøgninger løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.    

Har du spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte Eftermarkedschef Thomas Falk Hansen på tlf. +45 43 14 09 01

 

Vi glæder os til at høre fra dig!    

Tip en venAndre stillinger

Publiceret27. april 2026

AnsøgningsfristHurtigst muligt

KontaktEftermarkedschef: Thomas Falk HansenTlf: 43140901

Arbejdsstedets adresseBjørnbaksvej 5, 2770 Kastrup, DanmarkÅbn i Google Maps