KMC Granules udvider fabrikken, og søger derfor en ny kollega, så vi fortsat kan sikre en høj standard på pakkeriet, lageret og i udleveringen. Så, har du truckcertifikat og erfaring med kontrolrum, pakkeri eller lagerarbejde? Er du stabil, kvalitetsbevidst, og nemt ved at danne dig et overblik? Så er det måske dig vi søger til vores færdigvarelager.
Hos KMC bliver du en del af en international virksomhed med et innovativt og uformelt miljø - og et stærkt fokus på bæredygtighed. I mere end 90 år har vi dyrket, udviklet og produceret kartoffelbaserede ingredienser til den globale fødevareindustri, og i dag opererer vi i mere end 90 lande.
KMC Granules er den eneste fabrik i Danmark, der fremstiller kartoffelpulver (Granules) og kartoffelflager (Flakes). Vi forarbejder ca. 130.000 ton kartofler om året - et tal, som forventes at vokse markant. I 2025 har vi påbegyndt udbygningen af vores produktion, så vi fra 2027 kan fordoble produktionen af kartoffelpulver.
Jobbet
Som operatør på dagholdet bliver du en del af et lille team på fire kollegaer, der roterer mellem tre forskellige arbejdsområder; kontrolrum, sækkeanlæg og læsserampe. Den fjerde kollega hjælper til, der hvor der er behov for det, og sørger for, at der er ryddeligt og pænt på lageret. Denne rotation giver dig en varieret arbejdsdag og et godt indblik i de forskellige arbejdsopgaver. Det betyder også, at du kommer til at arbejde meget selvstændig med ansvar for de daglige opgaver løses.
Det er vigtigt at du kan løse opgaverne med fokus på kvalitet, så vi fortsat sikrer høj standard i forhold til Fødevarekvalitet, sikkerhed, HACCP, OGMP/CCP mv.
Arbejdstid:
Mandag-torsdag: 06.00 - 14.00
Fredag: 06.00 - 13.30
Dine arbejdsopgaver
Du bliver en vigtig del af den daglige drift af vores pakkeri, lager og udlevering. Dine opgaver vil bl.a. være:
• Drift af det område, du er tildelt
• Indblæsning, sigtning og formaling af kartoffelpulver og kartoffelflakes
• Køre paller på lager, læsning af paller og bulkbiler
• Udtage, mærke og registrere prøver til kvalitet
• Sikre korrekt mærkning af færdigvarer og udfylde den nødvendige dokumentation
• Rengøring og orden på lageret
Kvalifikationer
Vi forestiller os, at du kan:
• sikre en stabil drift af udleveringer fra lageret
• sikre at procedurer, instruktioner og registreringer bliver fulgt og overholdt
• udøve sikker adfærd og aflevering af TTU
• arbejde selvstændigt og i teams
• tilegne dig viden og oplæring, så du kan styre alle anlægsafsnit tilhørende udleveringen/lageret
• bidrage positivt til den gode tone, så KMC fortsat er et godt sted at være
Vi forventer, at du har truckcertifikat og kan anvende IT på brugerniveau. Det er også vigtigt for os, at du kan tale og skrive dansk.
Vi tilbyder
Hos KMC får du:
• et job i en dynamisk virksomhed med et åbent, uformelt og ligeværdigt miljø
• engagerede kolleger med erfaring, der gerne deler ud af deres viden
• et stærkt samarbejde på tværs af afdelinger
• fleksible og konkurrencedygtige ansættelsesvilkår.
KMC - Et godt sted at være
Vi tror på, at en stærk kultur gør en positiv forskel for både medarbejdere og forretning. Vi værdsætter både dine menneskelige og faglige kompetencer.
KMC Granules er et godt sted at være fordi:
• vi er engagerede, tager ansvar og yder vores bedste
• forandringer ses som muligheder for udvikling
• vi tager initiativ til forbedringer, når det styrker forretningen
• vi vægter samarbejde højt og behandler hinanden ordentligt og med gensidig respekt.
"KMC - et godt sted at være", fordi vi sammen skaber en kultur med fokus på Engagement, Udvikling, Samarbejde og Ordentlighed.
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Team Leader, Warehouse Allan Kristensen på 9363 1747.
Ansøgning
Klik på knappen herunder og send os dit motiverede CV hurtigst muligt. Skriv gerne, hvor du har set stillingsopslaget. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet de rette kandidater.
Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater uanset køn, alder, etnicitet, religion, handicap eller politisk anskuelse til at søge. Vi ønsker at understøtte en kultur, hvor alle føler sig velkomne, inkluderede og værdsatte.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Tip en venAndre stillinger