Lærling 2026, Aarhus - vinterstart

Aarhus, MariendalPubliceret 25. august 2026
Ansøgningsfrist: Løbende

Elektrikerlærling til vinterstart 2027 - Aarhus

Er du i gang med GF2 på elektrikeruddannelsen og forventer at være færdig omkring årsskiftet? Har du gå-på-mod, hænderne skruet rigtigt på og lyst til at blive en del af et stærkt team? Så er du måske vores næste dygtige lærling i Aarhus!

Vi søger en elektrikerlærling med forventet opstart i januar/februar 2027, når du har afsluttet GF2.

Du kan upload din ansøgning allerede nu. 

Vi begynder at gennemgå ansøgningerne i slutningen af oktober/starten af november 2026. Hvis vi ser et godt match, inviterer vi dig til en samtale.

Som udgangspunkt optager vi nye lærlinge to gange om året - efter nytår og igen efter sommerferien. Når du søger stillingen her, får vores lærlingeansvarlige nem adgang til dine oplysninger og kan kontakte dig, hvis vi ser et muligt match. Samtidig sikrer vi opbevaring af dine oplysninger i henhold til Persondataforordningen (GDPR).

Hvad forventer vi?

Vi forventer, at du er engageret i din uddannelse, og at du derfor tager initiativ og går på opgaverne med god energi. Du bliver en vigtig del af holdet og derfor har vi brug for, at du giver den fuld gas hver dag! Du bliver en del af en stor virksomhed, men lokalt er du også en del af et team, som arbejder tæt sammen i en travl hverdag. Det forpligter!

Vi tilbyder

Først og fremmest får du branchens bedste kollegaer. Du får stor frihed under ansvar og mulighed for læreplads hos en virksomhed med mange års erfaring inden for både service, projekter og specialkompetencer såsom bygningsautomatik og sikring. Løn efter overenskomst. Gode udviklingsmuligheder og et stort ansvar.

Vi vil byde på en travl hverdag, hvor vi har gang i rigtig mange spændende opgaver og projekter. Du vil i læretiden indgå i vores virksomhed på lige fod med øvrige medarbejdere med mulighed for at deltage i vores sociale arrangementer.

Spørgsmål?

Ved spørgsmål kan vores HR Manager Maria Laursen kontaktes på tlf. +45 25 42 78 73 eller mla@mariendal.dk.

Om Mariendal

Mariendal er en moderne og landsdækkende installations- og entreprenørvirksomhed med hovedsæde i Aalborg. Med 225 medarbejdere beskæftiger vi os primært med projektering, installation og servicering af El, CTS, Brand, Industriautomation og styretavler. Vi har et stærkt fokus på kontinuerlig udvikling af både vores forretningsområder og medarbejdere. Hos Mariendal vægter vi engagement, ordentlighed samt tværfagligt samarbejde som en naturlig del af hverdagen - og vi gør os umage. Vi tror på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer derfor alle uanset alder, køn, nationalitet, etnisk oprindelse eller eventuelle handicap til at søge en stilling hos os.

Tip en venAndre stillinger